Rygtet om Lomborg-balladen er nået helt til USA.

Spiders in space..!?

Einstein havde ret!

I morges skete det, der ikke må ske!
Jeg vågnede op til et køleskab uden mælk!

Det betød, at jeg ikke, som jeg ellers må og skal, kunne få min kaffe, for jeg kan ikke drikke kaffe uden mælk!
Jeg kan ellers ikke foretage mig noget som helst uden min morgenration af koffein. Men var nødt til at gå i Brugsen.
Man skal bare ikke komme i nærheden af mig, når jeg ikke har fået min kaffe. Det var der heldigvis heller ingen der gjorde forsøg på. Jeg har nok set frygtelig grum ud!

Købte i øvrigt også tre stk. af den nye øl fra Carlsberg: ”Pivo”. Den er udkommet sammen med en anden ny øl: ”Capo”. De er en del af et øl-valg, hvor én ud af otte nye øl, der udkommer i løbet af året, kårdes til at skulle forblive på markedet. De øvrige udgår igen. (Bare ærgeligt, hvis man får smag for én af de der udgår...)
Nå, men ”Pivo” skal smages i aften, når jeg kommer hjem fra arbejde.
Har selvfølgelig en stor forventning, eftersom jeg holder vældig meget af tjekkisk øl, som ”Pivo”, som navnet indikerer, er inspireret af.
Var på ”road-trip” engang i ’92 eller ’93 med to fyre til Bøhmen, d.v.s. den vestlige del af Tjekkiet, hvor vi bl..a.udforskede borge og øl! Begge dele var meget interessante!

Det er først nu, fredag, at tågerne er begyndt at lette for mig.
Det har været en hård omgang, denne gang.

Jeg er blevet inviteret på restaurant igen. Af de sædvanlige ud-at-spise-venner. Denne gang har JEG tilladt mig at foreslå en restaurant: Aura. Lad os nu se hvad de andre siger til det...
Jeg forsøger at få fri tors. d. 23/1 efter et fire-timers kursus, så jeg kan komme ud med vennerne. Det ville passe mig helt fint, for jeg har ferie de følgende tre dage, så jeg kunne tage et par ”Københavner-dage”. Skal have børnene fra om lørdagen, for faren skal på ski-ferie.
Den ene af ”restaurant-vennerne” har fået job i Oslo, og flytter om en måned, så det er en slags afskeds-middag for ham.

I morgen skal jeg i svømmehallen igen. Skal svømme så langt jeg orker. Har ikke rørt mig siden sidste lørdag, da jeg svømmede 800 meter...

Mandage i lige uger er absolut rædselsfulde! Og dagen i går var ingen undtagelse. Jeg begynder allerede at mærke det ud på søndagen. En irritabilitet der breder sig lige så langsomt i kroppen på mig. Mandag morgen er det rigtig slemt. Jeg kan ikke samle mig, og der skal ingenting til at hidse mig op. Ungerne kan selvfølgelig mærke det på mig, og det har den utilsigtede effekt, at de bliver ekstra uregerlige og driller hinanden endnu mere, og slås ekstra meget, hvilket gør mig endnu mere irriteret, og det ender ofte med at jeg råber og skælder ud, hvilket jo er det sidste jeg har lyst til, eftersom hovedårsagen til min tilstand jo er, at det her jo er dagen hvor jeg tager afsked med dem, og går endnu en ensom arbejdsuge i møde. Jeg ønsker at vores sidste timer sammen skal være harmoniske og glade. Men mit hoved føles som om det skal eksplodere, og der er intet at gøre, mit humør er på nul-punktet og jeg kan ligeså godt bare få det overstået. Når ungerne er afleveret og jeg bagefter sidder herhjemme, er min krop blytung, og mit mellemgulv trækker sig sammen. Jeg er helt færdig! That sinking feeling!
Jeg tager på arbejde, og har mest lyst til at græde. I går var ekstra slem, idet en af dag-vagterne kastede sig over mig straks ved ankomsten, idet hun mente, at en beslutning jeg havde truffet forrige uge i forbindelse med et svært etisk dilemma, var en forkert beslutning. Jeg mener stadig jeg gjorde det eneste rigtige, men jeg var overhovedet ikke i humør til hendes overgearede diskussionslyst. Jeg var for sårbar til dét. Da dagvagterne endelig var gået, måtte jeg bare sidde helt musestille og arbejde på at eliminere de tunge, negative tanker, eller i hvert fald nogle af dem, så jeg kunne mobiliesere nok overskud til at kunne køre ud og yde hjælp og omsorg...

Yeah! 1000 hits siden d. 25/11!

For she's a jolly good fellow, for she's a jolly good fellow, for she's a jolly good fe-e-looooow, and so say all of us!
And so say all of us, and so say all of us, for she's a jolly good fe-e-low, and so say all of us!

"Earth Simulator" foretager 35.600 mia. beregninger i sekundet og er dermed verdens hurtigste supercomputer - knap fem gange hurtigere end den næste i rækken og lige så hurtig som USA's fem fremmeste supercomputere tilsammen. Computeren, som har kostet 350 mio. dollars (2,52 mia. kr.), er med til at gøre klimaforskningen mere præcis end nogensinde før.
Japanske Earth Simulator anvendes i øjeblikket til at følge udviklingen i de globale havtemperaturer, nedbørsmængder og bevægelser i jordskorpen med henblik på at forudsige naturkatastrofer i de kommende århundreder. Men den kan også bruges til at forudsige, hvordan f.eks. AIDS-epidemien vil udvikle sig, beregne spredningen af et virus efter et biologisk terrorangreb, fremskynde udviklingen af nye medicinalvareprodukter og spare millioner af kroner i forskningsudgifter ved at simulere, hvordan forskellige kemiske stoffer reagerer sammen med menneskekroppen.

Læs mere her.

P + (5xE) + (3xH) = Lykke!

Professor Saddam?

Fremtiden kan være usikker for diktatorer. Hvis de træder tilbage, risikerer de at miste deres frihed og liv. Boston University tilbyder nu et alternativ: Opgiv magten og bliv professor.

Chuck Yeager, en mand af den rette støbning!

Interview med manden der snart bliver 80 men ligner en på 60 og lever som en på 30!
Manden der brød lydmuren i 1947, og som regnes for verdens sejeste pilot!
Lagde godt ud med, som 20-årig, at nedskyde 13 tyske jagere, heraf fem på én dag!
Fløj overlydsfly lige indtil sidste år!

Hvordan man ifølge ham overlever som testpilot: Ved aldrig at blive bange!
»Frygt er et fremmedord for mig. At være bange er tåbeligt, fordi det forstyrrer ens muligheder for at overleve.«

Jeg kan varmt anbefale bogen "The Right Stuff" af Tom Wolfe, hvis man vil læse mere om Yeager og de andre hårde negle, de døde og de overlevende, fra 40'erne og 50'ernes testflyvninger i USA.

Og jeg som troede følgetonen var slut...

STOP SÅ DE SKIDE KÆNGURUER !!!

Jeg måtte sgu alligevel trække lidt på mine morgenstive smilebånd ved synet af denne snekaos-relaterede BT-overskrift...

Which Black Daisies character are you?

Savner du nogen at være noget for? Så var adoption måske en mulighed!

Gik klokken 14 ud for at slutte mig til børnene i sneen. Det sneede kraftigt, og jeg kunne ikke finde ungerne. De var ikke i nærheden af huset, hvilket de havde været da jeg checkede på dem ca. 20 minutter forinden. De må ellers ikke gå andre steder hen.
Jeg fandt dem til sidst nede ved legepladsen. Underboen, latinoen (hvis fodboldtræning alligevel var blevet aflyst), havde taget dem med derned uden at fortælle mig det! Typisk! Han fik lige en reprimande. (Endnu én. Han fik osse én i går, da det viste sig at han havde fodret mine børn med franske hot-dogs, lige inden de skulle spise aftensmad herhjemme! Så dér sad jeg med stegt kylling, kartofter, champignon-flødesauce og salat. Og to børn, der ikke ville spise noget, fordi de var for mætte!)

Da børnene havde fået sne nok, gik vi alle op til mig og spiste boller og drak varm cacao.
Og nu er børnene forsamlede hos latinoen. Og jeg har besluttet at den store skal pjække fra skole i morgen. Han er jo den eneste der har mødepligt i morgen tidlig, eftersom den lille går i børnehave, og jeg først skal møde kl. 15 (og til den tid er vejret blevet bedre). Så jeg har aftalt med mine børns far, at jeg afleverer dem hos ham på vej til arbejde i morgen eftermiddag. Fedt nok! Så skal vi sove længe igen i morgen!...

Oh Shit! Varsel om Snestorm!

Hvor kom vi fra..? Nå ja, fredag eftermiddag/aften havde den ældste besøg af en skolekammerat. Senere kom underboens børn osse herop, og der var slik og Disneyshow og gang i den..!

Skolekammeratens mor og lillesøster kom og hentede ham, og jeg inviterede hende på kaffe. Har aldrig konverseret med hende før, kun "Hej!" og "God morgen!" o.s.v. Jeg vidste ikke engang at hun boede alene med børnene. (Jeg tror altid, at alle andre er parcelhus-kernefamilier..). Hun blev skilt for 1½ år siden. Manden havde fundet en anden. (Hvor har jeg hørt den historie før..?). Hun arbejder på fuldtid ½ times kørsel væk. Hun lever derfor en tilværelse magen til min, før jeg skiftede arbejdstider og børnene startede med at være en uge ad gangen hos deres far. Hendes børn er (sådan som mine også var det) 10 timer i institution om dagen.
Vi snakkede, og hun nævnte at hun havde en kæreste. "Nå, det er da alletiders", sagde jeg, "så kan han hjælpe dig lidt med det praktiske!" Hendes blik flakkede lidt rundt, hvorefter hun lænede sig ind over bordet mod mig og halvvejs hviskede: "Nej, for det foregår kun på hans præmiser, og kun hveranden weekend. Han kan nemlig ikke lide børn..."
"NÅ!" sagde jeg og lænede mig tilbage, væk fra hende. Hun snakkede videre, mens jeg undrede mig over hvad der får nogle kvinder til i den grad at gå på kompromis med deres værdier. Og for hvad? For sex? For bekræftelse? Fordi de ikke kan finde ud af at underholde sig selv i deres børnefrie stunder? Fordi de ikke kan tåle at være alene? Fordi de ikke kender andre livsværdier end de der er forbundet med parforhold?
En mand der ikke kan lide børn! Helt ærligt, hvordan kan hun, en mor, involvere sig med en mand der ikke kan lide børn?! Jeg undres. Jeg undres virkelig!

Nå, men jeg sagde til hende at jeg da gerne, en gang imellem, ville hente hendes søn tidligt fra skole og tage ham med hjem, så han ikke altid skulle være den sidste til at blive hentet. De to drenge leger nemlig vældig godt sammen, så jeg vil hellere end gerne have ham med hjem én eller to gange i løbet af mine fri-uger med børn. Det blev hun selvfølgelig glad for. Ja, jeg kender jo den der dårlige samvittighed og udbrændtheden...

Lørdag fik underboen, latinoen, så endelig overtalt mig til at komme med i svømmehallen...
Jeg er jo ikke noget motionsmenneske (hvad læsere af min blog muligvis allerede har erfaret..), så jeg har hidtil sagt nej tak. Dels fordi jeg ikke gad. Dels fordi én af ungerne eller jeg selv har været snottet, eller jeg har haft menses. Og sidst men ikke mindst fordi jeg ved at han kun er ude på at få mig at se i badedragt!
Men nu er jeg jo ved at skulle i form til skiferien i uge 7, og ingen af os er forkølede, jeg har ikke menses, og latinoen har faktisk allerede set mig i badetøj på stranden i sommer. Så vi gik i svømmehallen.
Det var faktisk ret fedt! Jeg fik svømmet 800 meter, mens latinoen underholdt de fire børn i den store opvarmede børnepool. Det var faktisk så godt, at jeg kunne blive forfalden til det. Desværre åbner svømmehallen først klokken 15 på hverdage (p.g.a. skolesvømning m.v.), og jeg møder jo lissom på arbejde klokken 15. Ærgeligt, det ville have været en god hjælp til at komme i form, hvis jeg kunne ha' svømmet en kilometer hver dag inden arbejde. Æv bæv!

Fredag aften havde lationen fortalt mig, hvordan hans eks-kone er begyndt at lægge an på ham igen.
Hun har ellers haft en god håndfuld kærester efter at de gik fra hinanden for snart to år siden. Latinoen har skabt sig en tilværelse som weekendfar, og han er, må jeg sige, utrolig tilpasningsdygtig. Hvis man går en tur nede i byen med ham, skal man være indstillet på at stoppe op for hver 10 meter, fordi han lige skal stå og sludre med én eller anden. Han kender Gud og hver mand, og han er enormt sympatisk og udadvendt! Han har haft et enkelt kærlighedsforhold siden eks-konen, og det varede kun et par måneder. Han gjorde det forbi, fordi hun bl.a. syntes han brugte for meget tid på sine børn!
Ekskonen (der er dansk) er meget dominerende og styrende. What she want's is what she gets! Latinoen er stadig glad for hende, men samtidig lettet over ikke at skulle have sit liv kontrolleret af hende længere (bortset fra at hun altså alligevel stadig kontrollerer hans liv ret så meget..). De har et udmærket samarbejde om børnene, og ses ofte. De tager sågar på weekender sammen for børnenes skyld. Hun fortæller ham om sine mandlige erobringer, og han lytter uden jalouxi (meget u-latinsk egentlig, men ikke desto mindre sandt).

Nu har hun åbenbart fundet ud af, at eks-manden måske kan bruges alligevel, og har derfor luftet overfor ham muligheden for, at de ku' "prøve igen". Hans alarmklokker ringer på fuldt tryk, men han er jo enormt glad for hende, de har været sammen i ti år, heraf de
fem i Spanien, hvortil latinoen var flyttet fra Brasilien hvor han oprindeligt kommer fra. Det var i Spanien de lærte hinanden at kende. Jeg tror han stadig er forelsket i hende.
Hun er da en sød og sjov pige, der er let at snakke med. Men hun har nogle temmelig sort-hvide meninger om andre mennesker. Hun er ikke særlig diplomatisk, og har svært ved at skjule sine følelser, hvilket ikke altid er så heldigt. Jeg mindes en dag hun sad og drak kaffe hos mig og vi sad og snakkede. Jeg talte om, at jeg syntes det var for dårligt, at der var blevet anlagt en (ikke indhegnet) kunstig sø lige i nærheden af legepladsen. Det var kun et spørgsmål om tid før et barn ville drukne i søen, udtalte jeg. Hun tog en tår af sin kaffe, vendte blikket mod vinduet, og sagde lavt, sådan nærmest for sig selv: "Tjae, så længe det bare ikke er et af mine børn.."

Nå, men vi var jo i svømmehallen. Vi var gående derhen, for den ligger ikke så langt væk (pinligt at jeg ikke har været der før!), og desuden var det jo et fabelagtigt godt vejr med sne, frost og sol!
Da vi ankom ved svømmehallen, fik latinoen tilsyneladende øje på et kendt ansigt, en person der kom gående fra den anden retning. Det viste sig at være eks-konen (som netop udmærket véd at han går i svømmehallen med børnene om lørdagen ved 12-13-tiden), der solariebrun og smilende kom ham i møde.
Det der overbeviste mig om at hendes "tilfældige" tur i svømmehallen var et led i hendes generobrings-plan, var den måde hvorpå hendes smil fuldstændigt stivnede, i det øjeblik hun fik øje på mig!

Det tog noget tid før det lykkedes for hende at få fjernet dræberblikket, men det lykkedes da til sidst, og vi havde da et par fordragelige timer sammen i svømmehallen. Jeg sørgede for at svømme baner, hver gang hun snakkede med lationen, så jeg ikke ødelagde for meget for hende. Så vi skiftedes faktisk til at svømme baner og være i børnebassinet. Ind i mellem fik vi da osse en pige-snak. Jeg har forlængst fortalt hende at jeg ikke er interesseret i hendes eks-mand, men hun er alligevel på vagt, kan jeg mærke...

Anyway, børnene var en del ude og lege i sneen i går. Vi så "Huset på Christianshavn". Og storebror forsøgte at forklare lillebror hvad "at bolle" betyder. Han har da fået nogenlunde fat i det, den store (på 6½), men den lille (på 4½) var urokkelig i sin mening om, at "boller" er noget man spiser!...

Nu er børnene igen ude at lege i sneen, og jeg venter bare på at latinoen skal banke på og spørge, om jeg vil passe hans børn, mens han er til fodbold... (Ja, jeg spurgte ham i går, om der var træning selvom det er snevejr. Det er der.)

»Da vi begyndte, var vi overbeviste om, at e-mailen med tiden nok ville blive større end faxen... «

Ordene kommer fra Keld Simonsen, manden bag danmarks første e-mail, der blev afsendt for 20 år siden.

Læs mere her.

10.000 spædbørn på solferie.

En mærkelig overskrift!
Bringer underlige billeder frem i ens fantasi, af spædbørn på rad og række i solen. Gulsot-terapi måske..? Hvad fanden er det for noget? Må hellere klikke på artiklen...

"...Charterbranchen anslår, at op mod 10.000 børn under to år har været med på charterrejserne sydpå i 2002..."

Aha! "Så artiklens forfatter mener at børn under to år er det samme som spædbørn! Paphoved! Jeg bliver enormt irriteret over misvisende overskrifter, især fra seriøse aviser som Jyllandsposten. Havde det været en BT-overskrift, havde man på forhånd vidst at overskriften var overdrevet, sensationspræget og ikke nødvendigvis i overensstemmelse med artiklens indhold, som i forvejen er pumpet op med slagudtryk og halve sandheder. Overskriften bliver en overdrivelse af en overdrivelse.
Men Jyllandsposten...?!...

Hmrff..!!

Min ældste søn var syv måneder gammel, da vi var i Spanien med ham. En skøn tur! Lejede bl.a. bil og kørte rundt i det sydspanske. Det var så nemt at rejse med ham! Han sad/lå glad i sin Brio-klapvogn og indtog verden. Jeg ammede ham stadig, så madpakken var altid ved hånden. De spanske madammer overøste ham med smil, klap og kærtegn...

Jeg er for en gangs skyld ikke helt enig i John Aasted Halse's udtaleleser:

Formand for Landsforeningen Børns Vilkår, John Aasted Halse, mener dog, at forældrene skal tænke sig om, før de tager et lille barn med sydpå.

»Det er værd at huske, at stærk sol, maveonder og et fremmed miljø er langt hårdere ved børn end ved voksne. Et to-årigt barn har et stort behov for kendte rammer og forudsigelighed, og ville have meget bedre af at holde en rolig ferie i et sommerhus derhjemme,« siger John Aasted Halse.

Et sommerhus ved Vesterhavet kan vel være lige så ukendt en ramme som en ferielejlighed på Mallorca..! Og en flyvetur er for et barn på et-to år ikke anderledes end en bus- eller togtur..! Og stærk sol kan jo ligesåvel forekomme herhjemme om sommeren. Det handler vel om at forældrene bruger deres sunde fornuft. Hvorfor skal de tvangsindlægges til et sommerhus, hvis de holder af at rejse sydpå..?!