I vinteren 1979 var jeg på en ansøgerweekend med en udvekslingsorganisation der hed ICYE.
Jeg ville gerne på udveksling, og jeg ville helst til Afrika, nærmere bestemt til Ghana.

Det var dén weekend jeg mødte Christian. Præstesønnen fra Jylland.
Jeg faldt for ham med det samme. Han havde langt hvidt, engleagtigt hår, og han sad hele tiden og smilede og strikkede stribede sokker.
Altså, jeg faldt ikke for ham på dén måde. Jeg faldt for hans udstråling og personlighed. Jeg ville lære denne anderledes dreng at kende!
Vi var begge 16 år. Vi lå og snakkede hele natten. Han ville til Japan.

Han kom også til Japan. Men jeg kom ikke til Ghana. Mine forældre ombestemte sig. De turde ikke sende deres datter til Afrika.
Så jeg kom til USA istedet for. Med en helt anden udveksingsorganisation, YFU.

Men da vi begge var kommet hjem fra vores udlandsophold, genoptog vi kontakten.
Vi besøgte hinanden med jævne mellemrum. Han besøgte mig i København, og jeg besøgte ham i Jylland, hvor han boede i forskellige kollektiver. Det var altid dejligt at være sammen med ham. Han var så livsglad, så optimistisk, så kærlig. Ja, han var simpelthen bare et pragtfuldt menneske!

Pigerne flokkedes altid omkring ham i klynger, når vi var ude i byen! Og det var nu ikke fordi han var specielt flot. Han var bare anderledes, og så havde han den her fredfyldte, ja nærmest Jesus-lignende udstråling.

Jeg véd egentlig ikke hvorfor det gled ud.
Det gjorde det bare. Engang i sidste halvdel af 80’erne. Måske var det fordi jeg blev kæreste med en yuppie-type (ham piloten). Jeg véd det ikke.

Men jeg har i hvert fald ikke set ham i omkring 15 år.
Jeg har tit tænkt på ham.

Så i går kom jeg til at tænke på ham igen, da jeg skulle fremsige mit synderegister i en kommentar til many.
Det var nemlig ham, der havde sendt mig det hjemmedyrkede pot, jeg blev anholdt med dén aften i 1986.

Og i dag da jeg vågnede, tænkte jeg på ham igen.
Og tanken blev til flere nu i eftermiddag, da min ældste søn pludselig proklamerede, at han ville lære at strikke!

Jeg slog hans navn op på Krak, og der var kun én ved det navn. En højskolelærer.
Det passede godt. Han kunne sagtens være blevet højskolelærer. Det ville lige være ham!
Jeg tøvede selvfølgelig lige lidt, der var trods alt gået 15 år, men så greb jeg telefonen og tastede nummeret...

Fik købt 10 par ens sokker til ungerne i går.
Bare skolen og børnehaven nu ikke begynder at tro, at børnene aldrig får skiftet sokker!

Bagefter hentede jeg den lille i børnehaven.
I skolen var der forældrekaffe. Det er der altid den sidste fredag i hver måned. Jeg sad i sofaen en times tid og snakkede med skiftende forældre og pædagoger, mens ungerne rendte rundt og legede.

Det regnede hele aftenen i går. Ret ærgeligt for en masse mennesker, for der var nat-salg/kulturnat her i byen. Gader var blevet afspærret til gågader, butikker åbne, kulturelle arrangementer, udendørs orkestre, boder med mad, natløb o.s.v.
Vi var ikke nede i byen. Jeg var kanon-træt i går, og børnene var temmelig overgearede. Så vi var nok ikke taget derned, selvom det havde været lunt og tørvejr.

Skal i svømmehallen med latinoen og alle fire unger om et par timer.
I morgen finder vi på ét eller andet. Muligvis Eksperimentariet. Det er jo ikke ligefrem strandvejr.
Glemte vist forresten at bogføre, at vi var i ZOO forrige søndag, hvor vi bl.a. fik set den nye han-løve.

Samtalen gik godt.
Min gamle chef var osse med. Hun er nu avanceret til "over-boss". Det glædede mig vældigt at hun var med, for hun har en virkelig god evne til at lytte og forstå! Det viste sig osse hurtigt i dag. I løbet af kort tid var situationen afdækket, misforståelser udryddet, plan udlagt, plan accepeteret og alle parter glade og tilfredse!

Det korte af det lange er, at jeg har fået tilbudt et fast job!
5 eller 6 vagter i lige uger (fortrinsvis aftenvagter) og én eller to dagvagter i ulige uger! Der skulle lige regnes på timer og brøker og så videre, men jeg får en snarlig tilbagemelding.
Jeg går jo ned i løn, idet dagvagterne ikke giver så meget som aften-/nattevagterne. Men nu er jeg jo sådan indrettet, at jeg er ret ligeglad med lønnen. Jeg er anti-forbruger og har et meget, meget lille forbrug. Desuden får jeg boligsikring o.s.v., og en lønstigning bevirker blot et mindre tilskud til bolig etc. (Ja, JEG har sgu aldrig sagt, at enlige mødre har en dårlig økonomi!). Jeg er mere interesseret i kvalitetstid. Og denne nye ansættelse vil bevirke at jeg rent faktisk får én eller to fri-aftener uden børn hver anden uge! Det er jo helt fantastisk! Jeg kan rent faktisk gå i byen, i biografen, what ever, en gang i mellem! Godt nok er det en tirsdag (og måske onsdag), men det er ligemeget.

Det er en drøm, der går i opfyldelse!
Jeg skal selvfølgelig betale i form af én eller to dagvagter i de uger, hvor jeg har børn. Men de dør sgu ikke af at møde lidt før i skole (SFO) og børnehave en gang i mellem. De har osse godt af at opleve, at deres mor rent faktisk går på arbejde. Det oplever de jo ellers aldrig, for jeg arbejder jo ellers kun, når de er hos deres far.

Åh, sikken dejlig dag!

Nu vil jeg køre ned i byen og købe nogle sokker til mig selv og børnene (sagde anti-forbrugeren, men det er faktisk en nødvendighed i modsæting til så meget andet undværligt). Måske skulle jeg simpelthen købe en hel masse ens sokker, så der ikke opstår en ny single-sokke-ophobning...

Hva' pokker!?
Arnold er måske ligefrem helt fornuftig..!!?

Og hvad er ugen så indtil nu gået med?

Mandag hentede jeg ungerne, og kørte lillebror over til vennerne, mens den store og jeg var til fodbold. Mandagstræningen er udvidet til 1½ time. Vejret var fint og jeg sad og sludrede med én af klassekammeraternes mor.
Bagefter kørte vi over og spiste hos vennerne.

Tirsdag hentede jeg børnene tidligt, og så kørte vi over på en naturlegeplads.

Onsdag holdt lillebror fri fra børnehaven, og han og jeg kørte til Bagsværd og besøgte min gamle skoleveninde og hendes ét-årige datter.
Hentede den store og kørte over til vennerne, som skulle passe børnene, mens jeg var til forældremøde.
Jeg blev opfordret til at komme med i forældrerådet, men det kan jeg jo ikke. Jeg har jo aldrig fri om aftenen.
Jeg brændte min hånd da jeg skulle hælde kaffe op. Det var sådan en termokande med en knap, men af gammel vane skruede jeg på låget, og da jeg så skulle hælde kaffe op, røg låget af, og jeg fik al kaffen ud over hånden! Sad en time med hånden i en kande vand. Da jeg havde hentet børnene og var kommet hjem, kappede jeg en arm af min aloe-vera, sprættede armen op og sad og kørte den geleagtige vrang rundt på hånden, hvor der var rødt og det sved. Og min ihærdige egen-førstehjælp har været vellykket, for der er faktisk intet at se på hånden i dag!

I dag har jeg været til sygeplejerskemøde. Der var generel meget stor utilfredhed med den praktiske afvikling af omstruktureringen. Men lynchingen af sygeplejerske-chefen udeblev desværre.
Da mødet var slut og jeg skulle til at gå, henvendte hun sig til mig og bad om et møde. Jeg sagde til hende, at jeg ikke syntes vi havde mere at snakke om, at jeg lissom havde fortalt hende flere gange præcist, hvad jeg havde af ønsker og forventninger, at det nu var hende der måtte komme med en konkret udmelding om, hvorvidt der er plads til mig eller ej!
"Jamen, det er så dét jeg vil!", sagde hun. Og vi aftalte at mødes i morgen klokken 10.
Så i morgen efter klokken 10 er jeg enten købt eller solgt. Jeg kan mærke, at jeg har det godt med, at der kommer en afgørelse (hvis der kommer en afgørelse), for jeg er ikke meget for denne uvished!

Så fik jeg endelig skilt mig af med alle single-sokkerne i børnenes skuffer.
Den stores klasse skulle i dag sy tusindben af sokker, og jeg tror læreren må have været glad for dem, for mange af de andre børn havde glemt at tage en gammel sok med i skole. Min søn havde omkring 15 sokker med!

Sokker i sandaler.

Sokker i sandaler er enormt komfortabelt på kølige dage uden regn.
Nu behøver det jo ikke være tennissokker!
Sidste år gik jeg meget i sorte Ecco-lædersandaler med tynde sorte bomuldssokker. Og vel og mærket lange bukser. Hvis det er varmt nok til shorts, er det osse varmt nok til bare tæer i sandalerne.
Men Ecco-sandalerne blev, efter flere års tro tjeneste, slidt op. Og jeg har nu et par moderigtige (ikke bevidst!), grå Nike-sandaler. Desværre fandtes de ikke i sorte. Men da det var det mest komfortable par jeg prøvede (og jeg prøvede mange!), så købte jeg dem alligevel, selvom jeg bestemt ikke var vild med den grå farve. Men det ser nu meget godt ud med brune fødder i grå sandaler. Jeg tvivler dog på, om det vil være smart med sorte sokker.
Jeg er nok nødt til at gå ud og investere i flere grå sokker...

En formiddag for ca. 1½ år siden, henvendte en mand sig til mig i min lokale Netto. Han lignede en kombination af en gammel 70'er-flipper med smagsforvirring og en hjemløs. Han kom storsmilende hen til mig og sagde: "Hey, du har osse sokker i sandalerne!!" Lissom om vi var forbundne p.g.a. sokkerne eller noget. Jeg stirrede på hans hvide tennissokker i de brune lædersandaler, måbede, mumlede ét eller andet og skyndte mig over til kassen!

Nu er der lige en anden grund til at jeg går så meget i sandaler.
Jeg har en knyst på indersiden af min venstre fod, ved storetåen. Den er kommet i løbet af de sidste 10 år.
Hallux valgus hedder det på latin, og det rammer ofte ældre kvinder der har gået i høje spidse sko.
Jeg har altid gået i fodformede sko, så det er ikke derfor jeg har fået den. Desuden fejler højre fod ikke noget.
Man kan få det opereret. Ja tak, det véd jeg. Jeg har arbejdet på ortopædkirurgisk afdeling, og erfaret at det er hallux valgus patienterne, der har allerflest smerter efter operationen. Det var dem jeg måtte løbe i pendulfart med smertestillende til hele natten! De havde sgu flere smerter end de der havde fået ny hofte!
Jeg ved ikke hvorfor det gør så ondt. Måske hænger det sammen med operationsmetoden, hvor man faktisk skærer storetåen over og sætter den sammen på en anden måde. Det gør åbenbart bare meget ondt bagefter!
Så jeg skal ikke nyde noget! Jeg går i sandaler!

Om vinteren går jeg i mine 12 år gamle Dr. Martens støvler hvis læder har formet sig efter mine fødder.
Hvis det er snevejr går jeg i et par drenge-Ecco-støvler, som jeg købte for 3-4 år siden og som jeg er vildt glad for!
Hvis jeg skal være fin, pudser jeg Dr. Martens støvlerne.

Jeg faldt tilfældigvis over denne side, da jeg søgte på noget helt andet!

Sig mig, KAN man DET?!
Hvad ER det for noget?!

Jeg synes lissom ikke dén slags informationer hører hjemme på internettet!

Jeg overvejer at melde mig ud af folkekirken!

For nogle år siden var der en sag, hvor et menighedsråd havde forbudt tilstedeværelsen af et par små legetøjsbiler på et barns grav. Det var den lille drengs søskende, der havde placeret bilerne.
NÆ, NÆ, NÆ, NÆ, NÆ – DET MÅ MAN IKKE!

En vinterdag, et års tid efter, blev en lille lyskæde fjernet fra en afdød teenagepiges gravsten.
Moderen, der var islænding, havde, i overensstemmelse med islandsk tradition, i forbindelsen med julen, placeret en lyskæde på datterens gravsten.
NÆ, NÆ, NÆ, NÆ, NÆ – DET MÅ MAN IKKE!

Og i forrige uge fik en mor et chok, da hun kom på kirkegården, hvor hendes trafikdræbte lille pige var begravet, og opdagede at de porcelænsfigurer hun havde placeret på graven var væk!
Det viste sig at de, uden varsel, var blevet fjernet af menighedsrådet.
Se indslaget her.

Jeg bliver både rasende og ked af det, når jeg hører den slags!
Tænk at gøre den slags overfor de mennesker der har det allerværst i hele verden - de der har mistet et barn!
Det er den rene ondskab! Og jeg nægter at bidrage med skattekroner til den slags!

Nå, jeg havde jo for et stykke tid siden installeret ny service-pack (4) og opdateret windows. Men fixblast ville stadig ikke udrydde ormen.
Men i dag har jeg så downloadet fixblast påny og kørt programmet, og pludselig virkede det! Ormen er væk!

Men windows fungerer stadig ikke. Jeg kan ikke åbne i nye vinduer. Er nødt til at gå på nettet via en omvej, og kan kun bruge det samme vindue. Så jeg må kopiere URL-adresserne og paste dem i adresselisten, hvis det er et link der åbner i et nyt vindue. Og hvis folk har en kommentar-box, der åbner i et nyt vindue, kan jeg slet ikke komme derind. Jeg kan kun læse kommentarerne på min egen side, hvis jeg går ind på Haloscan og logger mig ind.

Oh well, never mind. Nu gider jeg ikke rode med det lort mere i dag!

Børnene kommer hjem i dag, og den store skal til fodbold.

Min hoste er de to sidste dage aftaget betydeligt. Nu får jeg kun et hosteanfald hvert kvarter cirka. Før var det nærmest konstant!

Ellers er der ikke sket noget spændende her...