Nå splejs, hva' har du så brugt dagen til? Ikke en skid.
Har du pakket? Øh, jeg startede for en time siden. Jeg er næsten færdig...
Hva' tid skal du være i lufthavnen? Klokken seks.
Så du skal op klokken fire, hvis du skal nå at gå i bad, vaske op, smøre madpakke... JA, JA, JA! Jeg går osse snart i seng!

Herdis’ udtryk var sammenbidt, da hun, efter at have været væk i højst 10 minutter, kom ud fra opgangen og igen steg ind i taxaen.

Herdis var fra Jylland. Hun gik i hjemmestrikkede trøjer og fodformede jaco-sko. Hun havde en kikset fremtoning og et surt ansigt. Hun lyste langt væk af manglende selvtillid, og kæmpede altid en forgæves kamp for at holde styr på pigerne i gymnastiktimerne. Når det ikke lykkedes for hende, blev hun sur og gal. Virkelig sur og gal! Det var ikke bare en pædagogisk strategi: ”Nu bli’r jeg gal, så må vi se om dét hjælper.” Nej, hun blev virkelig vred på os. Jeg tror hun hadede os. Og vi syntes hun var dum og latterlig, når hun hoppede rundt ved siden af sin båndoptager og ville have os til at gøre det samme. Hun boede i en lejlighed der hørte til skolen. Hun var midt i 30’erne og enlig.

Måske bevirkede oplevelsen i Sjællandsgade, at Herdis fik øjnene lidt op for, at der kunne være en god grund til at nogle af de piger, hun syntes var irriterende og uregerlige, var blevet som de var.

Herdis sagde ikke et ord. Satte sig bare ind ved siden af chaufføren, virkede åndsfraværende. Chaufføren kørte bare. Han vidste i forvejen hvor vi skulle hen.
Ud af København ad Helsingørmotorvejen.
½ time senere nærmede vi os en gruppe ens boligblokke, og drengen ved siden af mig dirigerede taxachaufføren til en lille parkeringsplads i et fjernt hjørne af bebyggelsen (modsatte hjørne af hvor hans forældre boede – det vidste jeg, for jeg havde været der før).
Han blinkede til mig, idet han lukkede bildøren. Det var blevet tusmørke. Han og Herdis forsvandt rundt om hjørnet på en grå bogligblok.

20 minutter senere var Herdis endnu ikke kommet tilbage. Det var begyndt at regne kraftigt.
Jeg kan huske, at chaufføren og jeg sad og sludrede, men jeg kan ikke huske om hvad.

Endelig kom en person til syne. Herdis kom småløbende gennem regnen. Hun kom fra en anden retning end dén hun og drengen var gået ½ time forinden. Hun var gennemblødt.

Jeg begyndte at blive nervøs. Nu var det kun mig tilbage. Jeg frygtede for mine forældres reaktion: Min fars tavse skuffelse, og min mors ukontrollerede vrede.
Der gik kun et kvarter, så holdt taxaen på villavejen ud for mine forældres parcelhus, hvortil vi var flyttet 1½ år forinden fra København.
Jeg var nu rædselsslagen, og jeg tryglede Herdis, om hun ikke nok ville gå i forvejen og fortælle mine forældre, hvad der var sket. Så ville jeg lige vente i taxaen imens...
Jeg VAR virkelig meget bange, og Herdis må tydeligt have kunnet se det. For hun indvilgede i at gå i forvejen ind og snakke med mine forældre.

Det skulle vise sig at være et genialt træk. Og så var det endda slet ikke planlagt!

Chaufføren sad og prøvede at berolige mig (han var faktisk en meget sympatisk mand), da Herdis kom ud og hentede mig. Jeg kan ikke huske, hvad hun sagde, men hun må jo nødvendigvis være blevet klar over sin store fejltagelse.

Mine forældre var fuldstændig overdrevent lykkelige for at se mig!
De var jo selvfølgelig blevet ude af sig selv af chok, da der stod en lærer fra efterskolen som var ankommet i TAXA! De troede naturligvis straks, at der var sket noget meget meget alvorligt!

Jeg fik mad og jeg fik kage. Vi så fjernsyn og hyggede os. Jeg fik ikke en eneste reprimande! Vi talte faktisk ikke om årsagen til at jeg var kommet uventet hjem på min 16-års fødselsdag.

Jeg benyttede min lille ”ferie” til at tage til Berlin i fire dage med en gammel skoleveninde (hende i Bagsværd) og hendes mor.
Meget spændende tur. Dengang var øst- og vest-berlin jo fuldstændig delt. Og togrejsen gennem øst-tyskland og turene fra vest- til øst-berlin og retur var spændende med masser af grænsepoliti med maskinpistoler.

Jeg fik lov til at vende tilbage til skolen efter en uge. Forbedrede jeg mig?
Næh. Tværtimod, jeg druknede næsten mig selv i stoffer, og jeg var nær blevet smidt ud én gang til.

Drengen fra taxaen blev smidt ud af skolen én uge inden afslutningen. Han var blevet grebet i at ryge hash. Efter sommerferien fortsatte han på gymnasiet. (Vi var vist de to eneste afgangsklasse-elever der kom i gymnasiet.)
Men han droppede ud, og kom i mesterlære hos sin far. Det gik ret godt, og i nogle år var han meget fixeret i at tjene en masse penge og være en ”rigtig mand”.
Det gik altid galt, når vi var i byen sammen. Han var typen der ikke kunne styre sit alkohol-indtag, og han gik altid bezerk, og foretog sig de mærkeligste ting. Han var alkoholiker. Kunne ikke lade en flaske være. Hvis han f.eks. sad hjemme hos mig og fik øje på en flaske vin eller spiritus, så flakkede hans øjne, og han havde ingen ro før han havde fået lov til at åbne flasken.
En sommeraften engang kom jeg hjem fra byen og så at der havde været nogen. Der var sorte fingre på de hvide vægge, og vinduet stod pivåbent. Jeg boede på 2. sal. På bordet lå en seddel fra ham. I sin brandert var han kravlet op ad et nedløbsrør! Han kunne lige så let være faldet ned! Idiot! Men typisk ham, var det!
For ca. 15 år siden fik han den idé at han ville rejse rundt i sydamerika. Han havde sparet en del penge sammen, og var væk i over et år. På et tidspunkt havde han købt et par heste, én til at ride på og én til oppakningen. Han red over Andesbjergene, og da han på et tidspukt kommer til en landsby i Colombia, ser han en smuk pige siddende ved et vandfald.
I dag er han gift med denne pige og de har to dejlige drenge. De bor i stort dejligt hus i nordsjælland. Han har været på antabus i årevis. Hans misbrug har fået et andet fokus. Han er blevet bodybuilder og træner i timevis om dagen. Og æder alle mulige pulvere med protein og hvad véd jeg! En gang imellem ta’r han en antabus-pause, og så ringer han altid rundt til de gamle venner og vrøvler. Jeg kan høre det på ham i løbet af den første halve sætning...

Pigen fra Nørrebro og jeg var uadskillige i nogle år. Hendes skønhed og udstråling gjorde at hun (vi) kom i kontakt med mange forskellige mennesker. Og MANGE forskellige mænd! Der skete meget. Vi kom på Christiania, på Daddys Dancehall, på Pan (i en periode hvor hun var blevet træt af mænd), i Huset, på Annabells, på Sommersko, på Gråbrødretorv, you name it, we’ve been there!
Da jeg var 18 år fik jeg imidlertid en depression, og jeg havde svært ved at give hende det hun havde brug for (jeg var hendes holdepunkt, hendes støtte, hendes rådgiver m.m.). Jeg indså, at hvis ikke jeg kom væk fra hende, ville jeg ikke kunne få det bedre. Efter et skænderi i 1983, forlod jeg hende og kom aldrig mere tilbage. Jeg besvarede ikke hendes breve eller telefonopringninger. Året efter rendte vi ind i hinanden til et karneval. Samtalen var kort: ”Hvorfor ringede du aldrig?” ”Jeg havde ikke lyst”. Og siden så vi aldrig hinanden igen.
Nogle år efter hørte jeg at hun var blevet BZ’er.
Nogle år efter hørte jeg at hun havde fået et barn.
Nogle år efter var jeg på vej til en TV-fodboldkamp på Amager og kom forbi den gade hun boede i. Jeg gik hen og ind i opgangen. Hendes navn stod på døren. Jeg tog mod til mig og bankede på. En fyr åbnede. ”Er hun hjemme?”, spugte jeg. ”Hun ligger og sover”, svarede han. ”OK, hils hende fra mig”, sagde jeg og gav ham mit navn.
For 2-3 år siden ringede min far, og sagde at han havde set hende i TV-Lorry. Der var en reportage fra en ejendomsbrand i Valby. ”Hvordan så hun ud?”, spurgte jeg. Min far syntes at hun havde set noget hærget ud. Jeg søgte internettet for oplysninger om, hvor præcis branden havde hærget. Jeg fandt ud af gaden, og ringede til oplysningen for at høre om der var en kvinde ved det navn bosiddende dér. Jeg fik et mobil-telefonnummer. Jeg har stadig telefonnummeret liggende, men har ikke brugt det. Hvad skal man sige? Der er gået 20 år. Hvad skal jeg med hende? Hvad skal hun med mig? Det bedste ville selvfølgelig være at komme forbi personligt. Jeg burde jo sige undskyld...

Og BLOGGER har screwed up!

Jeg stod for tidligt op, så jeg er TRÆT!
Jeg har ondt i halsen og jeg fryser, så jeg er SUR! (forkølelse på Kreta - hvor fedt er det lige?)
Jeg kan mærke min menstruation er på vej, så jeg er IRRITERET! (menstruation på Kreta - hvor fedt er DET?)

Skal ha' en middagslur...

Grrr!...

Venindens far var ikke hjemme, og Herdis blev overbevist om, at pigebarnet så nok hellere måtte komme hjem til sin mor.
(Dumme indskrænkede Herdis! Ordet ”mor” skulle snart få en ny betydning!).
Så vi forlod H.C. Andersens Boulevard og kørte mod Nørrebro...

Dengang var Nørrebro ikke et smart sted at bo, som det er nu. Det var et hårdt sted.
Veninden var opvokset hos sin narkoman-mor i Ahorngade, hvor hun stort set fik lov at passe sig selv, indtil børneværnet fjernede hende da hun var 10 år.

Herefter fik faren forældremyndigheden, men han havde for travlt i sin virksomhed og med sine kvindebekendskaber til at tage sig af et barn, så hun blev flyttet på kostskole og var kun hjemme i weekenderne.

Faren var en hysterisk selvoptaget nar, og kunne eksplodere over de mest latterlige små ting, som f.eks. den aften vi sad og spiste middag, og der var et par med et 1½ års barn på besøg. Barnet havde fundet noget farvestrålende træ-legetøj på et bord og havde bidt i det, så malingen var skrællet af på visse steder. Nu var det ikke et helt almindeligt stykke legetøj. Det var et stykke kunst, designet af manden selv (i et evigt håb om at blive bare halvt så kendt som sin verdensberømte bror). ”MIT LEGETØJ!! MIT LEGETØJ!!”, råbte den grandvoksne mand, mens han gestikulerede vildt, halvvejs græd og fortsatte med at råbe og skælde ud. Barnet græd, og forældrene og mandens kæreste forsøgte at berolige ham, uden at det lykkedes. Til sidst måtte de simpelthen gå. Midt i maden.

Eller dengang min veninde havde brugt det sidste shampoo i flasken, og han blev så tosset, at han smed hende ud. På gaden simpelthen. Jeg var på weekend hos hende, og vi måtte sove hos hendes mor...

Hendes mor.
1979. Bosiddende i Sjællandsgade. I en stuelejlighed. Udefra så man et sprosset vindue, der var hermetisk tildækket indefra med tæpper og lagener. Hoveddøren var blokeret af dels en stor stak reklamer, dels et bord. Hun åbnede aldrig hoveddøren for nogen. Og min veninde måtte gentagne gange råbe ind gennem brevsprækken, ”Mor, mor, luk op! Det er bare mig. Luk nu op!”

Moren var samer og talte dansk med svensk accent. Hun havde et udpræget kunstnerisk talent (som datteren havde arvet, hvilket gjorde hende dobbelt velsignet, idet faren jo osse var kunstner), og havde lavet dukker og tøj, som hun havde solgt fra kælderlejligheden i Ahorngade. Hun havde engang været en slående skønhed med sin slanke skikkelse og kulsorte hår. Nu var hun skelet-tynd og det halvlange sorte hår var sparsomt, tørt og beskidt og forsøgt touperet op bagtil. Hendes blege ranglede krop var iført en indisk bomuldbluse og en lang nederdel. Øjnene var sorte. Ansigtet smukt men meget magert. Hun manglede en del tænder. Hun må have været sidst i 30’erne.

Lejligheden var mørk. Brunt plankegulv. Der var mørkt og beskidt overalt. Det lille køkken var fyldt med snavsede tallerkener og glas, der så ud til at have stået der i månedsvis. Foruden køkkenet var der en stue (med det tildækkede vindue ud til gaden), og til den anden side var et lille værelse, der blev brugt til pulterkammer. Stuen var møbleret blot med et par madrasser og et lille sofabord hvor benene var blevet savet af, så bordet kun var ca 30 cm højt. På bordet lå bl.a. remedier til indtagelse af stoffer (hash og heroin). Ved den modsatte væg stod en gammel pladespiller og et par små højtalere. Ved siden af lå en stak LP-plader uden hylster. Ved væggen stod også to rødglødende spiral-kogeplader, der fungerede som opvarmning. Et skab ved siden af døren indeholdt lidt tøj.

Hun sad somregel sammenkrøllet med knæene op under hagen på madrassen. Hænderne var ikke i ro, hun kløede sig i håret og pillede ved bordet, malede øjnene med kohl i anledning af datterens besøg, og talte langsomt og drævende. Hun udstrålede stor kærlighed og ømhed for sin smukke 16-årige datter, der til gengæld talte til hende og behandlede hende som et lille barn, altid havde mad og mælk med til hende, og forsøgte at skabe en god stemning ved at snakke om hvor godt hun havde det, og om positive fælles oplevelser fra barndommen.

Drengen ved siden af mig i taxaen havde også været med på besøg i Sjællandsgade en enkelt gang, så vi vidste begge hvad der ventede Herdis!
Vi sad spændte på bagsædet, mens vi så de to forsvinde ind i den uhumske trappeopgang...

(Jeg skal til samtale om lidt angående det dér job..., så jeg bliver nødt til at stoppe her. Blev vist lidt revet med af minderne...)

Jeg keder mig gudsjammerligt!
Skal til et røvsygt møde kl. 13.30 og derefter på arbejde.

Måske skulle jeg skrive en historie fra en eftermiddag i starten af 1979, da seks unge mennesker på en efterskole sad og kedede sig gudsjammerligt på et værelse...

Snakken gik løst og langsomt da vi, tre piger og tre drenge, sad og hang på vores tre pigers værelse.
Eftermiddagene var altid sløve. Der skete aldrig noget.
Én af drengene tændte en cigaret, og smed tændstikken ned i den grå firkantede metal-skraldespand der stod midt på gulvet. Der gik ild i noget papir. Vi kiggede på flammerne. Drengen smed noget mere sammenkrøllet papir ned i skraldespanden, og vi sad og snakkede om, at det var da meget hyggeligt, vi burde næsten grille pølser..!
På et tidspunkt skulle jeg ud og tisse, og da jeg kom ud på gangen opdagede jeg, at der var røg over det hele! Jeg fór tilbage til værelset og råbte, at vi skulle slukke ilden! Jeg gik ud på gangen, og opdagede en lærer der kom løbende! Jeg løb tilbage til værelset og advarede de andre. To nåede at stikke af, men fire af os blev grebet.

Vi blev sendt til ”forhør” hos forstanderen, og det blev besluttet at vi skulle bortvises fra skolen øjeblikkeligt!

Vi fik en time til at pakke de vigtigste ting, hvorefter vi blev sat i en taxa, os fire (to drenge og to piger) på bagsædet, og en mildest talt ikke vellidt lærer ved navn Herdis på forsædet. Det havde ikke været muligt for forstanderen at få kontakt til mine forældre pr. telefon. Ej heller havde man kunne få fat i min venindes far (som var ham der havde forældremyndigheden).

Første stop Roskilde. Den første dreng blev fulgt ind i boligblokken af Herdis. Vi andre sad i taxaen og diskuterede situationen og lagde planer.
Min veninde ville overtale Herdis til at hun blev kørt til Nørrebro til sin mor (der var narkoman, og ville være komplet ligeglad med at hun var blevet smidt ud af skolen, i modsætning til hendes far!).
Den tilbageblevne dreng (som jeg i øvrigt stadig har kontakt til) ville sørge for at Herdis fór vild mellem boligblokkene hvor han boede.
Jeg sad mest og gruede for mine (strenge) forældres reaktion!

(Har lige snakket i telefon ½ time med min Kreta-veninde. Så jeg er løbet tør for tid. Fortsættelse følger i morgen...)

Længe siden jeg har haft illustrationer på bloggen. Det var egentlig ikke det testresultat jeg kom frem til, men det er et ret fedt billede.
(Via Nifty, der osse har et link til testen)

I Sommerland Sjælland mødte jeg én af mine gamle studenterkammerater, som jeg ikke har set i snart 20 år! Jeg genkendte hende øjeblikkeligt! Vi gav hinanden et stort knus og stod og snakkede længe. Til sidst udvekslede vi telefonnumre og aftalte at ses senere på sommeren i deres sommerhus ved Sejerøbugten. Hun var der med sin mand og barn, en dreng på 4 år.

Vi gik i sin tid på studenterkursus i København. Hun og jeg og en tredje pige læste ofte sammen.Vi har tilbragt rigtig mange aftener sammen! Men efter vi fik huen på i 1983 har vi faktisk ikke set noget til hinanden. D.v.s. de to andre har haft noget kontakt, fandt jeg ud af i går.
Den tredje pige mødte jeg tilfældigt for 10 år siden i Havnsø. Jeg og en kæreste ventede på færgen til Sejerø, da jeg spottede hende og hendes mand på havnen. Vi snakkede ikke så længe, vi skulle nå færgen.

De to andre piger har altid været meget etablerede. Allerede dengang for mere end 20 år siden boede de i hus/lejlighed med deres kærester, og der var check på økonomi, boligindretning og alting. Mere end man ku’ sige om mig!...

Jeg havde inviteret min mor med i Sommerland Sjælland. Dårlig idé!
Min mor og jeg har et ret så anstrengt forhold. Det har vi altid haft. Hun har aldrig brudt sig om mig, og jeg har aldrig brudt mig om hende. Så simpelt er det. Hun er min største kritiker. Hvis jeg har haft nogle problemer, er det yderst vigtigt at hun ikke finder ud af det, for hun elsker at træde på én, når man ligger ned.
Det går altid galt, når vi er sammen. Den anstrengte atmosfære smitter af på børnene, især den store, og de opfører sig meget værre end de plejer, prøver virkelig grænser af. Og så må jeg jo skride ind med skældud og konsekvenser. Og så er det min mor hovedrystende og bedrevidende kritiserer min håndtering af børnene. Det sidste hun kunne finde på, var at bakke mig op!
Så jeg var bare så frustreret og ked af det, da vi var kommet hjem. Min sidste dag med børnene i tre uger, og så skulle jeg blive gal og skælde dem ud, når det i virkeligheden er min mor jeg har lyst til at banke til plukfisk!

Jeg overlevede fødselsdagen!

Var dog lidt stresset til inden, for jeg kunne ikke få fat i latinoen, han havde lukket for sin telefon, og vi havde ikke aftalt noget tidspunkt, så han troede sikkert det var om eftermiddagen, som det plejer at være. Jeg ræsede rundt, og nåede det lige!

Latinoens eks-kone kom med børnene og lagkagelys. Det lykkedes mig endelig at få fat i latinoen, og ganske rigtigt, han havde troet det var senere på eftermiddagen.

Nå, men fire timer gik med bollespisning, lagkagespisning, sækkeløb, fodbold og leg, leg, leg. ALT legetøjet blev taget ud af ALLE kasser og spredt ud over hele lejligheden. (Det tog en evighed at sortere i går aftes!)
Faktisk var det ret hyggeligt efterhånden som forældrene kom for at hente deres børn, for de fleste takkede ja til kaffe, og snakken gik lystigt rundt om bordet.

En far til én af den yngstes børnehavevenner ringede og spurgte om han kunne lege. Og endte med at tage min yngste søn med hjem at sove. Så det var bare mig og den store i går aftes. Dejligt fredeligt!

Nu skal vi i Sommerland Sjælland med fodboldklubben. Vi skal køre om ½ time. Jeg skal lige have smurt madpakker...