WHAT!
(Chok!..En reklamefri blogspot weblog i et år. Aha..!..Jamen tak for det. Øh..Jamen så må jeg jo hellere gi en øl på Bo-Bi Bar...en dag...Chok!)

Som tillæg til min udtalelse tidligere i dag om min fascination af den rå mandehørm, så vil jeg da lige tilføje, at det kun drejer sig om en nysgerrig fascination, og ikke næsegrus beundring.
Generelt er disse mænd i øvrigt, alt deres praleri til trods, nemlig dårlige elskere, fordi de har det så svært med intimitet.
Det var bare det jeg ville sige. Hej!

(Hun har vist feber)

Har lige set den spændende dokumentar om et Tvind-holds genforening, 30 år efter deres skæbnesvangre tur til sydamerika.
Når jeg tænker på hvor nedbrydende Tvind-oplevelsen har været på så stærke, udadvendte, selvsikre unge mennesker som de var, så er det frygteligt at tænke på de unge der sidst i 70’erne og op igennem 80'erne blev sendt på Tvind-ophold, bl.a. med busser til Indien. Det var mange gange unge, der ikke kunne rummes af folkeskolen p.g.a. vanskelig adfærd, der ofte skyldtes omsorgssvigt i barndommen. De børn/unge har været endnu dårligere rustet til at klare ”Tvindoktrineringen”, og er kommet ud fra Tvind endnu dårligere i stand til at klare voksenlivet, end de var i forvejen! De stakler! Jeg kender et par stykker, hvoraf én er dybt alkoholiseret.

Min influenza er ikke på retur. Tværtimod. Hosten er blevet værre, og jeg er bange for at jeg er ved at udvikle en lungebetændelse. Men i det mindste sidder jeg ikke i en Tvind-bus i Kurdistan, men i min varme lejlighed, uden andre forpligtelser end at pleje mig selv...

Bare det nu ikke er amerikanerne, der har kvajet sig igen..!

Var det ikke en iransk airbus der, ved en fejl, blev skudt ned af amerikanske soldater fra et krigsfartøj i Golfen under Golfkrisen for 12 år siden..?

Latinoen kom i går forbi med juice, youghurt, tre videofilm samt noget hokus-pokus-medicin, der garanteret skulle gøre mig rask over natten!
Det nytter ikke noget at prøve at fortælle ham, at en influenza varer syv dage uden medicin og én uge med medicin. Han er fuldstændig overbevist om at hokus-pokus-medicinen kan udrette mirakler, eftersom han selv har oplevet at få det bedre af det. Ja, ja, det er jo lissom nøvendigvis klart, at man som regel, med eller uden medicin, vil få det bedre efter nogle dage. Men at prøve at forklare ham det, er som at tale for døve øren!
Hokus-pokus-medicinen (der blot består af forskellige smertestillende midler iblandet noget opkvikkende) har jeg selv købt til ham på Gran Canaria. Han havde givet mig en fyldig indkøbsliste til Farmacia med. Han skylder mig stadig 30 Euro...

Jeg så den ene videofilm i går. ”Vildspor” med Nikolaj Coster Waldau og Mads Mikkelsen. Skide god film!
Jeg er vild med den måde den nye generation af skuespillere, forfattere og instruktører portrætterer de lidt mere rå drenges tanker og handlinger. Indtil for små ti år siden, oplevede man aldrig rigtig den type mand på film, i hvert fald ikke så overbevisende som nu.
Jeg har i årevis været fascineret af den rå maskulinitet der kommer til udtryk i nogle grupper af mænd/drenge, når de får lov at dyrke den. Når de bliver sluppet løs på en båd, i en skov, på et bjerg, i en jungle, eller bare på en fisketur.. Når jægeren får overtaget!
Jeg har, gennem årene, været i kontakt med flere grupper af disse rå drengerøve, og selvom jeg i regelen altid har været betragtet som ”one of the guys”, har jeg i tilfælde af kanoture og lignende, simpelthen måttet overgive mig og erkende at kønnet har utrolig stor magt, og at jeg ikke har kunnet hamle op med drengenes jagtinstinkter...!
Jeg oplevede lidt af det igen på skituren, hvor der var et par hardcore ski-instruktører, der fik skruet helt op for testosteronen på alle områder, både i adfærd, jargon og indbyrdes konkurrence. Dybt fascinerende! Det kan godt være vi som køn er blevet ensrettet, via opdragelse og ændringer i samfundsstrukturen, men hvis vi bliver sat ud i naturen, så er der ingen tvivl om hvem der er manden og hvem der er kvinden! Ikke at det ene er bedre end det andet, men der er ingen tvivl om hvem der gør hvad, og det er måske i grunden også udmærket..!

Host! Host!
Jeg har reddet mig en irriterende tør hoste. Feberen er der endnu, og jeg har sagt til mit arbejde, at jeg først ringer igen på fredag, for der er så godt som ingen bedring endnu.
Det er lidt ensomt. Men det er også rart at kunne ligge syg uden at skulle tænke på børnene. De er jo hos deres far. Så når det endelig skulle være, så er det fint nok at jeg har lagt mig syg i min arbejdsuge. Tænk hvis jeg havde ligget sådan i Østrig! Det ville virkelig have været sur røv!

Er ved at løbe tør for drikkevarer. Må have latinoen til at købe juice til mig...

Ingen bedring i sigte. Nærmere tværtimod..!

Det er hårdt at være på skiferie, sku' jeg hilse og sige!

Derfor troede jeg osse det var overanstengelse, der var skyld i at min krop simpelthen stod af, da jeg var kommet inden for døren ved middagstid i går. Alle mine lemmer gjorde bare ondt, ondt, ondt!

Den 13-årige og den 6-årige var blevet hentet af deres far på stationen, og klokken 14 kom min mor med den lille, som ikke havde været med i Østrig. I løbet af aftenen fik jeg det værre og værre og kunne til sidst næsten ikke gå. Jeg fik osse feber, og jeg har haft feber lige siden. Faktisk er det længe siden jeg har været så syg som jeg har været i dag. Jeg har ligget i sengen konstant, bare det at lave morgenmad og frokost til drengen, var et næsten uoverstigeligt problem, og staklen har været henvist til Cartoon Network hele dagen, indtil hans far (endelig!) kom og hentede ham klokken 16. Det var meningen at jeg skulle have afleveret ham hos faren på vej til arbejde, men jeg er sygemeldt fra arbejdet, og det lader ikke til at jeg kommer på arbejde i morgen heller. Lige nu har jeg det en anelse bedre. Ellers kunne jeg ikke sidde her. Men jeg har stadig feber.

I tirsdags tog vi toget til Glostrup Station, hvorfra vi skulle med skibussen. Der var panik, for det tog vi skulle have været med, gik ikke, og det næste bevirkede at det var på et hængende hår vi nåede bussen, især eftersom jeg ikke kunne finde bussen! Jeg efterlod børnene og bagagen på stationen og endte med at løbe i panik rundt med sveden haglende af mig! Til sidst lykkedes det, og jeg fik stønnet at de skulle vente på os, hvorefter jeg hentede børnene. Ikke særlig fedt at sidde våd af sved i bussen sammen med en masse mennesker man ikke kender.
Turen derned gik fint.
Vi blev indkvarteret på et aldeles rædselsfuldt "gasthaus", hvor der, foruden skiklubbens børnetur, var indkvarteret omkring 100 ungdomsskoleelever! Jeg og mine to drenge delte værelse med en far og to døtre (?), og over for vores værelse var to sovesale med larmende, alkoholdrikkende ungdomsskoleelever der råbte og skreg og spillede høj musik den halve nat! Meget, meget dårligt valg af indkvartering!
Til gengæld var vejret fabelagtigt! Høj sol og blå himmel, og et alpelandskab der tog vejret fra én! Og 1½ meter perfekt sne!

Nå, jeg kan mærke, at jeg skal over og ligge på sengen igen...