Torsdag var jeg på kursus fra kl. 12-16.

Senere tog jeg toget til København, og mødtes med min mail-ven på en café. Mærkeligt at møde en person man kun har mailet med. Men det var da meget hyggeligt. Vi snakkede godt sammen, og gik videre på Bo-Bi Bar, som er et hyggeligt gammelt værtshus, hvor jeg ofte har slået mine folder før i tiden. Mail-vennen var en nydelig ung mand, men overhovedet ikke min ”type” sådan romantisk set, hvilket jeg også indirekte gjorde klart for ham. Han fortalte mig, at han faktisk også allerede har en kæreste, som dog bor i en anden landsdel. Han er vist kun ude efter elskerinder: ”Du véd hvordan mænd er” (hans egen formulering). Ja tak, jeg ved godt hvordan mænd er!
Det interessante er, at han er 34 og hans kæreste 47! Så det er ikke alle mænd der kun vil have unge kvinder. Godt, så har jeg stadig chancer hos unge mænd med fast kød!

Jeg mødte en del gamle bekendte på Bo-Bi Bar, og det blev faktisk ret sjovt. Senere gik vi på Charlie’s Bar (mit gamle stamsted), og mødte flere gamle venner, bl.a. ham der har givet mig min computer, og som har inviteret mig på middag for lang tid siden. Jeg foreslog at vi går ud og spiser sammen med to fælles venner d. 26/11. Dén dag skal jeg nemlig igen på kursus.
Mail-vennen var meget begejstret for både Bo-Bi og Charlies, og jeg ku' godt forestille mig, at det ikke var sidste gang man ku' finde ham på et af de to steder...

Jeg nåede desværre ikke det sidste tog, og var derfor nødt til at fortsætte i byen. Vi gik en lille flok på Wessels Kro og et hyggeligt gensyn med bartenderen Søren, og de som ikke faldt fra dér fortsatte til Andys Bar (mail-vennen var på fornuftig vis gået hjem i seng). På en eller anden måde forløb natten hurtigt, bl.a. fordi jeg kom i ”snak” med en meget smuk amerikansk fyr...

Nå, men Andys lukkede og slukkede, og jeg gik op til Nørreport, tog et tog til Hovedbanen og derfra et tog hjem. Faldt i søvn i toget, men vågnede heldigvis lige inden min by.
Var hjemme kl. 8, og gik i seng. Stod op kl. 14, og tog bad og gik på arbejde. Det var en af de værste vagter jeg har haft, for jeg havde mega-tømmermænd efter at have drukket alt, alt for mange julebryg om natten! Hovedpine og kvalme. Frygtelig aften! Sjældent har jeg været så glad for at komme hjem som jeg var kl. 24 i aftes!

Sov til kl. 10 i dag.
Jeg er stadig træt og uoplagt. Tømmermænd bliver både værre og længerevarende med alderen, skulle jeg hilse og sige...
Har lige haft ringet til vennerne. Vi må jo finde ud af noget med den ski-ferie. Talte med min venindes mand. Der stikker noget under, for han ville have at jeg skulle komme derover, så vi kunne tale ordentligt om skiferien istedet for over telefonen. Hm! De har garanteret fundet på at vi skal et helt andet sted hen. Nå, vi må se hvad de har oppe i ærmet. Jeg skal derover kl. 13...

Typisk arbejdsaften i går. Nok at lave hele aftenen. Men ikke på nogen måde stressende:

Start kl. 15. Printe køreliste ud. Rapport fra de fire dagsygeplejersker. Overtage mobiltelefon og radio. Oplade og skifte batteri. Indsamle nøgler til de borgere der ikke selv kan åbne døren.

1) En mand ringer, han er blevet opererert for en springfinger forleden. Nu synes han forbindingen strammer og det snurrer i fingrene. Jeg løsner forbindingen, med god virkning.

2) En nyresyg mand er netop blevet udskrevet, og der er fra sygehuset lavet ændringer i hans medicin. Jeg doserer medicin i æsker til 14 dage.

3) En 40 årig narkoman skal have skiftet forbinding på sit sår og lagt støtteforbindinger om sine hævede ben . Han render rundt i t-shirt og underbukser i sin ubeskriveligt rodede og ulækre lejlighed. Brokker sig konstant over sin sagsbehandler. Er meget pivet da jeg skifter forbindingen, og blander sig konstant i min behandling.

4) Blodsukkermåling og insulin-indsprøjtning hos ældre dame. Blodsukkeret er alt for højt, og jeg giver hende derfor både hurtigvirkende og langsomtvirkende insulin.

5) Blodsukkermåling og insulin-indsprøjtning hos ældre mand.

6) Mand med kræft i hele underlivet er blevet sat op i smertestillinde medicin. Jeg tager ud og kommer medicinen i hans doseringsæsker. Han er meget deprimeret og ønsker kun at få fred. Jeg fortæller ham, at jeg håber for ham at han snart får sit ønske opfyldt.

Pause, inkl. aftensmad.

7) Mand med sukkersyge og sår på benet skal have skiftet forbinding. Arbejder som blikkenslager om dagen. Såret heler meget langsomt p.g.a. det dårlige blodomløb forårsaget af sukkersygen. Vi har skiftet på det sår i over et halvt år!

8) Sengeliggende ældre kvinde med knogleskørhed og liggesår på ryggen. Såret er dybt og rygraden er helt blottet. Såret skylles og forbindingen skiftes to gange om dagen. Det vil aldrig hele!

9) Tilkaldt til et plejehjem, da en ældre dame pludselig er blevet åndsfraværende og svag. Hun ligger i sengen, jeg kender godt damen, hun er meget svingende. Hun har en pæn ansigtskulør, er varm og tør, god puls, reagerer da jeg tiltaler hende, ingen feber. Jeg synes ikke der er noget usædvanligt at bemærke. Jeg beder personalet se til hende lidt oftere. Jeg tror hun er træt og trænger til en god nats søvn. Jeg ser ingen grund til at ringe efter lægen. (Opdatering 16/11: Tilstanden uændret. Det ser ud til at den gamle dame sløjer stille og roligt af)

10) Besøg hos ægtepar, hvor manden har lungekræft. Fik diagnosen for to måneder siden, og nu ligger han fast i sengen med en iltslange. Han holdt op med at ryge for 5 år siden men det var åbenbart for sent... En stor stærk sejlsportsmand med masser af galgenhumor. Lægerne kan ikke gøre mere for ham, kræften har spredt sig, og hverken kemo eller stråler kan komme på tale. ”Nu ligger jeg bare her og venter”. Jeg hjælper ham med at få børstet tænder og blive gjort klar til at sove. Han ligger i en elektrisk hospitalsseng, så han kan justere hovedgærdet med en fjernbetjening. Han og konen virker begge meget afklarede. Der er en god og rolig atmosfære.

11) Kvinde med spiserørskræft skal have flydende ernæring og medicin ind gennem en sonde der er opereret direkte ind i mavesækken gennem huden. Da jeg gør tingene klar ude i køkkenet opdager jeg en stor edderkop i køkkenvasken. Jeg laver et stort drama, og kvindens mand bliver sat til at slå uhyret ihjel. Det har vi meget sjov ud af!

12) Kvinde med sår på ryggen skal have skiftet forbinding. Såret er kun få dage gammelt og stammer fra en byld der er gået hul på. Jeg presser en del pus ud af hullet, renser, og sætter en ny forbinding på.

13) Tilkaldt til kvinde der er utilpas og har svært ved at få luft. Ser umiddelbart ok ud. Pæne farver, god puls, varm og tør. Ingen feber. Hun klager over smerter i bryst, mave, hals og hoved. Hun ligger med en iltslange som hun altid har. Jeg kan ikke umiddelbart se hvad der skulle være galt men ringer efter vagtlægen, for hjemmehjælperen siger at kvinden er helt anderledes end hun plejer at være. Vagtlægen kan heller ikke finde noget konkret, men vælger alligevel at indlægge for en sikkerheds skyld, idet han ikke kan udelukke en lille blodprop i hjertet. (Opdatering 16/11: Kvinden blev udskrevet i går. Der var ingen blodprop eller noget andet)

14) Mens jeg venter på ambulancen, får jeg et kald fra førnævnte plejehjem. En epileptiker er meget urolig, hvilket plejer at være forløberen for et anfald. Jeg giver tilladelse til at pesonalet kan give stesolid rektalt. Da ambulancen har hentet måske-blodprop-kvinden, kører jeg over på plejehjemmet og tilser manden. Stesoliden har tilsyneladende haft effekt, for mandens uro er klinget af og nåede aldrig at udvikle sig til et anfald.

Tilbage til kontoret og skrive rapport og give mundtlig rapport til nattevagterne. Fri kl. 23.30.

Jeg er lidt i vildrede med hvad jeg skal gøre.
I morgen har jeg en meget sjælden fri-aften, idet jeg skal på kursus om dagen, og således har fri uden børn om aftenen.
Det skal selvfølgelig udnyttes, for jeg har jo ellers aldrig fri uden børn. Jeg har bare ikke fået planlagt noget endnu.
Jeg kan tage til København og hænge på bar.
Jeg kan også ringe til nogle Københavner-venner der for snart ½ år siden inviterede mig ud at spise, og som efterhånden har mistet tålmodigheden med mig, fordi jeg ikke vil have børnene passet blot for at jeg kan komme ud og more mig.
Men det som jeg nok burde gøre, var at kontakte en fyr som jeg har mailet med i næsten et år. Jeg har aldrig mødt ham, men vi skriver vældig godt sammen. Problemet er at jeg faktisk ikke har lyst til en kæreste, og derfor ikke rigtig ved hvad jeg egentlig vil med ham. Han har her på det sidste givet udtryk for at han meget gerne vil møde mig, og det har fået mig til at gå lidt i bakgear.
Men han kender godt min livssituation (der bevirker at jeg aldrig har fri om aftenen uden børn), og derfor formoder jeg, at han ikke har en eller anden urealistisk idé om at der kunne komme noget romantisk ud af et evt møde.
For en uges tid siden spurgte han om han måtte få mit telefonnummer, og jeg har ikke svaret endnu.
Men jeg tror jeg skriver en mail til ham i dag og spørger om vi skal dele et par øl på en bar i København i morgen. Men jeg er meget nervøs ved tanken. Jeg har aldrig før prøvet at skulle mødes med én jeg aldrig har set, kun skrevet med.

Sikke en masse luxusproblemer jeg har!
Hvor skal jeg på skiferie?!
Hvem skal jeg drikke øl med?!
Stakkels, stakkels mig!

Jeg ringede til min (skiferie)veninde i går fra arbejde. Egentlig ringede jeg for at få et godt råd. Hun er abdominalkirurg, og jeg havde nogle problemer med en patient med et nyrekatheter der ikke ville fungere. Jeg fik et godt råd, og samtidig spurgte jeg hende om hun havde fået min mail angående skiferien. Det havde hun, og jeg kunne høre på hendes forsvarende tone at hun havde opfanget den sure undertone i mailen. Hun sagde at hun udmærket var klar over at der skulle tages hensyn til transport til mig og børnene, men at der vel ikke var noget i vejen for at hun brugte tiden inden betalingsfristen (20/11) til at undersøge alternative muligheder.
Ok, helt i orden. Men nu kender hun min holdning.
Men i går aftes da jeg kom hjem fra arbejde ankom mine rejsepapirer fra selskabet. Og betalingsfristen for første rate var i går! Det faktum vil jeg lige konfrontere veninden med lidt senere i dag...

Jeg er i øvrigt blevet (endnu mere) blondine!
Var jo til frisøren i går, og bad om lyse striber, og det skal jeg lige love for at jeg fik!
Bortset fra det så er det meget pænt, og det er blevet klippet præcis som jeg ville have det. Det er rart når en frisør forstår hvad det er man mener, selvom man har lidt svært ved at formulere det: ”Øh, det skal være page, men alligevel ikke for det er for kedeligt, du véd, der skal lissom være sådan lidt, øh...” Hun forstod præcis hvad jeg snakkede om. Utroligt!

Jeg har de sidste dage ikke hørt noget fra min veninde der har sin datter på Rigshopitalet. Hun har slukket for telefonen. Jeg har indtalt en besked.
Bare der var mere man kunne gøre!
Hun er ellers en dejlig sprudlende, livskraftig optimist. Men hvad datteren angår er hun ikke særlig optimistisk. Hun har set for mange mennesker dø. For mange håb der er blevet slukket.
Hendes forældre døde begge af kræft da hun var teenager, og for et nogle år siden døde hendes søster også af kræft. Søsteren efterlod sig mand og tre børn. Den ældste, en datter, rejste sidste år til Firenze for at studere kunst, og valgte fornylig at springe i døden fra byens domkirkes tårn. Hun var kun 20 år, og havde et alvorligt sind og et ufattelig stort kunstnerisk talent. Hendes værker er meget meget smukke men også meget dystre. I gæsteværelset hos min veninde, hvor børnene og jeg sover når vi er på besøg, hænger et billede som hun har lavet. Børnene er rædselsslagne for billedet, og jeg er altid nødt til at tage det ned og lægge det på bordet med bagsiden opad.

Min sløjhed forsvandt som dug for solen i går da jeg kom på arbejde. Var frisk som en havørn hele aftenen!
Mærkeligt, det plejer at være omvendt, at jeg har det pisse-dårligt om mandagen når jeg afleverer børnene og starter arbejdsuge...
Fik sågar røget et par smøger sidst på aftenen.
Der er lavet nogle omrokeringer blandt nattevagterne, så det er nogle andre SSH'ere der møder ind på mit kontor. Og i går aftes var der én, jeg aldrig havde set før, og hun havde bare den mest usympatiske udstråling! Det var ikke noget hun sagde eller gjorde, men jeg kunne bare mærke hendes negative udstråling så tydeligt! Jeg blev helt dårlig af det!

Jeg har efter mange overvejelser besluttet at jeg og børnene tager på skiferie i uge 5 sammen med mine venner og deres fire børn. Overvejelserne har gået på flere ting:

1) Jeg vidste ikke om jeg havde feriedage nok.

2) Jeg hadede tanken om at vi skulle køre derned i deres lille minibus. Jeg er ikke typen der bare kan sove hvor som helst! Og jeg har ikke tillid til dem som chauffører (han er typen der falder i søvn bag rattet, hun kører som en brækket arm, og jeg har aldrig prøvet at køre minibussen før) Og meningen var selvfølgelig at vi skulle skiftes til at køre.

3) Jeg er i absolut nul-form! Jeg har ingen kondition og ingen muskler, og og jeg har svage knæ!

4) Den store ville igen skulle tage fri fra skole udenfor skoleferien (vi skal sydpå i uge 49)

5) Jeg kan ikke stå på ski. Har været på én skiferie (for otte år siden), hvor mit knæ gik af led på trediedagen!

Jeg har (tror jeg nok) penge nok til det, mærkeligt som det lyder, men jeg har et meget lille forbrug til dagligt og prioreterer rejser meget højt. (Ferien sydpå sponsoreres af mine forældre som inviterer).

Ad. 1) Jeg har feriedage nok.

Ad. 2) Mine børn og jeg rejser derned i selskabets sovebus.

Ad. 3) Jeg må bare i gang med at træne NU!

Ad. 4) Det er bare ærgeligt. Det er bare børnehaveklassen. At rejse er osse at lære!

Ad. 5) Jeg må bare ta' mig sammen og på den igen! Og denne gang skal bindingerne være meget løse!

Desuden må jeg tænke på hvilken fantastisk oplevelse det bli'r for børnene! Hvornår får de ellers mulighed for at boltre sig i sneen en hel uge i træk!

Men så i dag fik jeg en mail, hvor min veninde skriver at jeg skal vente med at betale, for hun er ved at undersøge andre muligheder for at komme derned (Østrig). Hun har gang i forskellige østrigske hjemmesider.
Hvor typisk hende! Det irriterer mig enormt, at hun hele tiden skal lave om på tingene! Nu har jeg lige gået og vænnet mig til tanken om at vi skal ned i dén og dén lejlighed, med dét og dét selskab, med dén bus, til dén by!
Jeg har svaret med en halvsur mail, hvor jeg spørger hvorfor det aftalte ikke er godt nok, og skrevet at hvis hun finder et sted hvortil der ikke går en dansk skibus lige til døren, så er jeg hoppet fra!
Jeg har ikke fået svar fra hende...

Jeg skal til frisør i dag. Det er "den store tur" med klipning og lyse striber. Jeg skal faktisk være der om 30 minutter, så jeg er den der er løbet! (Burde jo, apropos formen, cykle istedet for at tage bilen, men det kan jeg desværre ikke nå nu..!)

Hm! Det har været en blandet fri-uge. Ikke noget at råbe hurra for. Har været lidt mat. Den lille har efter eget ønske været i børnehave hver dag. Her i weekenden har jeg selv været syg igen. Med feber og hovedpine. Jeg er stadig kvæstet men har valgt at gå på arbejde i dag alligevel. Den store påstår han er syg og har fået lov til at holde fri fra skole. Jeg afleverer ham til faren på vej til arbejde.
Lørdag havde børnene legekammerater på besøg og senere var vi ovre hos vennerne en times tid og hilse på. I går da jeg var rigtig sløj var vi alligevel i biografen og så Min Søsters Børn i Sneen. Ren tortur når man helst vil ligge i sin seng! I det hele taget kan børn være en pestilens når man er syg. De kender ikke begrebet "hensyn"! Især den lille synes det er sjovt bl.a at hoppe ovenpå mig når jeg ligger under dynerne og ryster af feber!

Min venindes datter på Rigshospitalet er stadig i respirator. Der er ingen ændring. Bortset fra at forældrene er ved at bryde sammen af den psykiske belastning. Hun lød meget meget opkørt sidst jeg snakkede med hende. Men hun vil ikke have besøg. De vil bare være i fred.

Har ikke røget i to dage. Måske var det nu man skulle holde op...?