Var på besøg hos forældrene i går.
Det var en virkelig smuk køretur derop, efterårets farver er så smukke lige nu. Røde, gule, orange, kobber. Og rundt omkring på gårdene var dyrene ude og nyde solen. Heste, køer og får.
Ungerne teede sig skrækkeligt hjemme hos de gamle, sloges konstant, og viste sig i det hele taget fra deres værste side!
Ellers gik eftermiddagen og aftenen stille og roligt. Min kusine og hendes kæreste var osse på besøg. De to er meget stilfærdige, grænsende til det kedelige. De besøger mine forældre oftere end jeg gør. Om jeg forstår at de gider bruge deres weekender på det!? Da JEG var midt i tyverne gik jeg i byen og til fester hver eneste weekend! Men hver sin smag..!
Min far og jeg underholdt med historier og billeder fra vores tur til
Kenya og
Zanzibar i ’93. Det var alletiders tur. Min far og jeg er gode til at rejse sammen, vi har de samme prioriteter, den samme humor, og vi supplerer hinanden vældig godt. Vi var først og fremmest afsted for at besøge min onkel og tante, der boede tre år på Zanzibar, han var udsendt af Danida og var leder af et vejprojekt. Men vi tilbragte osse nogle dage på ud- og hjemturen i
Mombasa, Kenyas havneby. En safaritur i
Tsavo nationalparken blev der heldigvis også tid til. Storslået!
En lille historie fra vores fly-rejse med
Kenya Airways fra København til Mombasa via Nairobi:
Vi ankom ca. kl. 8 om morgenen til Nairobi, efter en 8-timers non-stop flyvning fra København.
Vi ventede forgæves ved bagagebåndet på vores to sidste kufferter (kun min var ankommet, de to manglende kufferter indeholdt dels min fars tøj, dels gaver til min onkel og tante, bl.a. en kæmpesalami, Rød Aalborg, ugeblade og andre for danskere livsnødvendigheder), og endte med ikke at nå vores forbindelse til Mombasa, idet vi skulle udfylde en masse papirer o.s.v. p.g.a. den manglende bagage. Lufthavnen lignede en kaotisk busterminal, og vi møvede os frem til ”Mombasa-skranken” for at forklare hvorfor vi ikke havde nået vores fly, og bede om at komme med det næste fly til Mombasa. Det var et værre gedemarked! Alle råbte i munden på hinanden, og det viste sig at kl. 12-afgangen til Mombasa var aflyst, og det skabte selvfølgelig pres på de senere afgange (der afgik fly til Mombasa ca. hver anden time), og alle ville selvfølgelig med den næste afgang kl. 14. Vi var heldige at få billet til kl. 14-flyet, og gik gennem et sikkerhedcheck ind i et rum, hvor alle der skulle med dette fly opholdt sig. Efter en stund blev freden pludselig afbrudt af en stor sort mand i jakkesæt, der forcerede sig vej forbi sikkerhedsvagterne. De prøvede at stoppe ham, men uden held. Han klemte sig demonstrativt ned i en stol og sad der med armene over kors og så brysk ud. En sikkerhedsvagt kom hen og forsøgte at få ham til at gå, men manden nægtede at flytte sig.
Da døren ud til det parkerede Fokker-50-fly blev åbnet, sprang manden op af sin stol, og masede gennem døren og ud i flyet!
Da vi alle var kommet ind i flyet, var der en dame, der stod i midtergangen uden plads. (Jeg kan ikke huske om der var nummerede pladser). Der opstod en del diskussion, og flypersonalet forsøgte at få den store mand til at rejse sig og forlade flyet, så damen kunne få sin plads. Men han nægtede.
Kaptajnen annoncerede i højtaleren, at der var én passager for meget i flyveren, og at flyet ikke vilde afgå, før der ikke længere var en passager i midtergangen. Intet skete, og det endte med at kaptajnen tilkaldte lufthavns-politiet. Efter ca. 15 minutter (vi havde efterhånden ventet længe og det var blevet ulidelig varmt inde i kabinen) kom 4-5 knippelbevæbnede mænd ind og marcherede ned ad midtergangen hen til den store mand. Han sad nogle rækker bagved mig. Jeg ventede bare på at de skulle komme slæbende med ham, men til min store forundring gik de bare igen med uforrettet sag! Kaptajenen anmodede nu igennem højtalerne, om at en hvilken som helst passager frivilligt ville forlade flyet, så vi kunne komme afsted. Ingen respons. Han gentog sin anmodning, og endelig rejste en (hvid) fyr sig med en opgivende gestus, og forlod flyet. Og vi kom (med over en times forsinkelse) endelig afsted!
Min sidemand hviskede til mig, at den store stædige mand var en forhenværende minister.
Nå, men velankommet til Mombasa, gik turen til vores hotel, og ud og købe noget tøj til min far.
Dagen efter ringede de fra flyselskabet, at vores kufferter var fundet, og vi besluttede at tage direkte til Zanzibar efter at have hentet kufferterne i lufthavnen. Da vi kom derud var det ikke så enkelt at få udleveret kufferterne som vi havde troet. Næ, vi skulle skrive under på alle mulige papirer samt beskrive indholdet i kufferterne. Vi sagde ikke noget om den ene kufferts indhold af lækkerier fra Danmark. Vi blev så vist ind i et rum, hvor der på gulvet stod to kufferter, vores! Meeen, vi fik skam ikke lov til at tage dem med os. Den ene vagt pegede på den største af kufferterne og bad os åbne den. Det var den med min fars tøj. Bagefter ville han have os til at åbne den anden kuffert, men lige inden jeg skulle til at lyne op, afbrød den anden vagt og sagde at det var OK, vi kunne gå.
Pyyyha! That was close!
Vi kørte hjem fra mine forældre ved 22-tiden, børnene sov i bilen og var næsten umulige at få liv da vi nåede hjem. Fik nattøj på, sprang tandbørstningen over, og sov igen næsten før de ramte puden.
Jeg sad så foran fjerneren og zappede lidt, drak en øl, røg et par smøger og gik i seng ved 1-tiden.
Nu har børnene set tegnefilm, spist havregrød, været i bad og fået vasket hår (stor bedrift, den yngste skriger og gør modstand, så naboerne tror jeg banker ham hver gang han får vasket hår!), fået rent tøj på, og nu er de (igen) nede hos underboen og lege med hans unger.
Vi skal alle seks på fugleudstilling i eftermiddag på en lokal skole. Det pis-øs-regner udenfor, godt man har en bil!...
Er der forresten nogensinde nogen der læser denne blog??
Da jeg ikke har nogen kommentar-funktion, kan du så ikke give mig et vink på min mail:
frygtloes@yahoo.dk
Skriv om du læser bloggen, og giv mig evt en kommentar med på vejen, hvis du har noget at sige...
