Still alive and kickin'..!

torsdag, september 04, 2003

For eftertiden har jeg fri hver mandag i mine arbejduger. Fri UDEN børn!

Måske skulle jeg bruge mandag aften den 10. november til at gå til koncert med ham her.

Puha, jeg er, mildest talt, ikke ret frisk i dag!

Havde en hård aften på arbejde i går. Fik ikke tid til at spise eller holde pause. Kom hjem klokken halv ét og knaldede ud foran tossekassen med rødvin. Sad og gloede til klokken fire. Vågnede i morges klokken otte til tyrkisk musik. Hende nedenunder har fået en dårlig vane med at høre høj tyrkisk musik hver morgen når børnene er gået.
Kunne ikke falde i søvn igen. Kan ikke tage mig sammen til at få muget ud i lejligheden eller lave nogle af de andre ting jeg BURDE gøre, som f.eks. at betale et par regninger, indløse feriepenge etc. En slags blokering eller noget. Må tage mig sammen!

I morgen har jeg til gengæld fri. Den store skal på fodboldskole (hele eftermiddagen), og jeg skal med. Bagefter skal vi (den store og jeg) i cirkus. Jeg har købt dyyyrrre biletter. Og så skal han sove hjemme hos mig, og lørdag skal vi igen på fodboldskole (fem timer). Den sidste time kommer faren og afløser mig, så jeg kan komme på arbejde.
Søndag henter jeg drengen om morgenen og er med til fodboldskole (fem timer). Og faren afløser mig den sidste time igen.

Egentlig havde jeg overvejet at smide drengen hjem til faren efter fodboldskole fredag, og så tage til bloggermøde i Kbh.
Men jeg skal jo alligevel tidligt op på fodboldskole lørdag morgen, og det er rimeligt krævende fysisk (specielt for én som mig!), så det gider jeg ikke. Hønemoren vandt over ravnemoren, OGSÅ denne gang! Hvornår bli'r det tid til kvinden?
Nogen vil måske mene, at faren da kan tage med ungen til fodbold. Men det gider han ikke. Han interesserer sig ikke for fodbold (det gør jeg nu heller ikke), og så helst at han blev meldt ud. Men drengen ELSKER at spille fodbold!

Dagsygeplejerskerne var så glade for at jeg er blevet fastansat, at de havde indkøbt en gave, som de overrakte mig i forgårs. Jeg blev fuldstændig paf! De blev ved med at sige, hvor glade de var. Jeg var slet ikke klar over at de var SÅ glade for mig!...

onsdag, september 03, 2003

The right stuff!

Jeg har ofte læst udsagn og artikler af professor Niels Egelund.
Han gør sig fornuftige betragtninger, og har interessante pointer.

Men jeg vidste ikke, at han var andet end en pædagogisk forsker ved Danmarks Lærerhøjskole.

Manden er faktisk både lærer, psykolog og pilot.
Ikke bare fritidspilot. Men luftkaptajn i Atlantic Airways hver sommer, når lærerhøjskolen holder sommerferie!
Atlantic Airways er det færøske luftfartsselskab, og landingerne på Færøerne hører til verdens sværeste. Det er derfor han har valgt Atlantic. Det giver ham udfordring!
Desuden har han sit eget private jagerfly! Danmarks eneste. Han synes nemlig at almindelige privatfly er for langsomme og for kedelige!

Jeg har lige set en Lorry-udsendelse om manden. Se udsendelsen her.
Uhm. Jeg er altså en sucker efter rigtige mænd! Hvad dét så end er. Jeg ville nok ikke eje sådan én, det er lissom for meget, men jeg kan godt lide at beundre dem på afstand!

Niels Egelunds karriere
1968: Læreruddannet på Odense Seminarium
1970: Uddannet erhvervspilot i Odense
1970-71: Lærer på Heden Skole i Ringe
1972-77: Pilot ved Sterling Airways
1976:Mag.art. i psykologi
1977-78: Pilot ved SAS
1978-79: Klinisk psykolog ved Albertslund Kommune
1978-79: Konsulent for Rådet for Trafiksikkerhedsforskning
1979-82: Adjunkt ved Danmarks Lærerhøjskole
1982: Lic.pæd.
1982-87: Lektor ved Danmarks Lærerhøjskole
1985-88: Freelance-flyinstruktør ved Jet Air
1988-91: Flyvechef ved Muk Air
1990: Dr.pæd.
1991-93: Flyvechef ved Atlantic Airways
1993-95: Konsulentopgaver for DANIDA
1995: Forskningslektor ved Danmarks Lærerhøjskole
1996: Professor i specialpædagogik
1997: Studieleder i psykologi ved Danmarks Lærerhøjskole
1997: Freelance-luftkaptajn ved Atlantic Airways

Det ér sgu da imponerende! Læs artikel i magisterbladet her.

Jeg har fløjet masser af gange med Atlantic til Færøerne. Og jeg er ved at dø af skræk hver gang! Flyskræk kombineret med Færøerne er en heftig cocktail!
Og måske har min helt bag roret i cockpittet været Niels Egelund!

Nå splejs! Køl af! Fald ned! Manden er 58 og går snart på pension...

Proffesor Niels Egelund om:

Folkeskolen
Sociale kompetencer m.v.
Liniefag
Tosprogede elever
N.E. og Rummelighed i skolen
Interview om den projektorienterede skole
De fysiske rammer
Karakterer
Børnehaveklassen
Specialundervisning

O.s.v. o.s.v men nu stopper jeg.

Jeg er ikke enig i alt hvad denne turbo-raket siger, men han er da en mand med missioner. Han har vist osse så meget karisma og ild, at han får mange mennesker med på sine idéer, inkl. regeringen. Og det kan man jo betragte som værende godt hvis man er enig, og f.eks. går ind for projektorienteret undervisning i folkeskolen.
Nu skal mine børn jo til at gå i en ny skole, der skal stå færdig i 2005, og som netop udformes, som om den er udtænkt af Niels Egelund himself. Så jeg synes det er lidt spændende at følge med i. Jeg håber sgu manden har ret, og at det ikke viser sig om 10 år at være en total fiasko!...

Når jeg om 3 uger igen sidder i et Atlantic Airways fly på vej til Færøerne, må jeg lige stikke hovedet ind i cockpittet og se om det er professoren der sidder derinde.
Nå nej, lærerhøjskolen har ikke sommerferie længere. I september er professoren professor og ikke luftkaptajn.

Tråd på flyvedebatside:

bjarne petersen
New Member


70 Posts Posted - 03/08/2003 : 23:10:25
--------------------------------------------------------------------------------
Okay,- Jeg ved Niels Egelund som så tit er i radio og t,v,han er den eneste herhjemme som er i besiddelse af et maistro fuga 2 personers
fransk træningsfly jet fra 1962.(Det har været kampfly) Han har givet 2 millioner for det brugt..
udover det,- så koster det 100,000 om året at veligeholde det,
Han er med ved de fleste stævner,- sidst i værløse 2002. Han flyver tit her hen over rØDOVRE.,------ Jeg har stået og kikket ned i det engang ( Man kikker ned)han var landet. en fantastisk oplevelse ,- det er 2 meter bredt,- KÆMPE VINGEFANG og så flyver han. eller det kan max flyve
800 i timen han tager gerne en pasager med ,-- 5000kr. for en halv times flyvning..-Han holder til i Tune lufthavn , Jeg må selv prøve det på et tidspunkt


A330-300
Junior Member


107 Posts Posted - 03/09/2003 : 00:16:48
--------------------------------------------------------------------------------
Det lyder da godt nok fedt... han må da have r.... fuld af penge
siden han kan have sådan en, den er sikkert også dyr i benzin.


bjarne petersen
New Member


70 Posts Posted - 03/18/2003 : 23:25:25
--------------------------------------------------------------------------------
Ja det koster 5000 at få fyldt tanken op.-Han er også luftkaptajn,. i Alantic arlines,. De har flyvning til færøerne, en luftkaptajn har ca 800,000kr om året. Ellers er han Psykologi Proffessor,her i KBH:
Han ser meget almindelig ud , ligesom os andre,bortset fra han har skilning i midten,.- .


KDL
Junior Member


268 Posts Posted - 03/19/2003 : 00:38:59
--------------------------------------------------------------------------------
Sikkert den der laver så meget larm over Roskilde i løbet af sommeren




søndag, august 31, 2003

Her er den. Anne Witthøfts artikel om weblogs i information .

Har været i Eksperimentariet hele eftermiddagen (d.v.s. 4½ time).

Jeg lånte en Berlinger af en af de andre gæster, og læste artiklen om weblogging. Der var bl.a. refereret til nyrup, webmercial, emme (med billede, wow!) og fauxhemian. Til sidst var der en lille link-liste med bl.a. link til cphblog.

Artiklen er ikke online. Så skynd dig ned og køb en Berlinger, hvis du vil læse den forholdsvis korte, men i øvrigt udmærkede, artikel.

Jeg havde forberedt mig på, at jeg skulle spørge: ”Er det dig, der har været i Japan?”, ”Er det dig hvis far er præst?” eller sådan noget. For jeg kunne jo ikke være helt sikker på at det var den rigtige Christian.
Men da han svarede telefonen, var der slet ingen tvivl! Det var fuldstændig som om vi havde talt sammen for nylig! Han blev enormt glad, og vi snakkede først lidt om, hvorfor der egentlig var gået så lang tid, uden at nogen af os kunne komme med en forklaring. Han havde også ofte tænkt på at ringe til mig.

”Og du er blevet højskolelærer!”
”Ja, står det osse i Krak?”

”Men hvad får du ellers tiden til at gå med, udover at være lærer?”
”Mmm, jeg går herhjemme og passer min søn.”

”Har du en søn?! Hvor gammel er han?”
”Han er tre år.”

Jeg har TO sønner!”
”Har du det!? Hvor vildt!! Hvor gamle er de?”
”De er fem og syv.”

”Og hvad med din søns mor? Er hun osse højskolelærer?”
”Øhm...ja altså...det er altså sådan...at her for to måneder siden...da var hun i en ulykke med bilen...og æh...ja altså...det døde hun altså af...”

Hvordan skal jeg forklare, hvad jeg tænkte og følte?
Jeg blev både forvirret, chokeret og fortvivlet! Jeg kunne jo mærke, hvordan han havde svært ved at sige det, men jeg troede at han var ved at forklare, at de var gået fra hinanden. Det kom fuldstændig bag på mig, da han sagde, at hun var død!
Jeg fik fremstammet, at det dog var frygteligt o.s.v. Og han lød så mild og blid og afklaret.
Og, som det er typisk ham, fremhævede han det positive, nemlig at hans søn ikke havde været med i bilen. Han plejede nemlig altid at være med på den tur, men netop dén dag var han ikke med. Og det var jo heldigt, for nu havde han da noget..

Vi talte videre, om ulykken, om sønnen, om mig, om ham.
Han spurgte, om vi ikke snart skulle ses, og foreslog næste weekend. Men da kan jeg jo ikke, for da arbejder jeg.
Så kunne det først blive i starten af oktober. Så det har vi foreløbig aftalt. Jeg og børnene kommer over til ham, for han bor i et stort hus, så der er mere plads.
Jeg glæder mig til at se ham.

Stakkels Christian. Stakkels lille dreng. Hvor er verden uretfærdig!