Take the Which Elvis Are You? quiz, made by .

Nu begynder nedtællingen til Færøerne-turen. Og traditionene tro, er jeg begyndt at checke DMI for vejret på Vagar. Vi flyver derop på torsdag, og den foreløbige melding siger 16 m/s, hvilket ikke umiddelbart rører mig. Det kan jo nå at ændre sig til det bedre eller værre.

Mere om min Vagar-flyskræk her.

The internet is shit?

(via WWYS via OleBole)

Jeg er sur, ugidelig og umotiveret.
Er træt af at sidde og hænge her, men gider heller ikke lave noget andet. Savner motivation og selskab. Glæder mig til at denne arbejdsuge er slut.

Jeg kom til at lave en fejl på arbejde i går. Jeg skulle dosere noget vanddrivende medicin til en dame på et plejehjem, og den gamle dame snakkede fanden et øre af og kom hele tiden rendende og viste mig billeder og alt muligt. Det lykkedes hende åbenbart at distrahere mig. Jeg skulle selvfølgelig have bedt hende holde kæft, men jeg gjorde det ikke, forsøgte bare at ignorere hendes talestrøm. Senere om aftenen, da jeg skulle skrive rapport, studsede jeg selv over doseringen (ikke at den egnetlig var specielt mærkelig), og kunne pludselig se lægens ordination for mig. Nu var det for sent at køre ud og rette det, for klokken var 23.30 og damen lå og sov sødt i sin lejlighed. Så jeg har bedt dagvagterne køre ud og checke, om jeg har doseret rigtigt eller forkert. Måske er det rigtigt. Men jeg tror det er forkert. Og det nager mig meget. Jeg plejer ikke at lave fejl. Og det irriterer mig at det skal gå mig SÅ meget på! Det er ikke en specielt alvorlig fejl, men jeg fatter ikke at jeg kunne lave den, og det er patetisk at prøve at skyde skylden på damens snak. Jeg burde kunne abstrahere fra snak, det plejer jeg at kunne. Øv!

Forleden fortalte jeg om en grim smøre, som en pædagog havde skrevet om min søn i hans kontaktbog.

Jeg var meget chokeret over den måde det var formuleret på. Og i mandags, da jeg fulgte min søn i skole, bad jeg hans klasselærer om en lille samtale. Pædagogen var der stadig ikke.
Klasselæreren var meget overrasket over det skrevne, og syntes overhovedet ikke, at det der stod passede på min søn. Sådan oplevede hun ham slet ikke. Og hun mente heller ikke, at det var en korrekt måde at kommunikere på.
Jeg sagde, at jeg havde talt med hans far, uden at referere hvad der stod, og forberedt ham. Jeg vidste nemlig at han ville blive meget, meget vred, så jeg måtte lige bede ham tage det helt roligt, og ikke mindst sørge for at vores søn ikke på nogen måde mærkede til konflikten. Han og jeg var pr. telefon blevet enige om, at vi ville have et møde med klasselæreren og pædagogen.
Det var hun helt med på.

Og gaaaanske rigtigt. Min eks-mand flippede fuldstændig bananas, da han så hvad pædagogen havde skrevet! Jeg tror det kom bag på ham hvor groft det var formuleret.
Så nu har han sat himmel og jord i bevægelse, og fået indkaldt alle drengens lærere og den pågældende pædagog til møde! Jeg ved ikke lige hvornår det bliver. Engang i næste uge.
Så må vi se...

Jeg skrev forresten forleden, at pædagogen hverken havde børn eller kæreste.
Det passer ikke. Han har en helt ny kæreste, lader det til. Hun kommer snart hertil fra Thailand.
Så forstår jeg bedre hvad han lavede tre uger i Thailand i foråret, og hvorfor han bagefter ikke gad snakke med mig om Thailand, hvor jeg har rejst rundt på 6 øer og adskillige andre steder i løbet af tre måneder i 90-91.
Men det bli’r da dejligt for ham at få en kone der adlyder ordrer..!

Lyder jeg lidt fordomsfuld..?

Morning has broken like the first morning,
Blackbird has spoken like the first bird.
Praise for the singing, Praise for the morning,
Praise for them springing fresh from the world...

Cat Stevens. Den bløde mørkhårede mand med fuldskæg og guitar.
Hvad blev der egentlig af ham?

Jo, han konverterede såmend til islam for mange år siden, og har i årevis fungeret som imam (islamisk præst) i London.

Læs hans historie her. Og et Rolling Stone-portræt her.

Islam is perfect, and if we imitate the conduct of the Holy Prophet (Sallallahu alaihi wa sallam) we will be successful. May Allah give us guidance to follow the path of the ummah of Muhammad (Sallallahu alaihi wa sallam). Ameen!

Yusuf Islam (formerly Cat Stevens)


Før og Nu

"Min hjernes funktion maksimerer mit livsmål..."

Sidste nyt fra Mykines.

Which Season are you?

Det er efterhånden ikke så tit at jeg kommer ind til København, men netop dét giver mig mulighed for at mærke ændringer i strømninger, stemninger og tendenser.

I går mærkede jeg en stærk positiv ånd.
Den kom næppe kun fra mig, for jeg var egentlig lidt uoplagt og træt og er stadig ikke kommet mig helt over min bronchitis.
Men jeg fornemmede at folk, der passerede mig i mylderet, udstrålede varme og medmennskelighed, de kiggede mig i øjnene og de smilede. Langt hår allevegne. Tøjet var generelt praktisk og afslappet og smagfuldt sammensat i støvede nuancer. Fjellräven, fløjl og kanvas eller ruskind er på vej ind, lader det til...
Jeg fik pludselig en stærk følelse af at befinde mig lige i begyndelsen af 80’erne. Men på en ny måde...

Følelsen forstærkedes idet jeg gik forbi Klaptræet, ned ad Købmagergade og drejede af ned mod Gråbrødre Torv.
Jeg har ikke været på Peder Oxe i mange år. Har vist kun spist i restauranten en enkelt gang for mange år siden. Men netop i starten af firserne var jeg i en periode ofte i Peder Oxes Kælder, som er baren nedenunder. Jeg havde egentlig glemt kælderen, men da jeg skulle på toilettet, og gik fra restauranten ned ad trappen til kælderen, stod jeg pludselig på et meget velkendt sted i grotten i bunden af baren. Og følelsen var der igen...

Går man igennem Peder Oxe's Vinkælder, kan man stadigvæk se nogle af de gamle originale klostersten træde smukt frem. Disse sten dannede fundamentet for det gamle Gråbrødre Kloster. Foran vinkælderens toiletter kan man opleve noget af det ældst eksisterende fra den gamle oldtids København, nemlig en original buegang fra det gamle fængsel...

Jeg havde til at begynde med egentlig ingen særlig appetit, men det ændrede sig hurtigt, da maden kom på bordet. Jeg måtte virkelig beherske mig for ikke at kaste mig dyrisk over den blodige bøf i dijonsauce! Jeg må vel mangle nogle stoffer eller vitaminer...
Og salatbaren. Jeg måtte bare gå tre gange op og forsyne mig med frisk ruccola, spinat, valnødder, rødbeder og blue cheese dressing. Uhm!

Vi spiste og snakkede i næsten fire timer. Den ene af vennerne fortalte, at han fornylig, i en alder af 44 år, har fået kontakt til sin biologiske far som han aldrig har kendt. Han havde troet faren var død.
De to andre, et små-excentrisk par, klagede uafbrudt til den søde og tålmodige tjenerinde; over bordet, over menukortet, over alt muligt! Tjenerinden, en meget smuk ung orientalsk norsktalende kvinde, charmerede de vanskellige gæster med tålmodighed og koket humor.

Klokken næsten 23 gik vi ud på torvet, hvor der stadig sad folk og drak kaffe eller vin ved bordene. Luften var frisk men forholdsvis lun denne sensommeraften. Det store gamle træ stod sort og rankt midt på det lille brostensbelagte torv, med sin krone som en stor sort skærm-agtig siluet imod den oplyste nattehimmel.
Hvis træer kunne tale...

Vi gik gennem gaderne op til Pilestræde, hvor vi afsluttede aftenen med en fadøl på vores gamle stambar, førend jeg tog afsked og spadserede ned til Hovedbanen for at nå det sidste tog ud i provinsen. (Der var vist noget om en bro-renovation ved Vesterport... Jeg ville ikke risikere at mit tog pludselig ikke kørte fra Nørreport.)
Skindergade, Gammeltorv, Strøget, Rådhuspladsen. Overalt smilende, afslappede mennesker. Luften var frisk og klar. Regnvejret i onsdags må have gjort godt. Alt virkede så dejligt friskt og rent.
På Strøget væltede musik ud fra barerne. Der var mange mennesker på gaden, men heldigvis ingen højtråbende øl-drikkende fulderikker fra forstæderne, som man oplever det i weekenderne.
To biler kørte ræs ad H.C. Andersens Boulevard. De passerede Rådhuspladsen med mindst 100 km/t. Idioter!

Jeg følte mig meget 40-årig i går. Men det var ikke længere så slemt. Måske var det et meddelelse til mig selv om, at det trods alt er bedre at være 40 år og levende, end 20 år og plaget af dæmoner og depressioner. En ny chance for at MÆRKE og SE livet og byen omkring mig, nu ældre, klogere og (i det mindste denne aften) ædru betragtende.

Mandag er faktisk en udmærket aften at gå i byen!

En meget positiv pressemeddelelse! Nu er medicinen lige på trapperne..!

For de af jer, der ikke aner hvad jeg snakker om, henviser jeg til denne side i mit arkiv.