Still alive and kickin'..!

lørdag, april 26, 2003

Fik købt sandaler til ungerne i går. Hvilket mareridt at have to unger med i en sko-forretning. Specielt når de er totalt overgearede og overhovedet ikke gider samarbejde om at finde nogle ordentlige sandaler. Men det lykkedes. 469 kr. pr. par. Så er de kraftedermig osse betalt! Sidste sommer fik den store et par Bundgaard-sandaler til noget nær samme pris. De var totalt slidt op og gik i stykker inden sommeren var slut (nu var den osse lang), og jeg måtte ud og investere i et par billlige til de sidste varme septemberdage. Jeg håber faneme de nye lever op til deres navn: ”Elefanten”!

I dag var vi til fodbold-træning ml. 10 og 11. Det viste sig, at den stores træning er flyttet fra lørdag til mandag. Øv! Nå, men han fik alligevel lov at træne med de små. Den lille gad ikke rigtigt i dag. Han er altså ikke så minded for det. Gider ikke få at vide, hvad han skal. Hm. Men jeg tror han får chancen alligevel. Om onsdagen træner den store alligevel på samme tid, så da er det i det mindste ikke spildt tid, hvis han ikke gider.
Nu er det spændende, hvor meget de kommer til fodbold i de lige uger, hvor faren har dem. Han interesserer sig slet ikke for fodbold, og han så vist helst, at de blev meldt ud af klubben. Sidste sæson var det ikke meget han fik trænet, når faren havde ham.
Jeg interesserer mig heller ikke for fodbold. Men det interesserer mig, at mine børn får nogle sunde interesser.

Bagefter kørte vi til Eksperimentariet, hvor vi var hele eftermiddagen, d.v.s. ca. fire timer.
Det koster faneme 195 kr. for os tre at komme ind. No wonder, at man næsten kun ser velstillede familier der. Næste år skal vi vist have et årskort.
Men det var sjovt for ungerne. Lidt kedeligt for mig. Kunne have været rart at have haft et andet voksent menneske at snakke med, mens ungerne fræsede rundt. Jeg deltog selvfølgelig i aktiviteterne til en vis grad, men ikke med samme energi som ungerne. Fik dog drukket noget kaffe.
Latinoen ville ikke med. Det var for dyrt, og han har aldrig nogle penge. Til gengæld skal vi derover i morgen, så børnene kan lege lidt sammen. Så kan jeg jo passe dem, mens han er til fodbold. Jeg købte osse en flæskesteg i går, som helst skal laves i morgen. Jeg kunne jo spørge latinoen, om de har lyst til flæskesteg...

Nu er jeg træt, og lejligheden ligner et bombekrater. Nu skal jeg bare ha’ ekspederet børnene i seng, så skal jeg sidde og hænge foran fjernsynet i lænestolen med en øl og nogle smøger! Så må rodet og opvasken vente til jeg engang gider ta’ mig af det..!

Nåja forresten, nedtur: Min eks kan ikke passe børnene nogle af de weekender min veninde i Jylland kan komme til København. Det ser ud til, at vi først kan komme i byen engang i august/september. Det er virkelig ikke særlig opmuntrende at gå og tænke på! Jeg trænger sgu virkelig til at komme ud og hælde nogle bajere i halsen, og blive fjollet. Måske skulle jeg bruge et par omsorgsdage på at drage omsorg for mig selv i form af noget voksensjov. Det kommer vel jo osse børnene til gode i den sidste ende...


fredag, april 25, 2003

Mine unger er helt vilde med heavyrock!
I går aftes videofilmede jeg dem, mens de dansede nøgne rundt i stuen kun iført farvestrålende parykker, headbangende til ZZ TOP! "Mor, jeg vil være rock-sanger!"

Ahrgh! Gab!
Stadig ingen bloggerlyst. Men forsøger dog alligevel:

Troede jeg havde tre feriedage i næste uge. Men da jeg forleden fandt feriekortet frem, opdagede jeg, at jeg forlængst har fået underskrevet det til ferie i december 02. Jeg havde bare glemt at sende det ind!
Jeg får jo så selvfølgelig feriepengene, men jeg har ikke mere ferie til gode.
Jeg kunne dog godt få lov at tage ferie uden løn, men så er det jeg begynder at spørge mig selv, hvor vigtigt det er. Jeg er jo så nok tilbøjelig til at sige, at jeg ikke behøver de dage, selvom jeg er ved at blive sær af ikke at have nok voksenkontakt i min fritid.

Meeen min veninde i Jylland (jeg har skrevet om hende tidligere - 7.okt.02) har ringet og efterlyst en bytur. Det bliver formentlig 2. weekend i maj. Jeg skal lige have grønt lys fra børnenes far, der jo skal passe børnene. Så skal splejsen ud og luftes!

I dag henter jeg ungerne kl. 13. Så skal vi ud og shoppe sandaler...

I morgen skulle det jo blive heldagsregn. Det betyder nok at vi dropper fodboldtræningen. Har en plan om at køre i Eksperimentariet (det er der sgu nok mange andre børnefamilier der har – det ender nok med at blive crowded!). Måske skulle jeg spørge latinoen, om de vil med...måske...

Min veninde i nordsjælland har fået sig en ny kæreste. Det er faktisk en gammel ungdomsbekendt. En bror til en af hendes veninder. Det lyder faktisk lovende. Hun har været uheldig nogle gange, i løbet af de fire år hun har været skilt. Kysset nogle giftige frøer. Hun har, modsat mig, lige fra starten af været opsat på at få en ny kæreste. Og det har kostet nogle forgiftninger. Lad os håbe det holder denne gang. Hun er en god kæreste/hustru, der lægger mange kræfter i parforholdet/familien. Men uden at det bliver for meget. Hun er altid god for en lille bytur eller ferie med veninden, og eksmanden måtte tage på alle de skiferier med vennerne han ville, og det var helt ok, hvis han kom hjem klokken tre om natten efter en bytur.

Sådan havde jeg det også med min eksmand. Han måtte gerne gå i byen til klokken lort om morgenen. Bare han ville fortælle mig om det, når han kom hjem, så jeg også lissom følte jeg havde været lidt med (hvem havde han mødt?!, hvem havde han snakket med?! o.s.v.), hvilket jo var en umulighed som højgravid eller spædbørnsmor. Det faldt mig aldrig ind at være sur, mistroisk eller jaloux.
Det var straks noget andet, da jeg (endelig!) var kommet ud over ammestadiet med baby nr. 2, og det var min tur til at komme i byen.
Hold da kæft! Han var sur flere dage inden! Skulle bekræftes i én uendelighed! Ét stort problem! Når jeg endelig kom afsted, var jeg slet ikke i humør til at gå ud! Og når jeg kom hjem, var han stadig sur, og skulle bekræftes o.s.v. Det endte med at jeg helt opgav at gå ud med veninderne.
Det gik heller ikke at gå ud sammen. Han sad altid og vogtede over mig som en høg. Jeg kunne ikke komme til at snakke med andre mennesker, hvilket jo er hvad man trænger til, når man har været buret inde med to småbørn i et par år!
Jalouxi, mistro og ejerfornemmelse er virkelig en dræber for et parforhold!
Ironisk nok, så var det hans utroskab, der var den direkte årsag til at forholdet gik i stykker. Hans jalouxi og min deraf følelse af indespærrethed var vel den indirekte årsag, i og med at min utilfredshed og irritation drev ham til at søge bekræftelse andetsteds.

Nå, det var vist lige et assosiations-sidespring!

Det er i øvrigt min ovennævnte nordsjællandske veninde, jeg skal mødes med på Kreta i uge 27...

Jeg tror forresten ikke min eksmands kæreste/sambo er gravid alligevel.
Var henne og hente børnene 2. påskedag, og fik lige et nærmere smugkig på maven. Den ser nu egentnlig helt normalt kvindelig ud. Det andet har nok bare været indbildning fra min side. I hope!



torsdag, april 24, 2003

Lysten til at blogge har ikke været der for mig de sidste dage.
Men jeg må nok hellere få skevet lidt, så der ikke går for lang tid, og jeg går helt i stå.

Det var en hård arbejdsuge sidste uge, og jeg var flere dage om at komme mig.
Men nu er det fri-uge. Og jeg er faktisk stadig træt. Træt, træt, træt!

I går var begge børn til fodbold.
Det var første gang den lille skulle træne, og jeg var meget spændt på, om det var noget for ham. Han er jo lidt speciel, ikke særlig social, og meget stædig og temperamentfuld. Og han har ikke vist det den store interesse alle de gange han har været med til storebrors træning. Men det gik faktisk udmærket. Det var kun i de sidste 10 minutter han ikke gad være med mere.
Det er heldigt, at træningen ligger samtidigt. Når der er træning to gange om ugen, ville det være irriterende, hvis det var på forskellige tidspunkter, så det var fire gange om ugen. Som det er nu, smider jeg bare den store af ved hans bane, og kan så opholde mig dér hvor den lille træner.

Efter træningen var vi ovre og se latinoens nye lejlighed i midtbyen. God stor lejlighed. Han har allerede indrettet den flot, som det energiske ordensmenneske han er.

I dag skal den store have en skolekammerat med hjem. Jeg henter dem ved 14-tiden.

Vi har ingen planer for weekenden. Det skulle blive regnvejr. Måske skulle vi tage en tur i Eksperimentariet...

For satan, hvor er jeg træt! Jeg tror sgu næsten, jeg må hen og ha mig en middagslur...