Havde en underlig oplevelse på arbejde i torsdags.

Min mobil ringede på et tidspunkt, hvor jeg ikke nåede at tage den. Jeg sad i bilen på vej ind til kontoret for at hente en nøgle.
Da jeg kom ind på kontoret trykkede jeg på knappen på mobilen for at få nummeret frem, og trykkede så for at ringe op.
Fik fat i en ret så usammenhængende meget jysk-talende mand, der ikke forstod hvorfor jeg ringede. Jeg spurgte, om han havde brug for en sygeplejerske. Det grinede han hysterisk ad. Jeg forklarede at han måtte have haft ringet til min telefon. Det kunne han ikke forstå. Men det ku' i øvrigt også alt sammen være ligegyldigt, for nu ville han alligevel ende det. Han lød oprevet og irriteret. Jeg spurgte hvad han mente, og han sagde at nu når han havde drukket sin øl færdig, så ville han gå ud i køkkenet og tage en kniv og gøre det slut. Den eneste han havde forsøgt at ringe til var hans arbejdsgiver, for at sige at han ikke kom mere.
Jeg forsøgte at få vristet hans navn, adresse og/eller telefonnummer ud af ham (nummeret var jo forsvundet fra mobiltelefonen, efter at jeg havde ringet op), men jeg fandt kun ud af at han hed Brian. Han ville overhovedet ikke ud med mere. Han gad i øvrigt ikke snakke med mig, og var flere gange ved at afslutte samtalen, men jeg fik så sagt et eller andet der gjorde at han blev hængende. Jeg prøvede også at få at vide hvem hans arbejdsgiver var, men han var godt klar over hvad jeg fiskede efter, så han sagde ingenting. Han gad allevel ikke snakke med sin arbejdsgiver, og vedkommende ville alligevel ikke kunne nå ud til ham før det var for sent, sagde han.
Til sidst lagde han røret på, men udervejs i samtalen var han kommet i tanke om at arbejdsgiverens telefonnummer startede med 22 og ikke 20 (det var således en fejl at han havde ringet mig op, det skulle have været arbejdsgiveren). Så jeg havde nu arbejdsgiverens telefonnummer.
Jeg ringede straks op, og fik en telefonsvarer. Jeg indtalte en besked, og bad vedkommende ringe tilbage hurtigst muligt.
Bagefter gik jeg ind på Krak.dk og fandt adressen til telefonnummeret. Det var en virksomhed i Holstebro. Jeg søgte i stedet på adressen, og der kom en masse telefonnumre frem. Jeg ringede til dem allesammen, og alle havde den samme telefonsvarer på, på nær én.
Jeg præsenterede mig, og forklarede at jeg havde talt med Brian, om han kendte Brian? Han kendte godt Brian, og Brian havde også lige haft ringet til ham, men han havde været i bad, og det var konen der havde talt med ham. Han havde lydt mærkelig og snakket om at gøre en ende på det. Vi snakkede lidt, og det viste sig, at Brian tilsyneladende ellers er en helt normal fyr. At de ting han havde sagt på telefonen var ret usædvanligt og ikke noget der ligner ham. Fyren (hvis navn jeg har glemt) ville nu køre hjem til Brian, hvilket jeg stærkt opfordrede ham til. Ellers måtte han give mig Brians adresse, så jeg kunne bede politiet køre derud. Nej, han skulle nok køre derud med det samme.

Jeg kunne nu komme videre med mit arbejde. Havde i forvejen travlt. Jeg havde slet ikke haft tid til den samtale. Men hva' faen skal man gøre? Man er jo nødt til at gøre ét eller andet!

Nåede fyren hjem til Brian i tide? Jeg ved det ikke, og jeg finder aldrig ud af det. Og jeg har egentlig ikke behov for at vide det.

RISE AND SHINE!

Sensations-indlæg fra splejsen! Oppe kl. 8 efter en arbejdsaften!
Havde glemt at hive telefonstikket ud, for en gangs skyld.

Det var min veninde (én af dem), der er blevet indlagt på den lukkede igen.
Men faktisk passede det mig fint at blive vækket, for bilen skal på værksted.

Så nu slubrer jeg lige et par kopper kaffe, og så tøffer jeg på værksted.
Skal jo så gå hele vejen hjem, men vejret er jo fremragende så...

I morgen kører jeg til Gentofte Hospital og besøger veninden.
Husk cigaretter! Røde Prince 100!

RISE AND SHINE!

Nå, jeg fik osse slettet både chart og 100 ting.
Hvad kan man så lære af det? Husk at kopiere din template, inden du ændrer den! :-/

Nå, så røg jeg ud af Blogbot, fordi jeg kopierede en gammel template...
Prøver nu at komme på igen...

Tirsdag var jeg til forældremøde på skolen, hvor vi bl.a. blev præsenteret for de lærere, der skal undervise min søns klasse de næste tre år, fra 1. til 3. klasse.

Klasselæreren, en kvinde sidst i 40'erne, er en begejstret ildsjæl, tydeligvis med stor kærlighed til børn. Hun skal undervise i dansk og forklarede os principperne i en ny måde hvorpå børn skal lære at skrive. Det hedder "børneskrivning", og går ud på at børnene bare skal skrive løs, uden at tænke på stavningen. Hovedsagen er at det kan forstås. Børnene må ikke korrigeres i deres stavning, for så føler de bare nederlag, og vil blive hæmmede og uimodtagelige for indlæring. Den korrekte stavning vil så komme helt automatisk med tiden. Det viser sig nemlig, at disse børn bliver hurtigere til at læse, når de ikke skal bruge så meget energi på at lære at stave. Og efterhånden som de læser, vil de indlære den korrekte stavemåde. Jeg havde aldrig hørt om dette før, og synes det lyder ret spændende!

Den anden lærer skal undervise i natur/teknik, matematik og idræt. Og jeg håber så sandelig, han er bedre til børn end til voksne!
Han er udlænding, kurder tror jeg, og har været her siden 1979, men talte ufatteligt dårligt dansk (måske hørte jeg forkert, måske var det 1999?), og hakkede og stammede. Var utrolig stiv i sin fremlægning, gentog sig selv, og rodede rundt i sine egne teorier om læring. Jeg er ikke begejstret.
Jeg var ellers ret glad over at de skulle have en mandlig lærer. Og at det var en udlænding - det var da bare et plus!
Suk!
Men ok, det kan jo være, det er nervøsitet. Måske er han skidegod til at lære fra sig til børn...? (det bliver i øvrigt første gang han skal undervise så små børn).

Dernæst blev vi orienteret fra børnehaveklasselæreren og pædagogen om hvordan klassen fungerer.
Eller skulle jeg sige IKKE fungerer?!
Flere af børnene stjæler fra hinanden.
Flere blive mobbet.
Klassen er meget urolig.
Bærer præg af at der er 23 børn i klassen.
Og så er forældrene i øvrigt for dårlige til at møde op til forældremøderne...
SUK!

Men i 2005 nedlægges de to nedslidte skoler i distriktet, og sammenlægges til en helt ny stor skole.
I forbindelsen med sammenlægningen er der planer om at splitte lærerkollegier og klasser op, og sætte dem sammen påny. Dette for at undgå at den nye skole kommer til at bestå af to "fraktioner" af lærere og elever. Fornuftigt nok, egentlig. Bare synd for de klasser der er velfungerende, at de skal splittes op.
Den nye skole er under projektering, og de to skoleledere er fritstillede, og arbejder kun med planlægningen af den ny skole. Det bliver efter al sandsynlighed en skole efter de nye åh så moderne "åben-plan"-principper, med Hellerup Skole som model. Jeg tror det er en iver efter at være "trendy" selvom man er provins.
Jeg er vældig begejstret for at mine børn skal gå på en ny lækker skole. Og især er jeg begejstret fordi den kommer til at ligge lige i nærheden af hvor vi bor, med cykelsti herfra og direkte derhen. Men jeg ved ikke hvor begejstret jeg er for åben-plan-idéen...

Links:
Niels Egelund, DPU. Interview.
Indlæg om åben-plan.
Hellerup Skole
Arkitektsynsvinkel (Hellerup Skole)



Nå, men efter mødet tog jeg hjem, og gik forholdsvis tidligt i seng (d.v.s. inden kl. 01). Stod således også forholdsvis tidligt op (d.v.s. inden kl. 10). Kørte til Bagsværd og besøgte min gamle folkeskole-veninde og hendes 1 år gamle datter. Sad og spiste brunch og snakkede i baghaven (lige indtil naboen begyndte at rystepudse et eller andet!), mens datteren stavrede rundt og spiste sand og vandede fliser.
Hjem og på arbejde. Nok at lave. Men ikke stressende.

Og nu sidder jeg så her og burde være udendøre i det gode vejr.
Det kan være jeg skal ringe og høre om kirurg-veninden er hjemme og gi'r en kop kaffe inden jeg skal på arbejde.

For et stykke tid siden snakkede jeg om, at jeg skulle i byen med en gammel veninde, nu bosat i Jylland.
Men det kunne ikke lade sig gøre alligevel, for det skulle være lige inden pinse, og børnenes far skulle angivelig ikke være hjemme i pinseugen, så han kunne ikke passe børnene. Så veninden og jeg droppede planerne og udsatte byturen til efteråret 2003.
Forleden blev jeg så ringet op af en kollega, der oprindeligt kommer fra Holland, at hun får besøg af nogle venner fra Holland i pinsen, om jeg havde mulighed for at tage hendes vagt pinsesøndag? Jeg sagde, at jeg ikke kunne få børnene passet, for faren skulle vistnok ud og rejse. Men jeg ringede alligevel til ham og spurgte. Og nu kunne han lige pludselig godt passe børnene..!
Jeg skal lige høre, om min veninde stadig er ledig den dag vi havde snakket om, og så vil jeg lige konfrontere min eks med dette...
Eller sku' jeg bare droppe det? Jeg er efterhånden blevet så asocial, at jeg slet ikke kan tåle at komme ud!

Av mine knæ! Hvorfor skal jeg osse altid sidde i skrædderstilling på kontorstolen...

Jeg er åbenbart løbet ind i en "blogger-krise".
Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvad jeg skal skrive. Og til hvilket formål.

Hvorfor? Jeg har jo oplevet så mange spændende og vanvittige ting!

Men nogle af de oplevelser, der for alvor er anderledes og voldsomme, skriver jeg alligevel ikke om. Hvorfor ikke? Måske fordi jeg ikke længere har en følelse af at skrive ud i den blå luft. Jeg er blevet en del af et slæng af bloggere, og selvom jeg ikke kender folk IRL, så føler jeg, at jeg kender dem lidt alligevel, og er derfor blevet alt for bevidst om modtageren. Jeg er ikke helt anonym, selvom jeg er anonym. Og det gør at jeg skriver mere "sobert" end jeg egentlig har lyst til. I virkeligheden er jeg langt mere grænseoverskridende og fanden-i-voldsk.
Men nu er min blog gået hen og blevet kedelig. Den er i hvert fald ikke det jeg selv forstår ved interessant.
Jeg skriver heller ikke så lange indlæg mere. Entusiasmen er der ikke. Spændingen ved at publicere på nettet er efterhånden væk. Been there - done that.

Mit liv er faneme også blevet kedeligt! Arbejde, børn. Arbejde, børn. Arbejde, børn. Gaaab!

Men der sker da ting ind i mellem som er interessante eller uro-vækkende. Nogle gange skriver jeg om det. Andre gange ikke.
Måske synes jeg, at nogle ting er for alvorlige til at blive publiceret til almindelig underholdning. Måske smitter andres muntre dagligdags-tone af, og jeg vil ikke ødelægge stemningen ved at komme med et eller andet, der får smilet til at stivne rundt omkring i de små glade blogger-hjem.

Dette indlæg lægger ikke op til en bloggerpause. Jeg har skam tænkt mig at blive ved!
Jeg ville bare lige dele mine blogger-krise-ramte tanker.

Måske hjælper det lidt på entusiasmen, hvis jeg gen-indstallerer kommentar-funktionen. (eller måske vil det virke det omvendt..).

Vejret er ikke til at blive klog på.
I går havde vi taget alt for meget tøj på på vores skovtur. Og i dag, hvor meterologerne har lovet op til 20 grader, er det faktisk småkoldt. Jeg havde ellers iklædt ungerne shorts og t-shirts. Hm!
Men ellers ærgrer det mig, at det skal blive godt vejr nu, hvor jeg skal starte ny arbejdsuge, og ungerne skal være hos deres far.

Ellers er der ikke sket det store i den forløbne uge.
Jeg havde faktisk skrevet et længere blog-indlæg om ugen der gak. Men det blev væk, da jeg trykkede på ”post & publish”-knappen, og så gad jeg lissom ikke skrive det hele én gang til!

I dag skal jeg så på arbejde. I morgen har jeg taget fri, for der er forældremøde på skolen.

Men det er da dejligt, at det endelig er ved at blive sommer!

En Rocky Horror test! Den må jeg prøve!






Which Rocky character are you?

(via Niftier than thou via Mama Says)