Det forløbne år har stået i rejsens tegn.
Efter omtalte rejse til Thailand i efteråret 08 var /many og jeg i Lissabon på en superfed fantastisk kulturel forlænget weekend. Jeg tror vi tog 600 billeder, vi var fuldstændig begejstrede for den smukke by med de mange spændende detaljer, butikker, udstillinger m.m. For ikke at tale om maden!
Nå, det var i december. I februar var jeg med min ski-klub i Bad Gastein. Som sædvanlig skøn tur med masser af sjove mennesker og fed sne!
I marts var vi med på klubbens årlige Hemsedal-tur. Denne gang havde jeg taget en veninde og hendes sønner med. De er ski-hajer i forvejen, så det var rigtig sjovt for alle. Hemsedal er lige så fedt som alperne skulle jeg hilse og sige!
Senere i marts fik jeg lige pludselig udlængsel igen og tog børnene under armen på en fuldstændig spontan forlænget weekend til London. Det blev en helt fantastisk tur, og børnene beviste at de var mere end modne til en storby-ferie. Faktisk er de lige lovlig begejstrede for at shoppe. Camden Town. De var i paradis! Vi var både i London Eye, Madame Tussaud og London Dungeons. Og så havde jeg fået last-minute pris på et sprit-nyt Novotel ved Paddington Station. Med indendørs pool og hele svineriet. Børnene elskede det! Mens vi var i London var Michael Jackson der osse for at offentliggøre sine Juli-koncerter 'This is it'. Vi sad på hotelværelset og så ham stå og annoncere live på TV, få kilometer fra os. Min yngste søn har været die-hard Michael Jackson fan lige siden han var helt lille, så det var jo stort. Hver gang vi så en limousine i London, var han overbevist om, at Michael Jackson sad i den.
Så kom den store tur! Jeg havde besluttet at det skulle være nu. Og havde fået et godt tilbud på flybiletter og motel. D. 24/6 09 fløj vi over atlanten til Los Angeles. Jeg var for mange år siden udvekslings-student i Anaheim, en forstad til Los Angeles, og det har længe været min drøm at vise børnene mit USA, og vise børnene frem for mine venner overthere.
Det blev til 14 helt ubeskrivelig vidunderlige dage. Vi havde base på et skønt Best Western motel lige ved Disneyland. Vi brugte fire hele dage i Disneyland. Det var eventyrligt! Vi var to hele dage på stranden, hhv Huntington Beach og Laguna Beach. Vi var i diverse shoppinng-malls (drengene i himlen igen). Min amerikanske mom kørte os rundt, og hvor var det skønt at være sammen med hende igen. Vi er som et par gamle veninder. Vi snakker hele tiden. Det er som om alle de mellemliggende år bare forsvinder når vi er sammen. Vi besøgte flere familie-medlemmer og venner.
Den 4. juli var det min yngste søns 11-års fødselsdag. Og den skulle blive helt speciel! D. 4. juli er USA's uafhængigheds-dag. Og derovre fejrer de den med en kæmpe-fest! Og hvor fester man allermest? I LAS VEGAS!! Fredag d. 3/7 kørte vi fra Disneyland til Las Vegas i en luxus-bus. Meget sjovt og komfortabelt. Bussen var fyldt med fest-glade mennesker. Vi skulle selvfølgelig ikke bo hvor som helst. Næ, jeg havde da booket værelser på The Golden Nugget, et legendarisk hotel midt i Las Vegas. Den primære grund til at jeg valgte Golden Nugget var deres nye pool-anlæg hvor en en gennemsigtig vand-rutchebane kører igennem en et stort bassin fyldt med HAJER! Det måtte splejsen bare prøve (ja jeg er jo det største barn af os)! Udenfor Golden Nugget er Fremont Street overdækket af en kæmpe canopy, hvor der hver time bliver vist et fantastisk musik-film-lys-show. Jeg måtte sgu fælde en tåre da American Pie med Don McLean drønede ud af højtalerne og et fantastisk film-show omgav mig, og alle folk dansede ned ad gaden. Det var sgu flot! Børnene måtte jo ikke være i casinoerne, men vi sneg os alligevel til at spille lidt på de en-armede indtil vi blev fjernet af vagterne. Jeg brugte vist 10 dollars i alt på spil. Men jeg er heller ikke nogen spiller, så det gjorde ingenting. Børnene fik lige afprøvet det.
Vi mødte en lokal, Michael, som viste os resten af Vegas og hans yndlings-hotel New York New York. Søndag kørte vi tilbage til LA gennem ørkenen i solnedgangen.
Jeg må lige nævne noget som i den grad påvirkede vores ophold i LA. Tre dage inde i vores ophold skete der noget meget sørgeligt. Michael Jackson døde. Jeg stod i en kø i Disneyland og hørte nogen snakke om det. Jeg var dybt chokeret, og prøvede i første omgang at holde det hemmeligt for børnene. Men flere og flere snakkede om det. Til sidst tog jeg dem til side og fortalte dem den frygtelige nyhed. De troede jeg løj for dem. Min yngste søn blev helt forstenet.
Nogle dage efter skulle vi mødes med min kusine, der bor i downtown LA. Hun havde taget dagen fri og ville køre os rundt i Hollywood. Hun foreslog selv, at vi kunne køre forbi Jackson-familiens hus og lægge blomster. Vi kørte først til Hollywood, hvor der var rent kaos på Hollywood Boulevard. Men det lykkedes min yngste søn at komme helt hen til MJ's stjerne hvor han stod meget længe og mediterede. Efter at have været rundt i Beverly Hills og Hollywood, kørte vi hen til Jackson familiens hus. Solen stod lavt på himlen nu, og der herskede en fredfyldt stemning. Huset lå på en vej der var helt afspærret af politi. Kun en hel masse TV-stationer i campingvogne med paraboler holdt parkeret på vejen. Det var en smuk vej med masser af frodige træer. Folk gik stille og roligt ned til det område hvor man kunne vise sin respekt og lægge blomster. Politi sørgede for at ingen forcerede lågen ind til huset. Men alle var rolige og ingen skubbede eller noget. Der var masser af plads. Nogle græd. Der var masser af blomster, tegninger og balloner. Min søn havde købt en smuk buket som han fandt et sted til. Så sad han længe ved blomsterne. Det var en smuk oplevelse. Og jeg er glad for at vi fik muligheden.
D. 8/7 fløj vi hjem. Drengene skulle ud og sejle med deres far. Og jeg skulle arbejde non-stop. Dog havde jeg en gulerod. D. 30/7 skulle vi lige 5 dage til Mallorca. Havde som sædvanlig fundet bilige billetter på nettet. Og et godt hotel-tilbud. I lufthavnen hentede vi vores lejede bil og kørte til den lille ferieby Cala D'or. Og det viste sig at jeg havde valgt rigtig. Hotellet lå direkte på en smuk lille strand omgivet af klipper. Og det kan godt betale sig at kontakte hotellet på forhånd og bede om et værelse med udsigt. Vi havde den fedeste balkon med en ubeskrivelig udsigt ud over havet, klipperne, stranden og alle sejlbådene der lå for anker i den smukke bugt. Om aftenen spiste vi oppe i byen. Og min veninde ringede. Hun viste ikke jeg var i udlandet. "Jeg er i Spanien" sagde jeg. Hun spurgte hvor i Spanien. "Nå I er nede ved bomberne!". Jeg anede ikke hvad hun talte om, men det viste sig at vi åbenbart akkurat har været kørt fra lufthavnen, før de lukkede den. Ak ja. Vi mærkede ikke noget til noget resten af turen. Var på nogle udflugter bl.a. til et vandland og en grotte. Men ellers plaskede vi bare rundt på en luftmadras på vores 'egen' dejlige strand.
Jeg ved godt at det er et urimelig langt indlæg dette her. Det var ikke intentionen. Men jeg kan jo ikke så godt stoppe nu vel?
For nu komme vi jo til efterårsferien! Og jeg kunne altså ikke nære mig, da Thai Airways pludselig solgte nogle ret billige billetter til Krabi. Denne gang skulle drengene med. Og også veninden og hendes to drenge.
Vi valgte at bo ude på Railay Beach, som ligger afsondret på en halvø, hvortil der kun er adgang med små både. Jeg har boet derude for snart 20 år siden. Og sidste år var vi på besøg, da vi boede på Ao Nang Beach.
Det var bare FEDT! Paradis! Drengene var ellevilde. De kunne bare løbe omkring og lege med aberne og gå fra strand til strand, og klatre og dase og prøve at få hul på deres kokosnød. Om aftenen gik vi på reggae-bar og lå på en balkon ud over vandet på puder ved små borde og drak is-kolde Singha-øl. Det var bare en fed, fed ferie. Jeg forstuvede godtnok min højre ankel da jeg skulle klatre fra Ton Sai Beach til Railay Beach efter mørkets frembrud og to Singha-øl. Den døjer jeg stadig med. Men det ku' ha' været meget værre. Det går nok over. Og om ikke andet så minder det mig om alletiders suveræne ferie!
Nu skal jeg nok snart stoppe. Men jeg har købt vildt billige flybilletter til Prag til nytår. Så drengene, der troede de skulle lave ballade med vennerne i provinshullet, fik sig lige en lang næse. De skal med mor til Prag! Hvad enten de vil eller ej! Ha, ha!
