Still alive and kickin'..!

lørdag, marts 08, 2003

"Enmandsavisen".
Journalist, forfatter og højskoleforstander Poul Erik Søe's hjemmeside, med artikler og meninger om aktuelle kulturelle og politiske emner.

fredag, marts 07, 2003

I will be decapitated by head hunters.



How will you die? Take the Exotic Cause of Death Test

(via Mama Says via OA)

torsdag, marts 06, 2003

Jyllandsposten skriver: Kræftpatienter, der søger alternativ behandling, har 30 pct. højere dødelighed ifølge en ny norsk undersøgelse.

"Forskerne bag det norske undersøgelsesmateriale har ingen umiddelbar forklaring på den højere dødelighed i forbindelse med alternativ kræftbehandling."
Der nævnes forskellige mulige årsager, men ikke dén som Professor Splejsen straks kan udtænke:

Det er jo de yngre kræftpatienter, der benytter sig af alternative behandlingsformer, og det er hos de yngre mennesker, at kræft er allermest aggressiv. Jo yngre - jo værre! (Dette gælder selvfølgelig ikke for de "ungdomskræft-typer" som f.eks. testikelkræft og Hodgkins Syge, hvor der er gode overlevelseschancer).

Logik for høns! (eller i hvert fald for splejsen).

Jeg brugte det meste af aftenen hjemme hos en cancerpatient i går. Heldigvis var der god tid i går. Vi kan ikke få bugt med smerterne, fordi de kommer i ture, der mest af alt minder mig om de værste veer. Det er så forbandet frustrerende! Havde vagtlægen derude, han gav en indsprøjtning, vi prøvede alt muligt, intet kunne afhjælpe de turevise smerter. Jeg håber de har fundet på noget, sammen med egen læge, i løbet af formiddagen i dag. Jeg har aldrig før oplevet ikke at kunne afhjælpe smerter hos en patient. Jeg plejer ikke at opgive, men klokken 23 i går aftes, måtte jeg erkende at jeg, i samarbejde med vagtlægen, havde gjort hvad jeg kunne. Men det var ikke nok. Men den megen morfin tog skam også smerterne fra de fleste områder (der er cancer flere steder i kroppen, samt et brækket ben for 5 dage siden), men smerterne fra ét sted bliver ved med at være der. Egen praktiserende læge, samt sygehuset, har udskrevet flere forskellige præparater, som vi i går afprøvede i stor stil, men stadig uden effekt. Jeg gav problemet videre til min natsygeplejerske-kollega, andet kunne jeg ikke gøre. Det er meget, meget frustrerende. Og han vil ikke indlægges.

Nå, men konen og jeg talte om mandens far, der var kort-optegner på bl.a. Grønland, Island og Færøerne i 30'erne. Da jeg nævnte min tilknytning til Færøerne, fik jeg vist en kæmpestor tung bog anno 1944 indeholdende alle kortoptegnelser over Færøerne siden det 16. århundrede. Utroligt spændende!
Og så bad hun mig følge med ind i en stue, hvor der hang et stort originalt maleri fra 1938 af Mikines-maleren! Det var et flot landskabsmaleri, forestillende udsigten ud over øen Koltur i en skumringsstund. Jeg var simpelthen ved at tabe både næse og mund!

onsdag, marts 05, 2003

Fokus på larmende, udisciplinerede skolebørn.
Hvad skal man gøre, for at læreren kan få ørenlyd?

Professor Niels Egelund, der har skrevet en bog om emnet, mener at det bl.a. kunne være en god idé, om de uartige børn blev udelukket fra lejrskolen.
Hvad er det dog for en underlig holdning! At give barnet en straf, der blot vil medvirke til at skabe endnu større problemer for barnet i klassen!
Hvis man endelig skal bruge afstraffelse, så ville de førhen så brugte eftersidninger måske være en god idé. Man kunne måske have en lærer til at blive og undervise de eftersiddende børn, f.eks. de små klasser for sig og de større klasser for sig. For de større børn, kunne det dreje sig om lektielæsning. Og børnene vil stadig opfatte det som en straf, selvom det faktisk er en hjælp. For de vil jo til enhver tid hellere lege med de andre børn, end sidde og blive undervist i et klasseværelse.
Men hvad véd jeg? Jeg er hverken lærer eller pædagog.

Update:
Har søgt på ”eftersidning” og der var ikke meget at hente. De fleste dokumenter er erindringer fra en svunden tid i den sorte skole.

Men på ungdomsportalen Tjeck.dk synes man (?), at eftersidningerne bør genindføres (og nu med knæbøjninger!):

Eftersidning
Hvad blev der af den gode gamle skoletradition med eftersidninger? Det er en glimrende måde at afrette dovne og sjuskede elever, for eksempel når de kommer for sent, eller ikke har gidet at lave deres hjemmearbejde ordentligt.
I stedet for at disse barylere efter skoletid render rundt på gader og stræder, stjæler og ryger hash, kan de passende blive i skolen et antal timer under opsyn og tænke over deres brøde. Her kan de få stillet udviklende opgaver som: Skriv ”Jeg må ikke komme for sent” 500 gange på tavlen eller gradbøje latinske verber, mens de laver dybe knæbøjninger.
En lille ekstra lumsk detalje kunne være at lægge eftersidningen mellem 16 og 19. Så bliver der hverken ”Glamour”, ”Sabrina” eller ”Rap fyr i LA”.


I nogle lande har man et streg-system, hvor eleven f.eks. får en streg for en forseelse (kommet for sent, ikke lavet lektier, talt grimt til læreren, mobbet et andet barn, etc.). Tre streger medfører så en eftersidning.

I folkeskoleloven er der et afsnit om sanktioner, og eftersidninger anføres som lovligt sanktionsmiddel sammen med udelukkelse fra undervisningen og bortvisning fra skolen. Eftersidninger betragtes, så vidt jeg kan se, som en alvorlig og sjældent anvendt straf, og kan ikke uden videre bruges. Forældrene skal informeres først, eftersidningen må højst vare en time, og barnet må ikke blive forsinket i hjemtransporten (hvad det så end skal betyde - noget med skolebussen måske?).
Jeg forestillede mig egentlig, at man godt kunne bruge eftersidninger i større stil, også ved mindre forseelser. Måske er jeg for skrap? Hvad er det egentlig der er SÅ skrækkeligt ved en eftersidning? Er det fordi man er bange for at bruge et sanktionsmiddel, der førhen blev brugt på lige fod med lussinger og spanskrør? Fordi jeg mener at man kunne genindføre eftersidninger, er det jo ikke ensbetydende med at man skal genindføre de andre afstraffelsesmetoder osse. Det kunne jo rent faktisk godt være at noget af det man gjorde før i tiden, måske ikke var tosset endda...

§ 5. Over for en elev, der trods forudgående samtaler, påtaler eller advarsler ikke overholder skolens
ordensregler, kan følgende foranstaltninger tages i anvendelse:
1) Eftersidning i op til 1 time for elever på 3.-10. klassetrin, jf. § 6, stk. 1.
2) Udelukkelse fra undervisningen i indtil en uge af elever på 3.-10. klassetrin, jf. § 6, stk. 2.
3) Varig overflytning til en parallelklasse ved samme skole af elever på 3.-10. klassetrin, jf. §
6, stk. 3.
4) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen af elever på
3.-10. klassetrin, jf. § 6, stk. 4.
5) Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin, jf. § 7.
§ 6. Eftersidning i medfør af § 5, nr. 1, er betinget af forudgående meddelelse til hjemmet og af, at
eleven er under fornødent tilsyn. Eftersidning må ikke hindre eller væsentligt forsinke en elevs hjem-
transport.


Jeg har én gang siddet efter. Det var omkring femte klasse. Jeg kan ikke huske hvorfor. Men jeg kan huske, at jeg syntes det var lidt spændende...

Og øh, når jeg nu tænker rigtig godt efter, så har jeg faktisk osse engang været bortvist fra skolen i en uge. Men, øh, det gider vi ikke snakke om..!



Fik selvfølgelig ikke lånt nogle bøger på biblioteket forleden. Rendte forvirret rundt mellem alle skønlitteratur-reolerne. Man skal jo lissom vide, hvad man går efter, og det véd jeg jo ikke. Så jeg går nok ned i boghandelen i dag, og finder mig en paperback eller to...

Ude i lufthavnen er der en bog-sektion i en stor kiosk. Der er bl.a. en "bestseller-reol" med engelsk-sprogede paperbacks. Dér skal jeg hen på tirsdag! Vi skal først flyve klokken 15, så jeg har tænkt mig at vi skal være derude i rigtig god tid, så vi kan gå rundt og ose lidt, og sønnen kan lege på den fine legeplads ved finger A.

Det har været to meget hektiske arbejdsaftener. Jeg har faret rundt som en skoldet skid, og har hverken haft tid til aftensmad eller pauser.

Og så skete der jo det jeg vidste ville ske. Hvad har man lyst til efter en hård aften? Hjem og slappe af i lænestolen med en smøg! Én eller anden form for belønning ska' man vel ha'!
Allerede midt på aftenen i mandags, da tingene virkelig begyndt at spidse til, besluttede jeg mig for, at jeg ville ryge en smøg, når jeg kom hjem. Og det gjorde jeg. Tændte en smøg og tog en dyb indhalering. Føj! Røgen skar sig nærmest vej ned gennem mine brochier! Hvor rædsomt! Jeg måtte tage småbitte mikroskopiske hiv af cigaretten, og det var dybt frustrerende. Det blev kun til den ene cigaret.

I går aftes, efter en endnu værre aften, havde jeg så igen forfærdelig meget behov for en smøg, da jeg kom hjem. Jeg havde også købt en af de nye ølvalg-øl, en "DARK", så der var rigtigt dømt fyraftens-hygge! Men denne gang smagte smøgerne (ja, jeg røg faktisk to) heller ikke godt, men de kradsede dog ikke helt så slemt som dén i mandags.
Men øllen smagte i det mindste godt. Jeg nød den til afskedsafsnittet af M*A*S*Hzulu.

Jeg har fået en irriterende vane med at vågne ved 6-7 tiden hver morgen. Og jeg kan bare ikke falde i søvn igen. Verdamt!

mandag, marts 03, 2003

Jeg gider bare overhovedet ikke tage på arbejde! Er virkelig negativ over at skulle afsted! Men sådan er det vist ofte, hvis man har været væk fra jobbet et stykke tid. Så kan man slet ikke overskue at skulle i gang igen!
Jeg har ikke fået sovet mere. Det er heller ikke fordi jeg har brug for det. Men jeg er irritabel (lige-mandags-syndrom), og så kan man jo lisså godt sove fra det hele. Men jeg har i stedet set TV (Globe-Trekker med Ian Wright i Tunesien og Libyen) og siddet her og surfet formålsløst. Rigtig "lige mandag"!
Måske skulle jeg smutte på biblioteket og låne nogle bøger. Jeg er virkelig desperat efter læsestof for tiden. Vil begrave mig i bøger. Og på Færøerne får jeg osse brug bøger om aftenen. Jeg lægger mig jo samtidig med min søn (da han naturligvis ikke vil lægges til at sove alene fremmede steder), og da er det rart at kunne ligge og læse lidt. Åh, det bliver dejligt at komme derop igen. Jeg sover så godt deroppe. Det er næsten ni måneder siden jeg var der sidst!



Hvorfor synes jeg pludselig at Anders og Peter Lund Madsen er blevet for meget?!
Nu er de igen i fjernsynet, i Go' morgen Danmark, og sidder dér og vrøvler.
Der var engang, hvor jeg syntes Anders var sjov. Nu synes jeg han er irriterende! Og broren Peter. Hvad vil han egentlig? Være hjerneforsker eller komiker? Jeg synes i hvert fald efterhånden han er usmagelig i sin sammenblanding af de to ting!

Hmf! Dum-mandag igen.
Faldt i søvn i går ved 22-tiden med alt tøjet på. Vågnede kl. 3 og stod op og spiste pizza-rester. Gik i seng igen og sov til vækkeuret ringede kl. 6.30. Men det har da bevirket at jeg har fået sovet nok, og jeg ku' endda godt finde på at sove lidt mere nu om lidt.
Skal jo på arbejde i eftermiddag. Det er jo lang tid siden jeg sidst har været på arbejde, eftersom jeg var syg hele sidste arbejdsuge. Så jeg må vist hellere være udhvilet, man ved jo aldrig hvad aftenen kan finde på at byde på. Sidst havde jeg lige fået en ny lungecancer-patient, og nu er der gået tre uger, så mon ikke han er ved at takke af..?

Apropos lungecancer, så har jeg ikke røget i 15-16 dage, og i Østrig røg jeg kun 5-6 smøger. Jeg har stadig ikke den store lyst til at ryge, men det skyldes jo nok at jeg stadig hoster og ikke er helt på højkant. I går aftes havde jeg dog lige lyst til en smøg, men så tænkte jeg bare på hvor utilpas jeg helt sikkert ville blive af en cigaret, og så mistede jeg igen lysten til at ryge.

Da jeg var gravid og ammede røg jeg ikke. Den korte pause mellem amningen af den store, og til jeg blev gravid med den lille, røg jeg næsten ikke. Så der var faktisk et par år, hvor jeg ikke røg. Da jeg så var færdig med at amme den lille, ville jeg partout begynde at ryge igen, og det var hårdt! Hver gang jeg forsøgte at ryge, blev jeg simpelthen så dårlig, forkvalmet, svimmel, og klamtsvedende. Jeg var hver gang nødt til at lægge mig. Men efterhånden blev ubehaget mindre og mindre, og snart kunne jeg igen kalde mig ryger.
Nu har jeg aldrig været storryger, og mit forbrug har som regel ligget mellem 5-10 cigaretter dagligt.
Grunden til at jeg absolut ville begynde at ryge igen, tror jeg måske var noget med at jeg, i forbindelse med alle de ændringer der var sket, (flyttet ud af København, mistet en masse venner, fuldstændig skiftet livsstil), følte at jeg havde mistet en hel del af min gamle identitet. Og at begynde at ryge igen var lissom en måde hvorpå jeg kunne holde en lille smule fast i at jeg osse var andet end en småbørns-mor. Jeg ved det ikke, det er bare min umidddelbare analyse af det.

Jeg tror også det er det, der bliver problemet nu. At jeg ind imellem synes, at nu har jeg faneme fortjent at sidde og slappe af med et glas rødvin og en smøg!
Jeg har altid syntes at én af de mest indbydende sætninger var: "Kom sæt dig ned og ryg en smøg". Det er den ultimative opfordring/invitation til at slappe af og lukke op. En opfordring der indikerer at den anden person har tid og lyst til at være sammen med dig, og til at lytte til dig.

Nå, vi får se hvordan det går. Hvis det ikke går, så er det heller ikke nogen katastrofe. Jeg er jo ikke storryger, og kan sagtens holde mit forbrug på 5 cigaretter dagligt.

you smell like butt
congratulations. you are the "you smell like
butt" bunny. your brutally honest and
always say whats on your mind.


which happy bunny are you?
brought to you by Quizilla
(via Lines weblog)

søndag, marts 02, 2003

Esbjerg var koldt, regnfuldt og blæsende.
Men det var hyggeligt hjemme hos min kusine og hendes familie. Ungerne morede sig, spillede computerspil m.m.
Lørdag var vi på fiskerimuseet. Sidst vi var derovre, var vi en tur i Ribe, hvor jeg heller aldrig havde været før. Sydvestjylland er i det hele taget ikke sådan et sted man bare kommer forbi, medmindre man kender nogen. Der bor ellers 80.000 mennesker i Esbjerg, som er en forholdsvis ny by, ikke engang 150 år. Det er en lidt kedelig by med en masse kedelige parcelhuskvarterer. Ikke et sted jeg umiddelbart ville vælge at bosætte mig. Men folk virker flinke, og der bor en masse færinger. Ja, sidstnævnte skulle altså være et positivt karakteristika..! (ifølge mig)

Her i dag virker det til at mit helbred har det lidt bedre. Jeg begynder at få en lille smule mere energi. Nu kan jeg så gå i gang med en 60 timers arbejdsuge og blive træt igen. Nej jeg skal ikke klage. Mine arbejdsuger er ikke så slemme, når jeg er alene uden børnene. Jeg kan jo bare sove til kl. 11 om formiddagen.

Min yngste søn er stadig halvsløj. Han har haft den samme influenza som jeg. Og i Esbjerg brillerede han ved at brække sig ud over hele sengen! Ikke så heldigt.
Nu håber jeg bare han får det rimelig fredeligt hjemme hos sin far i næste uge, så han kan komme sig.
Han og jeg skal jo til Færøerne på næste tirsdag.

Talte med mine forældre på Maderia forleden. De bor på et luxushotel lige ud til vandet. "Når vi står på altanen, er det som om vi står på dækket af et stort skib".

Vi har ikke holdt fastelavn i dag. Men børnene skal klædes ud i børnehaven og skolen i morgen. De aner ikke det har været fastelavn i dag. Og hvad man ikke ved har man ikke ondt af. Man skulle være tilmeldt fastelavnsarrangementet der hvor min kusine bor, og det var vi ikke. Men som sagt, det gik aldrig op for børnene at det var fastelavn...