Still alive and kickin'..!

fredag, januar 03, 2003

...Disse forhistoriske mennesker der beboede Europa og dele af central- og sydvest-asien, forsvandt for 30.000 år siden. Siden de første knogledele blev opdaget i 1856, har Neandertalerne været omgærdet af mystik og endeløse gisninger. De er på mange måder den menneskelige udviklingshistories dinosaurer...

Denne artikel fortæller historien om tilblivelsen af det første komplette Neandertaler-skelet, baseret på faktiske knogledele.
Illustrationen sammenligner et Homo Sapiens-skelet og Neandertaler-skelettet.

Har været ude og trave i sneen! Hu hej!
Tog den lille med på bob-læde hen til skolen og hentede den store og hans kammerat der skulle med hjem. Fedt at lade bilen stå for en gangs skyld!
Da vi kom tilbage til vores kvarter, var vi ude og lege i sneen en times tid mere.
Bagefter spiste vi boller og drak cacao, og nu er der børn og actionmænd allevegne, og jeg er flygtet ind i computeren igen...

Føj for dén! Så hellere sne og frost!

Der var bare alt for mange spændende udsendelser i fjernsynet i aftes til at jeg kunne komme i seng i ordentlig tid. (Ja, ja bare giv fjernsynet skylden!..)

Portrættet af den australske mandlige prostituerede Joel har jeg set før, men dokumentaren er interessant nok til at blive genset med uformindsket fascination. Hvad er det egentlig ham Joel han kan? Det er lige før man har lyst til at ringe til ”Heaven on Earth” og booke et par timer med manden, men transporten fra Melbourne til København og retur, er nok lige i overkanten for min pengepung. Selve ”daten” kunne jeg måske nok ha’ råd til...

Og der var Crime Night på Discovery..!

Filmen ”Murder of Crows” var også alt for spændende til at jeg gad gå i seng. Desværre havde Tom Berenger kun en birolle. Jeg havde ellers set frem til at sidde og savle over ham igennem hele filmen. Synes bare han er for lækker!

Minsanten om så ikke TV2 bagefter viste min yndlings krimiserie, Drabsafdelingen! Man kan jo ikke bare lægge sig til at sove, når man kan nyde karakterer som Bayliss, Bolander og Pembleton!..



Dyrlæge Elin Hansen fra Landbohøjskolen havde såkaldt elefant-morfin i kanyle-projektilet på sit kulsyre-gevær...

STOP den lille kænguru. (Part 5)

torsdag, januar 02, 2003

Den stærkt eftersøgte kænguru Jerry skal ikke længere liste omkring på kolde poter i Københavns moser...

STOP den lille kænguru! (Part 4)

Moder Teresa var måske ikke så uselvisk og bamhjertig alligevel?
I hvert fald fortjener hun, ifølge denne artikel, ikke at blive ophøjet til helgen. Hun er simpelthen ikke kvalificeret!

Mit vækkeur lyder værre end en brandalarm og får mig til at springe ud af sengen med hjertet hamrende og adrenalinen pumpende rundt i hele kroppen!
Således også i morges, efter en nat uden nok søvn, dels fordi jeg, vanen tro, kom for sent i seng, og dels fordi den lille syntes det var vigtigt at checke mig for livstegn ca. hver time natten igennem. Han plejer ellers ikke vågne om natten, men i nat var altså bare undtagelsen...
Morgenrutine: Børnene ser Go' Morgen Danmarks børneprogram fra kl. 6.30 til 7.00, herefter ser de Cartoon Network, mens de spiser morgenmad og jeg smører madpakker. Kl. 7.30 ser jeg Nyhederne inde i soveværelset mens jeg drikker kaffe, hvorefter vi gør os klar til at gå. Kl. 7.55 går vi ud i bilen og kører hen til skolen. Herefter køres den lille i børnehave, hvis han altså vil i børnehave, eller hvis mor her har andre planer...
Nu i morges var det jo sne-vejr, og ungerne kom derfor ud og lege i sneen allerede kl. 7.40, mens jeg gjorde det sidste klart. Den lille ville gerne i børnehave, og vi kørte derhen. Jeg havde glemt at den afdeling af børnehaven havde lukket d. 2+3 januar, og jeg havde glemt at jeg for lang tid siden havde sagt at han holdt fri de dage. Hm. Jeg gik hen til den anden afdeling (som husede de børn der ikke holdt fri) og spurgte om jeg skulle ta' ham med hjem igen, eller om han måtte blive. Han måtte gerne blive. Det var godt, for så kan han få leget rigtig meget i sneen. Der er jo grænser for hvor længe mor her gider opholde sig ude i kulden. Fik rigeligt i går, da vi var ude i 1½ time. Brrr, hvor var det koldt!
Og så var der jo alle de ting jeg skulle ordne i dag. Har jeg fået gjort det? Næ! Er jeg i gang med det nu? Næ! Skulle jeg lige sove en time? Ja! (Og vækkeuret har lige skræmt livet af mig for anden gang i dag!) Burde jeg ta' mig sammen? JA!

Her er en meget amerikansk test (via ghostwriter):


Which era in time are you?


Nytårsaften 1988

Min veninde fra sygeplejeskolen havde, ligesom jeg, heller ingen planer for nytårsaften. Derfor besluttede vi at fejre den sammen, kun os to. Vi skulle spise lidt mad, drikke noget vin, og se ”90-års-fødselsdagen” i fjernsynet.

Det viste sig, at hende jeg delte min lejlighed med heller ikke skulle noget, og hun ville derfor også gerne være med til at fejre årsskiftet sammen med os. Hun kendte i øvrigt et par stykker der heller ikke havde noget at lave nytårsaften, om de ikke også kunne komme...
Sygepleje-veninden havde også lige et par venner, der ikke var blevet inviteret til fest...
Og et par af mine egne venner havde heller ingen planer for nytårsaften, og de fik forresten besøg af nogle tyskere som sikkert ville blive glade for at komme med til en lille dansk sammenkomst...
Min daværende on-off-kæreste skulle have vennerne på besøg til nytårsmiddag, og de ville meget gerne komme forbi hos mig, når de var færdige med at spise...

Dagen før nytårsaften var vi oppe på 20 mennesker, der skulle spise hjemme hos mig næste aften!

Nytårsaftensdag knoklede jeg som en besat med indkøb, oprydning, rengøring og madlavning. Der skulle serveres glaseret skinke, kartoffelsalat, salat og flutes. Jeg husker ikke hvad desserten var, men den var der. Jeg slæbte kassevis af øl og vin op på 4. sal. Der skulle ikke mangle noget!
Aftenen før havde jeg skrællet og kogt hundrede kartoftler!
Ved syv-tiden væltede det ind med mennesker, og min bofælle, jeg ikke havde set skyggen af hele dagen, kom ud fra sit værelse iført sit fineste skrud...

Middagen blev vellykket, stemningen var høj, og festen kørte derudaf.
Ved 23-tiden ankom min kæreste og hans venner, og nu var lejligheden efterhånden proppet med berusede og festglade mennesker!
De der havde lyst sad inde på min dobbeltseng i puderne og så ”90-års-fødelsedagen”.
Klokken 24 skålede vi nytåret ind, og nogle af os gik ned på gaden for at fyre det fyrværkeri af, jeg via gode forbindelser havde fået gratis. Der var bl.a. en kæmpe-nytårsraket, der vakte stor jubel i hele gaden!

Vi festede videre hele natten, og jeg husker ikke detaljerne, men jeg er temmelig sikker på at det var sjovt! Jeg fik i hvert fald en del positive tilbagemeldinger de følgende dage.

Sådan kan det gå, når man er to mennesker, der bare vil fejre en stille og rolig nytårsaften sammen..!

onsdag, januar 01, 2003

Nytårsaften 1978

Skulle til fest med Britt fra efterskolen. Hjemme hos hendes storebror i Albertslund. Han var kommunist, og alle hans venner var enormt flippede. Det lød bare enormt fedt. Mine forældre havde endelig opgivet og indvilget i at jeg tog afsted. De troede selvfølgelig det var hjemme hos Britts forældre. De kunne i øvrigt ikke lide Britt. Hun var kommunist, og min far stemte på Glistrup, så den weekend jeg havde hende med hjemme, løb Britt rundt i hælene på ham og prøvede at fortælle ham om solidaritet og kapital og udnyttelse af arbejderne o.s.v. Min far syntes hun var bindegal, og gad overhovedet ikke høre på hende. Hun var indoktrineret, sagde han. Han fjernede sig fra hende hver gang hun begyndte sin snak, hun var som en hveps han forsøgte undgå.

Jeg havde glædet mig sindsygt til at komme til festen i Albertslund, men efterhånden som dagen skred frem, blev det mere og mere klart at jeg ikke kom afsted.
Det var blevet snestorm!
Jeg skulle med tre tog til Albertslund. Det var fuldstændig urealistisk!
Jeg var rasende! Råbte og skreg og skældte ud! Tudede på mit værelse! Det var bare forfærdetligt! Det kunne ikke passe! Jeg skulle ikke sidde nytårsaften hjemme hos mine forældre! Det var simpelthen bare LØGN!

Nåja, forresten..!
Jeg fik i går aftes en idé at skrive om tidligere nytårsaftener; altså dem der var lidt ud over det sædvanlige.

Nytårsaften 1994

En pige jeg havde lært at kende på et sommerkursus på en kunsthøjskole skulle til København og fejre nytår hos et par nære venner på Nørrebro.
Hun havde ringet og spurgt om jeg ikke havde lyst til at være sammen med dem. Det havde jeg da enormt meget. Problemet var bare lige, at jeg havde sagt ja til en nytårsfest i Valby, hvor der skulle komme en hel masse mennesker, et abegilde!
Jeg besluttede mig for at spise sammen med min højskoleveninde og hendes venner, og så derefter køre til Valby...

Middagen på Nørrebro var suverænt hyggelig! Vi swingede bare så godt sammen, og jeg havde faktisk overhovedet ikke lyst til at tage afsted!
Men jeg tog alligevel en taxa til Valby ved halv-elleve-tiden.
Der var en højst mærkværdig stemning: Værtinden herself (faktisk den eneste jeg kendte) var skideberuset og stod ude i køkkenet og ragede på en eller anden fyr, hun ænsede nærmest ikke min ankomst. Inde i stuen sad folk på stole og sofaer langs med væggene og snakkede indbyrdes eller bare sad og gloede. Jeg smilede og vinkede til folk (følte ikke trang til at gå rundt og give hånd; den lidt trykkede stemning indbød ikke just til den slags, der var osse for mange mennesker). Fandt en ledig plads i en sofa og prøvede at komme i snak med fyren ved siden af mig, hvilket ikke lykkedes, fandt en ny ledig plads og gentog forsøget med at komme i snak, men uden held. Til sidst sad jeg så bare og nippede til min øl og blev mere og mere frustreret over den dårlige stemning, og fortrød bittterligt at jeg ikke var blevet på Nørrebro. Til sidst blev det for meget, og jeg rejste mig resolut, tog mit tøj på, og gik ud i køkkenet til værtinden der nu var i gang med hvad der mindede om et stående samleje med tøj på. Jeg sagde at jeg desværre blev nødt til at gå, der var noget jeg skulle ordne. Jeg tror hun var ret ligeglad...
Ude på gaden prajede jeg en taxa. Klokken var ti minutter i tolv, og jeg bad chaufføren bringe mig til adressen på Nørrebro i en helvedes fart! Som sagt så gjort. Klokken var et par minutter i midnat, da jeg ringede på dørklokken. Stor gensidig jubel!
Vi var fire mennesker og vi havde det bare fantastisk! Drak masser af øl, røg joints og dansede vildt rundt i stuen til gammel 70’er rock! Fed lykke!
Senere på natten gik tre af os (pigerne) på Café Rust og dansede videre indtil de lukkede engang ud på morgenen. På vej tilbage købte vi friskt morgenbrød, og jeg kan ærligt talt ikke huske om jeg sov der eller tog hjem til Vesterbro eller hvad. Det er osse ligemeget. Det blev den sjoveste nytårsaften i mit liv!


Det blev, som forventet, en stille og rolig aften.

Tre voksne og seks børn.
Vi tre delte en flaske hvidvin til maden. Absolut ikke slanke-mad, alt var med masser af fløde! Det lå ret tungt i maven. Men det smagte dejligt!
Ved 21-tiden var vi ude og fyre krudt af. Det var småting, men børnene syntes det var meget spændende! Da vi kom ind igen, sagde min 6-årige fuld af beundring til min venindes mand: ”Hvor var du god til det!”
Børnene legede, og tre af dem (deres) faldt i søvn inden midnat. Tilbage var deres 11-årige pige og mine drenge. Vi skålede i cider, og betragtede fyrværkeriet fra 1.sal. De bor midt i byen, så der var masser af flot fyrværkeri at se på. Vi stod i ½ time og kiggede.
Klokken var godt halv to, da vi kørte hjem (10 minutters kørsel). Ungerne var naturligvis trætte, og bad selv om at komme i seng. Et ret usædvanligt fænomen!
Jeg drak en jule-øl og røg et par cigaretter mens jeg så fjernsyn til klokken halv fire.

Vågnede ved halv ti-tiden, sidder nu her og drikker kaffe, mens ungerne farer rundt og leger krig i hele lejligheden!
Jeg har egentlig en ambition om, at vi skal ud og gå tur, men ungerne gider ikke. Jeg må gøre et forsøg alligevel på at få dem afsted.

En ting jeg sætter en ære i den 1. januar hvert år, er at ringe og ønske min barndomsveninde tillykke med fødselsdagen. Netop fordi det ellers kan være svært at huske, betragter jeg det som en udfordring, og husker det faktisk hvert år!
Mon det er for tidligt at ringe nu..?

tirsdag, december 31, 2002

Perfekt dag til at lufte dyner på altanen!

Jeg har ikke fået købt beskyttelsesbriller til ungerne. Puha, skal jeg virkelig ned og stå i kø i et supermarked?!!
Ellers er alt klar til i aften:
Fyrværkeriet har jeg jo fra sidste år. Har lige kigget på det: Røg-granater, Blinkfontæner, Minilyn og to poser med børneting som knaldperler, hundeprop-pistoler o.s.v.
Jeg laver flødekartofler og vennerne laver laks. Til forret skal vi have svampesuppe og til desert frugtsalat.
Vi skal ikke drikke noget videre. Et par øl, og til midnat noget cider. Jeg skal køre hjem, og det skal i øvrigt være stille og roligt. Ingen grund til at drikke. Vi kender i øvrigt hinanden så godt, at det ikke ville give mening at drikke sig beruset. Der er ingen gevinst ved det. Desuden er jeg ikke tilhænger af at man drikker mere end et par glas, når der er børn tilstede...

I går var jeg jo nede og købe ind, inden børnene kom hjem. Jeg mødte en ung mor med sine to drenge, der går henholdsvis i skole og i børnehave med mine.
Jeg har tidligere skrevet om hende. Hun er omkring 25, har to børn med to forskellige mænd, og venter nr. 3 med en udlænding, men de gik fra hinanden for 2-3 måneder siden, nogenlunde samtidig med at hun mistede sin mor, der døde af kræft.

Jeg inviterede hende og børnene på aftensmad, og vi havde en vældig hyggelig aften. Børnene legede kanongodt sammen, og jeg hørte lidt mere om pigens baggrud. Bl.a. fik hun tvangsfjernet sin ældste søn (7 år), da han var omkring 5 måneder. Hun fik ham tilbage et år senere. Faren er ukendt, så hun har den store 24/7. Den 5-årige er hveranden weekend hos sin far, der drikker for meget.
Jeg har ikke spurgt hende hvad baggrunden for den tvangsfjernelse var. Det var lissom for tæt på. Det får jeg nok at vide en anden dag. Ingen grund til at presse hende.
Børnene er faktisk ret søde og velfungerende. Ingen grund til at tro at hun ikke er en god mor.

Det viste sig at vi er opvokset i den samme københavnske forstad. Men noget forskudt selvfølgelig. Men vi havde da gået i det samme fritidshjem.

Hendes far, der bor og arbejder i København, har besluttet sig for at købe et stort hus her i byen, som de alle kan bo i. P.t. bor hun i en boligblok tæt ved mig. Men om 4 måneder kommer der jo en baby, og så begynder det at knibe med pladsen, plus at hun får brug for mere hjælp.
Flot træk af faren!

Da de var gået, kom børnene i seng, og jeg satte mig til at ryge smøger og se fjernsyn.
30 kanaler og ikke noget der var værd at kigge på!

Der har hobet sig en række ”administrative” ting op: Ting til kommunen, ting til forsikringsselskabet, regninger der skal betales (bedre sent end aldrig), den lilles 4-års undersøgelse (nu er han 4½), bøger der skal afleveres (bedre sent end aldrig) o.s.v. o.s.v.
På torsdag ryger ungerne i hhv. skole og børnehave, og så SKAL de ting bare ordnes!

Nytårsfortsæt?

1) Komme i form på 6 uger til den skiferie. (Så skal jeg sq osse se at komme i gang!)
2) Spise mere frugt og grønt.

Det må vist være nok!

GODT NYTÅR !!!

Zoo og Landbohøjskolen i København er blevet enige om, at den bortløbne kænguru Jerry i Utterslev Mose skal skydes med et kulsyregevær, efter at han søndag undslap Falck og politi ved at kaste sig gennem isen i et mosehul.

STOP den lille kænguru. (Part 3)

Artikel i Jyllandsposten med interview med den nye formand for etisk råd, Ole Hartling.

Hm. Jeg er IKKE begejstret!

Han mener, at det er forkert, når Københavns Amt og Fyns Amt tilbyder mammografiscreening til alle kvinder mellem 50 og 59 år. Og han mener, at når Fyns Amt kan fremvise et fald i antal af kvinder, der dør af brystkræft, så er årsagen ikke nødvendigvis screeningerne.

IKKE NØDVENDIGVIS!!?
Det er lige præcis den usikkerhed der netop ligger i udsagnet ”ikke nødvendigvis”, der gør at den mands FORMODNINGER er så skide farlige, for som formand for etisk råd er han en af dem politikerne vil lytte til, når de skal bevilge eller ikke bevilge penge til screeningerne!

»Selvfølgelig finder man kræftformer, når man screener. Ellers var det jo helt meningsløst. Man finder de små og meget tidlige såkaldte forstadier til kræft, men det er i vid udstrækning nogen, der formentlig aldrig bliver til mere...”

I VID UDSTRÆKNING!!?

FORMENTLIG ALDRIG!!?

Hvor mange kvinder skal dø, og hvor mange børn skal miste deres mor, fordi Ole Hartling TROR og MENER at screeninger ikke er effektive??!

mandag, december 30, 2002

"Lusesnapperen".
Hm, mon man skulle investere i sådan én..? Viker det mon? Jeg kunne da ellers forestille mig at lusene holder fast i håret og ikke bare sådan lader sig suge op...

Mit tilbagevendende problem, når børnene har haft lus, har været at undersøge om jeg selv har lus.
Måske "lusesnapperen" kan løse det problem...?
Ellers må jeg skrive en kontaktannonce: "Partner søges, skal holde af dyr, være tålmodig og have gode øjne.."

Jeg har brugt den hurtige, konsekvente metode: Har købt en pakke hårfarve, og givet parykken en god gang kemi. Dét slår dem ihjel! Og de kommer ikke igen!

Nå, eks-manden kommer med ungerne kl. 13.

Jeg skal liiige ha’ fyldt køleskabet op, så jeg må ud og købe ind. Gider ikke købe ind sammen med ungerne, for besværligt!
Havde en travl vagt i går. Kørte non-stop og nåede aldrig at få aftensmad.
Men nu har jeg heldigvis fri i en uge!
Røvsygt vejr! Der måtte ellers godt komme noget sne, nu hvor jeg ikke længere skal køre bil hele aftenen...

...Tidligere har blandt andet en B.T.-journalist forsøgt at lokke kænguruen til sig ved at hoppe rundt ved Utterslev Mose udklædt som kælen hun-kænguru. Men ligesom alle andre indfangningsstrategier forgæves....

STOP den lille kænguru (part 2).

søndag, december 29, 2002

Jeg var hos en borger i går der havde Roskildesyge. Jeg prøvede virkelig at holde så stor afstand til ham og alt hans bræk som muligt, men i dag har jeg en mærkelig mavepine, og føler hele tiden at jeg skal på toilettet. Hm, må lige se hvo'n det går. Det er nok bare indbildning...

Jeg har lige talt i telefon med min kusine. Hun har mødt en ny kæreste. De mødte hinanden i toget for at det ikke ska' være løgn!
Han er tilsyneladende den helt rigtige for hende, hun er enormt glad for ham, og jeg er enormt glad på hendes vegne. Hun er verdens sødeste pige, og fortjener kun at være lykkelig!
Sidste år var hune igennem en tredobbelt abort og en skilsmisse. Hun har en lille datter på tre år med sin eks-mand. D.v.s. datteren blev undfanget ved sæddonor, p.g.a. hans nedsatte sædkvalitet.
Så ville de jo gerne have et barn til, og eftersom det første gang havde taget min kusine enormt lang tid og flere inseminationsforsøg at blive gravid, så fik hun denne gang en ekstra dosis hormoner, og hun blev sandelig osse gravid! Med trillinger!!
Lægerne rådede dem til at få fortaget en såkaldt "foster-reduktion", hvor man fjerner det ene foster, fordi overlevelses-chancerne er langt større for tvillinger end for trillinger. De valgte at følge lægernes råd, fosteret blev fjernet (jeg tror det var omkring 12.uge). Men nogle uger senere mistede hun også de resterende to fostre.
Hun var dårligt blevet udskrevet fra sygehuset, da hendes mand kom og sagde at han ville flytte. Han elskede hende ikke mere.
(Han havde selvfølgelig mødt en anden, men kyllingen turde ikke sige det ligeud). Min kusine gjorde alt for at redde forholdet, men uden held, til sidst fandt hun jo så ud af at han havde en anden. Huset skulle sælges, og hun skulle finde et nyt sted at bo. Hun var heldig, at være dén ud af 75 ansøgere på en attraktiv lejlighed, der fik den! Hun havde midt i alt kaos'et besluttet at hun ligeså godt kunne starte fuldstændig på en frisk, og havde sagt sit ellers udmærkede job op. Hun fandt hurtigt et nyt godt job (hun er nemlig ikke tabt bag en vogn!), og så kunne hun ellers langsomt begynde at bearbejde, hvad det var der var sket!
Og nu har hun så fået det godt igen, og har mødt en dejlig sød mand! Godt gået, min pige!


Okay, så lige én åndsvag test mere på denne gabende kedelige zombie lørdag nat:



Classic Black

Its only the classic black Doc Martens for me...
My soul is dark so why shouldn't my shoes be?

Which Doc Marten are you?
(by *coffeebean*)



Faktisk er det et billede af mine støvler! Over 10 år gamle. Det eneste fodtøj jeg går i (udenfor sandalsæsonen). Godt gåååeet!

Take the DEATH TEST. (Hvis du tør!)

Ahr, der er virkelig ikke meget at blogge om i disse dage.
Det er arbejde, arbejde, arbejde. Nå, men i morgen er det sidste dag, så har jeg osse arbejdet 7 aftener i træk her i julen. Det var meningen jeg skulle have haft fri 1.juledag, men eftersom min værtshusaftale julenat røg i vasken, kunne jeg jo lisså godt bare gå på arbejde næste dag. Og hende der skulle have afløst mig var lykkelig for at få lov at holde fri. I stedet har jeg så "allerede" fri-uge fra i morgen. Skulle ellers ha' haft mandagen med osse, men den ta'r afløseren så istedet for juledag. Så jeg henter børnene mandag istedet for tirsdag. Med mindre faren altså har taget dem med på juleferie et eller andet sted, for jeg har intet hørt siden jeg mailede besked til ham juledag. Hm!
Jeg har ingen særlige planer for næste uge. Der er selvfølgelig nytårsaften, som skal tilbringes hos nære venner med vores tilsammen 6 børn, så det bliver stille og roligt (så stille og roligt som det nu kan blive med 6 unger!).
Men jeg plejer at finde på noget morsomt hen ad vejen. Måske skulle vi se om vi kan nå den Dinosaur-udstilling på Eksperimentariet som vi droppede for en måneds tid siden, fordi den lille blev syg.
Gaaab, hvor jeg keeeder mig! Måske skulle jeg gå i seng og se fjernsyn...



The Evil Genious Test fra fuali (via corner of the fragile)