Er helt ør i hovedet af at være så optaget af denne blog-ting. Husk på at det ikke er mere end et par dage siden jeg fik idéen til denne blog, og ikke mere end nogle få uger siden at jeg aldrig havde hørt om fænomenet!
Det er utroligt at en teknologisk analfabet som jeg lige pludselig rent faktisk driver mit eget lille "sted" på nettet!
Det kan godt være jeg ikke hører hjemme i det "fine selskab" af computernørder der formår at kreere alle mulige smarte detaljer til deres websted, og diskuterer webdesign o.s.v. indbyrdes. Men ikke desto mindre så ér jeg her! Hi, hi!

Faldt over denne dybsindige blog tilhørende en 19-årig pige.

Det er faktisk lykkedes mig at finde flere blogs, som jeg finder "værdige" til at blive bookmarkede i en dertil oprettet mappe i mine foretrukne. Dem vil jeg kigge nærmere på hen ad vejen:

Many, Jimbo's Corner, Blog about nothing (and everything), Elmose.com, Kinna, Lau Lauritzen, livret.dk, Netliv.net, NSOP, olekjeldhansen.com og Verden er vidunderlig

Det er hvad jeg sådan indtil videre har kunnet finde. Foruden Henrik Føhns som jeg har linket til længere nede.
Men der dukker vel flere op henad vejen. Om ikke andet så kommer der vel flere til. Det skal nok blive ret udbredt er jeg overbevist om!

Min blog er jo indtil videre begrænset til ren dagbog. Der er intet udeover det. Simpelthen fordi jeg ikke kan finde ud af at lave det. Endnu!

Det er fredag nat, og jeg er kommet fra arbejde for et par timer siden. Sidder og nyder en økologisk Thy pilsner. Lørdag og søndag aften skal jeg også på arbejde, men så har jeg til gengæld fri en hel uge bagefter. Arbejder sådan. 7 x 8½ time og så 7 dage fri. Hveranden uge.

Du godeste!! Jeg tror sgu det til sidst virkede med det link! Nu har jeg godt nok osse redigeret et par gange, så det er et spørgsmål om jeg kan huske hvordan jeg egentlig gjorde...
Jeg prøver senere at ændre webadresserne i mine øvrige notater fra de seneste dage til rigtige links. Det bliver bare ikke lige nu, for jeg skal se at komme ud af døren.
Men hvor ér jeg glad for at der endelig var noget der lykkedes for mig! Juhuu! Jeg er godtnok dum, men ikke HELT dum alligevel!

Om kort tid sidder halvdelen af Danmarks befolkning sikkert og ser på kongelig barnedåb (dem der ikke er på arbejde). Jeg har tænkt mig at udnytte situationen ved at gå på posthuset og på indkøb.
Undervurderer jeg mine medmennesker, hvis jeg tror de sidder klistrede til TV-skærmen om lidt og overlader supermarkedet og posthuset til mig?
Hvad mener jeg når jeg siger "undervurderer"? Det betyder vel, at jeg anser det for en negativ tilbøjelighed at sidde og følge med i de kongeliges gøren og laden. Ja, det gør jeg. Ligesom jeg aldrig kunne drømme om at købe et "sladderblad", dels fordi jeg ikke ønsker at støtte den slags underlødig journalistik, dels fordi det rager mig en papand, hvad de kendte og kongelige siger, gør og har på af tøj.
Jeg indrømmer, at jeg godt kan finde på at bladre i et ugeblad, hvis jeg sidder hos frisøren eller i et venteværelse, hvor der alligevel ikke er andet at tage sig til. Men derfra og så til at købe skidtet..!

Nå, jeg ér en total nar til det her! Jeg kan ikke engang finde ud af at indsætte et link! Så de links jeg har indsat længere nede virker ikke. Så man er nødt til at kopiere linket op i kommandolinien, hvis man vil se det. Når jeg engang finder ud af hvordan jeg gør, skal jeg nok ændre det.
Jeg har ellers fundet nogle interessante kommentarer om blogging-fænomenet, foruden at jeg rent faktisk har fundet et par blogs som jeg synes er gode og som jeg agter at læse! Men jeg vil undlade at linke til dem, før jeg har fundet ud af hvordan man gør.
Ahr, jeg kan da lige gøre et enkelt forsøg mere: Her er et link (håber jeg) til
journalisten Henrik Føhns' weblog

Har været inde og checke 100-vis af andre danske blogs. Og det ærgrer mig lidt at skulle sige, at jeg foreløbig ikke har bookmarket én eneste af dem! No offence, no offence! Der er ikke noget i vejen med disse blogs, der står bare ikke så forfærdetlig meget i dem, som vækker MIN interesse.
Endnu en bekræftelse på at jeg lissom falder lidt udenfor gruppen.
Men det er ikke noget nyt. Jeg har altid været en outsider. Oh, well, never mind. Jeg skriver bare løs! Er ligeglad med om nogen læser det. Hovedsagen er at det kommer UD! (ikke ud til nogen, men ud af mig)

Det kan være jeg skulle checke udenlandske blogs. Det gør jeg nok snart. Jeg gider stadig ikke skrive på engelsk. Det kan være jeg ombestemmer mig med tiden, men jeg kan bedst lide at skrive på dansk, selvom jeg osse skriver flydende på engelsk.

Sidder og bæller kaffe. Det gør jeg altid hele formiddagen, når jeg har aftenarbejde. MÅ have 3-4 krus kaffe. Til gengæld drikker jeg så ikke kaffe resten af dagen. Kaffen skal være Nescafé (eller det udmærkede alternativ Gevalia Instant) og med mælk og sukker. Skide være med at få noget at spise. Jeg kan leve uden mad, men IKKE uden kaffe!

Har "ansøgt" om at få min blog "optaget" på en liste over danske blogs.

Armarium (med næsten 200 blogs)

MSN har osse en liste over blogs. Men det ser ikke umiddelbart ud til at man kan tilmelde sin blog uden at skulle betale penge for det.

Der arrangeres faktisk sammenkomster for bloggere i Danmark. Den næste finder sted d. 16/10 i København. Man kan finde yderligere information på weblog-meetup. Jeg har en (forudindtaget?) forestilling om at jeg, hvis jeg dukkede op til sådan et arrangement, ville skille mig lidt ud fra mængden. Jeg har (et foreløbigt) indtryk af, at de mest aktive bloggere er unge mænd i tyverne.

Der findes osse interaktive "klubber" for bloggere, hvor klubbens medlemmer hele tiden kan holde øje med hinandens opdateringer på bloggene og kommentere disse. En form for forum.
Så vidt jeg har opsnuset er der to af slagsen. Nemlig Blogbot og Blogwatch. Sidstnævnte er vist lige afgået ved døden, så vidt jeg kan læse udaf blognotaterne.

Jeg arbejder en uge ad gangen, hver anden uge, om aftenen. De uger jeg arbejder er mine børn hos deres far. Så jeg har formiddagene for mig selv, kan sove længe, og har absolut ingen forpligtelser. Jeg burde være aktiv og dyrke motion, cykle i naturen o.s.v. men den slags ér nu sjovere hvis man er to. Og når jeg har fri er alle andre jo på arbejde. Så jeg dasker som regel rundt og laver ingenting, læser, skriver e-mails o.s.v. og drikker selvfølgelig spandevis af kaffe!
I går aftes (nat) da jeg slukkede for computeren efter at have skrevet nedenstående, gik jeg i seng og så fjernsyn. Desværre kan mit fjernsyn i soveværelset kun sende DR1 og TV2, og eftersom DR1 i regelen ikke sender efter kl. 1, er jeg henvist til TV2, og det betyder "X-files" (hvilket er OK omend science fiction ikke lige er min kop te) og derefter "Rig og Rastløs" (det værste LORT jeg længe har set! Jeg fatter ved Gud ikke at nogle mennesker i ramme alvor sidder og glor på den slags dag efter dag og rent faktisk følger med - ikke at det kræver mere end en frø-hjerne at følge med!) Men jeg falder altså nu engang hurtigst i søvn til fjernsynet, og jeg har sjældent set mere end de første 10 minutter af "Rig og Rastløs" - heldigvis!

Jeg kunne osse læse en bog, men jeg er gået lidt i stå med de to bøger jeg er i gang med i øjeblikket:
Gretelise Holm: "Mercedes-Benz Syndromet". Faktisk en suveræn bog om en kvindelig jurist ansat i et u-lands projekt i Afrika, meget meget atypisk fremstilling af kulturforskellene, meget meget morsom OG tankevækkende bog! Men jeg er bare nået et dødt punkt omkring side 100. Skal bare over det, så kører den igen!
Niels Lillelund: "Besat til anden side". En af anmelderne skriver: "Det er svært at holde op, når man først er begyndt". Jeg er åbenbart ikke begyndt endnu, for jeg synes det er svært at blive hængene på siderne. Sproget er kedeligt og unuanceret, og handlingen med en eks-politimand der er privatdetektiv med alkoholproblemer, er ligesom lidt for brugt. Nå, men jeg er heller ikke kommet ret langt i den, jeg vil selvfølgelig give den en chance og læse den færdig. Når jeg gider!

Jeg har fundet ud af at fordelen ved at skrive her, kontra til en konkret e-mail-ven, er at e-mailen skal tilpasses modtagerens interesser. Her kan jeg skrive hvad der passer mig, uden tanke for om læseren finder det interessant eller ej (hvis der i det hele taget nogensinde ér nogen der kommer til at læse det). Det giver en større frihed til at lade tankerne flyde og ordene nedfælde. Lidt egoistisk måske, men det ene udelukker jo ikke det andet. Jeg skriver stadig mange e-mails, men her får jeg afløb for min umiddelbare skrivelyst, uden at skulle tage hensyn til hvad modtageren synes om det.

Klokken er nu over midnat, og jeg er hjemvendt fra mit aftenarbejde. Torsdagen er begyndt.

Der gik lidt (meget) ged i den med at forsøge at få installeret en kommentatorfunktion til denne blog. Jeg må forsøge igen på et senere tidspunkt.
Har surfet lidt rundt på andres blogs. En blandet forsamling. Det er vist meget forskelligt hvad folk bruger den til. Nogle har sågar webcamera til at vise én rundt i boligen. Det ku' være man sku' prøve det, så ku' det være man ku' ta' sig sammen til at få ryddet lidt op i lejligheden..!
Some danish bloggers write in English. Maybe they're ambitious of a big audience. Or perhaps they just share their blog with friends abroad.

Hvad skal jeg egentlig bruge det her til? Jeg ved det ikke. (som Nyrup ville have sagt). Time will tell. Foreløbig skriver jeg bare hvad der lige falder mig ind, så kan det være der opstår en rød tråd med tiden...Men lad nu det ligge. (som Nyrup ville have sagt).
Er det en form for ekshibitonisme? Ku' jeg ikke bare skrive en dagbog i en sort kinabog med røde hjørner? Egentlig er dagbogen bedre gemt her end i en kommodeskuffe i min lejlighed. Desuden kan jeg bedre lide at skrive på et tastatur end i hånden. Og layoutet og opsætningen er der jo så smart taget hånd om. Jeg skal bare skrive!

Jeg er ikke liige i mit skrive-es i dette øjeblik, så her kommer i stedet nogle reflektioner nedskrvet på et-års-dagen for 11. sept.:

Jeg tror mange menneskers meninger og kommentarer er anderledes i dag end kort efter angrebet, Det er lissom folk har nået at justere deres mening hen i retning af "politisk korrekt". Med det mener jeg, at jeg i forbindelse med et-års-dagen har hørt og læst en del udsagn der går i retning af "det er jo ingenting i forhold til hvor mange der dør af sult/ dør i krig/ dør i naturkatatstofer/ myrdes i algeriet..." og "USA er selv skyld i det med deres støtte til Israel/deres udenrigspolitik.." og "det er hvad man kan forvente med den globalisering.." o.s.v. o.s.v.
Det er da også fuldstændig rigtigt. Det ER jo intet i forhold til hvad mennesker i den tredie verden udsættes for.
Men ikke desto mindre, så VAR der noget særligt uhyggeligt over den handling der blev udført den 11/9 2001. Måske var det det, at det var så planlagt, så ambitiøst, så umuligt! Og den lammende frygt det skabte i flere timer, hvor ingen vidste hvad det næste mål var, og den erkendelse det medførte af at have undervurderet terroristernes fantasi og formåen, således at de fleste lande har måttet ændre deres politik på mange områder, bl.a. i forhold til øgede ressorcer til f.eks. politi og militær.

Jeg har et ambivalent forhold til en krig i Irak. Jeg er dybt imod krig. Det er det værste der kan ske for et lands befolkning. Som mor er det det værst tænkelige mareridt! Men Saddam er en frygtelig diktator, og den irakiske befolkning lider under hans styre, ikke mindst det kurdiske mindretal i nord. Men det er jo ikke derfor Bush (som jeg i øvrigt synes er en latterlig marionette-dukke!) vil angribe Irak. Det er jo for at forebygge en WTC-gentagelse et andet sted. Vi ved jo ikke hvad amerikanerne ved om hvilke masseødelæggelses-våben Irak har liggende. På den anden side, hvis Bush pludselig fremfører at Saddam har de og de planer om at ødelægge det og det, kan vi så stole på det? Nej, det kan vi ikke, for medierne er styrede af amerikanske interesser hele vejen igennem. Det er lige før man kan kalde det propaganda.
Men hvad nu hvis Saddam & Co. har planer om at sprænge en atombombe i London?? Vi véd jo nu, at alt er muligt. Er det ikke ret så dumt ikke at hjælpe med at sørge for at det IKKE sker?
På den anden side, så er en krig jo en potentiel dominobrik der vælter. Nå ja, det er "gået godt" de sidste tre gange en kæmpe militær-aktion er blevet iværksat: Golfkrigen, Kosovo og Afganistan. Men det er ikke sikkert det vil være tilfældet den fjerde gang! Måske er det netop den fjerde gang der udløser en verdenskrig...!

Nå, det var nogle reflektioner..

Jeg tror egentlig ikke jeg snakkede så meget med andre mennesker om katastrofen lige da den var indtrådt. Der var lissom ikke så meget at sige de første dage. Det var bare chok. Jeg har heller ikke følt trang til at læse ret meget om det. Det var først da vi begyndte at nærme os et-års-dagen, at der opstod en trang i mig til at vide mere. Jeg fik læst rigtig meget i ugen op til dagen, og føler nu at jeg ikke orker læse mere. Lige meget hvor meget jeg læser, forbliver det utrolig svært at tro på at det var virkeligt og ikke en aktionfilm eller et mareridt.

Hvordan påvirkede terrorangrebet mig så på selve dagen?
Jeg havde allerede som barn en fascination af det nye World Trade Center. Mine forældre havde en bog om "Verdens Underværker", og jeg var fuldstændig opslugt af billedet af World Trade Center. Jeg havde i det hele taget en fascination af store bygningsværker. The Hoover Dam gav mig ligeledes sug i maven!
Jeg har været i New York et par gange, men kun på gennemrejse. Har skiftet fly i JFK-lufthavnen. Var frygtelig skuffet over at det ingen af gangene lykkedes
mig at få et glimt af New Yorks skyline. Æv!
Den 11/9 2001 havde jeg netop hentet børnene i børnehaven, kl. var præcis 16.30, da jeg sad i bilen og tændte for motoren. Jeg så nemlig på bilens ur, og tændte for radioen, jeg ville høre 16.30-nyhederne. Jeg holdt heldigvis stadig på parkeringspladsen. Børnene larmede og drillede hinanden på bagsædet.
Det var lige efter at tårnene begge var kollapset, og speakeren var oprevet, sagde noget om at det ene tårn var væltet ind i det andet... Jeg kan huske at jeg brølede "NEEEEEJ!!!!" og at jeg bankede hovedet ned i rattet! "STOP DET!!!" skreg jeg til børnene der larmede så jeg ikke kunne følge med i hvad der blev sagt. Børnene tav øjeblikkeligt! Jeg må have lydt helt anderledes end jeg plejer...
Jeg kørte hjem, og da vi kom ind, tændte jeg øjeblikkeligt for Cartoon Network i stuen, og satte mig selv ind i soveværelset og så TV dér.
Jeg har boet i Los Angeles, og da der var forlydender om flere kaprede fly i luften, var jeg meget nervøs, idet jeg forestillede mig at LA meget vel kunne være næste mål for terroristerne. Jeg har venner i LA, og var meget bekymret!
Synet af tårnene der på TV igen og igen styrtede sammen, var et forfærdetligt mareridt!!
Jeg kender kun én i New York, en pige jeg mødte i København for mange år siden. Vi kom i snak og det endte med at hun boede nogle dage hos mig, istedet for på hotel. Vi skrev sammen i nogle år, hvorefter forbindelsen stille og roligt gled ud. Diane Parsons hed hun. Da jeg forleden, i min pludselige interesse for tragedien, igen kom til at tænke på hende, prøvede jeg at søge på hendes navn og fandt det på en "victims-liste" fra WTC. Jeg blev helt paf! Men efter at have rodet gennem flere af de lister, fandt jeg endelig en side med billeder af ofrene, og så med det samme at det ikke var hende. Den dræbte var hvid, hende jeg kendte var sort.

Det er nu tre uger siden, og jeg synes allerede at det er kommet endnu længere på afstand. Det virker som om det er et år siden at det var et år siden! Jeg har i hvert fald ikke længere behov for at læse mere om det. Så alle de links jeg har gemt, kommer til at samle støv i en mappe i "foretrukne" indtil jeg en dag sletter hele mappen.

Men krigen i Irak er til gengæld rykket nærmere! Nu har krigsliderlige Bush fået tilsagt fra kongressen til "om nødvendigt" at indlede en militær-aktion i Irak. Det kan være man skulle grave sine gamle LP-plader frem og spille Jomfru Ane -nummeret "Wargasme" der handlede om Reagan og hans og andre presidenters krigsliderlighed. Jeg læste forresten forleden at Jomfru Ane Band skulle gendannes og på tourné! Så vil jeg æde min gamle lilla ble på at Brüel-søstrene finder "Wargasme" op af mølposen og støver nummeret af til lejligheden. Det har aldrig været mere aktuelt!

Nå, men nu vil jeg daffe i seng. Skriver mere i morgen.

Dagen hvor jeg fik idéen til at oprette en blog!
Fra idéen opstod og til jeg havde min egen blog gik der præcis to timer.

Hvad er en blog?
En blog er en weblog, en personlig logbog på nettet, en online-dagbog.
Jeg faldt over begrebet "blog" for nogle uger siden da jeg læste nogle amerikanske sider. Ordet blev brugt igen og igen, og jeg blev jo død-nysgerrig over dette begreb som var omtalt som om det var indlysende at alle vidste hvad det var. Jeg måtte straks undersøge sagen, og fandt så ud af at "blogging" er et ret så udbredt fænomen i USA.

Det har så ligget i baghovedet, uden at jeg for så vidt havde nogen intentioner om at oprette min egen blog. Jeg vidste egentlig ikke at man kunne. Jeg har overhovedet ikke forstand på HTLM, er slet ikke teknisk mindet. Men det kunne jo være at man i USA havde nogle let-tilgængelige "blog-sider", når nu fænomenet var så populært.
Det var jo lige præcis hvad de havde! Og nu har jeg min egen blog!
Nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg får min blog ind på en dansk oversigt.

Jeg har valgt at være anonym, eftersom jeg endnu ikke ved hvor hudløs jeg kommer til at være i min blog.
Men jeg kan da begynde med at sige at jeg er en single kvinde i slutningen af 30'erne. Jeg er lille og slank (splejset). Jeg er mor til to mindre børn.