Således indespærret i en varm lejlighed med to børn, ét overaktivt, ét febersygt, begyndte hun at kede sig...

Her er en gammel gåde: (husk at der skal lyd på)

CIVIL WAR GHOST
Apparently the owners of this house had been seeing
images and hearing voices for quite sometime. They did
some research and found that a lady once lived in the
house who lost her husband during the civil war.
Legend says that she used to sit at the table and look
across the fields in anticipation of her loved one
returning home. He never came. So, they say she still
waits... They caught this photo of what they claim to
be her.

This one is wild and a little spooky once you find the
ghost in the picture. It took me a few seconds to find
it, but when you do, it just stands out. Like one of
those optical illusions.
To save you some time, concentrate around the table.
Best not to focus too much on one spot. Look around
the table and toward the window. It takes a
few minutes for your eyes to focus on it, so don't
give up. *For an added touch, TURN UP the volume. It's
faint, but you can hear the ghost talking sometimes in
a low murmur. *Remember to turn your volume up, or you
may not hear anything.
Also note that it may take a minute or so before you
pick out the ghost, so give it time. Click on the
colored link below now...

Find the ghost!

Første prøve er i hus!
Det gik nu let nok: Numsen på potten, lille-diller i en spand (vi skal ikke ha' blandingsprodukter), og så ellers "sprut, sprut, plask!". Derefter var det bare at hælde lidt af det vandtynde sprøjt over på prøveglasset, på med mærkaterne, ned i yderbeholderen, i en pose og ind i køleskabet.
Nu venter vi på den næste afføring...

I mellemtiden er jeg gået hen og blevet frustereret!
Veninden i Maribo gik helt i baglås, da jeg fortalte hende, at drengen er syg. Jeg forstår det selvfølgelig godt, men jeg havde jo altså glædet mig ret meget...
Og det lader osse til, at vi heller ikke er særlig velkomne i Nakskov, når vi slæber rundt på patogene tarmbakterier. Det er ikke "belejligt".
Så jeg sidder lige nu med en underlig følelse, jeg ikke helt kan beskrive...

Nå, det lader til at blive endnu en varm dag i lejligheden her.
Drengen er stadig syg, og har feber og spruttende diarré. Jeg har talt med lægen, og jeg skal ned og hente prøveglas til afføringsprøver, og så skal der samles 2-3 prøver. Hm. Det bli’r ikke let. Jeg har fundet den gamle potte frem, og nu går vi og venter på at der kommer noget. Jo hurtigere - jo bedre! Så vi kan komme afsted til Lolland. Men jeg må jo nok se i øjnene, at det først bliver i morgen.
Jeg har flyttet badekarret ud på altanen og fyldt det med vand. Så dér sidder den lille og hygger sig med at lege og plaske. Og den store ligger stadig i sofaen og ser TV. Der er ikke så meget andet for ham at foretage sig. Det er det eneste han har kræfter til, staklen.
Jeg har haft ringet rundt til diverse legekammerater, for at få lillebror afsat i nogle timer, for han får ikke brændt nok energi af her, og så bliver han rastløs og uregerlig, og forstyrrer og irriterer både mig og storebror. Men ingen er selvfølgelig hjemme.

Jeg har talt med min veninde i Jylland. De har ingen planer for uge 31.
Så nu har jeg lavet færgebilleten om, så vi ta’r fra Samsø til Jyllland, istedet for hjem til Sjælland lørdag d. 26/7.
D.v.s. at når vi forlader lejligheden her, formentlig i morgen, så er vi væk i mindst 14 dage. Jeg må hellere sætte altan-potterne ud i opgangen, så de ikke dør af varme. Latinoen har god nok en nøgle, men jeg gider ikke ha’ ham rendende her, når jeg ikke er hjemme...

Blogger har problemer, så jeg kan ikke poste det her. Må vente...
Forsøger igen...

Børnene er kommet hjem. Det er dejligt!
Men den store er syg med feber. Han ligger bare i sofaen og ser videofilm. Den lille ser også film, for han gider ikke gå ud og lege alene, hvilket er udmærket, for jeg er ikke tryg ved at sende ham ud, han kan finde på de mærkeligste ting, når storebror ikke er der til at passe på ham og sladre, når lillebror laver noget han ikke må.
Så vi er lukket inde i en lejlighed på anden sal, mens solen brager ned udenfor, og vi kunne være taget til stranden. Æv!

Sønnens sygdom, der angiveligt har stået på i en uge, skaber også et andet problem:
Vennerne i Maribo har en datter på seks år. Hun lider af en alvorlig muskelsvind-sygdom ved navn Pompes disease.
På grund af hendes generelle svækkelse, og specielt svækkede lungefunktion, kan hun simpelthen ikke tåle at blive syg! Så jeg håber sandelig, at min søn har tænkt sig at blive rask i en fart, for ellers kan vi vinke farvel til fire dage i Maribo (fra torsdag til søndag) inklusive Maribo jazzfestival!