Der kan man bare se!

Det ka' være regeringen sku' vende blikket væk fra Christiania, og overveje om det ikke var mere hensigtsmæssigt at lukke en kaserne eller to, hvis man vil undgå at unge mennesker skal stifte bekendskab med narkotika.

Havde meget travlt sidst på aftenen i går. Så det blev sent, inden jeg endelig kunne komme hjem.
På vej hjem i bilen hørte jeg 01-radioavisen. Noget om små børns skolekundskaber. Henriette Kjær havde udtalt, at man kunne starte allerede i børnehaven med simple problemstillinger som f.eks. ”Hvad er tal for noget?” eller ”Hvorfor falder bladene af træerne?”. Jeg sad i bilen og grundede...
Hvorfor falder bladene egentlig af træerne? Øøøh...

Jeg håber faneme aldrig den kælling lukkes ud!
Hun ka' sgu få lov og sidde og rådne op i fængsel, ka' hun!
Ku' være man sku' kaste en molotow-cocktail ind gennem tremmerne til hende. Så ku' hun selv få lov at føle, hvad de børn måtte igennem inden de døde!

Scene fra Tórshavn:

Det er lørdag aften. Jeg og børnene venter på storebrors mor, som skal komme og hente os.
Klokken er halv otte, og vi har brugt eftermiddagen og aftenen sammen i byen. Nu er det begyndt at regne, og vi står på en overdækket trappe på hovedgaden. D.v.s. jeg står. Børnene løber rundt og slås for sjov. Gensynsglæden har været stor for de to brødre. De leger vildt, og jeg lader dem bare, selvom de vælter rundt og gør deres tøj beskidt.

Overfor trappen står et rødmalet træhus. Det er byens konditori. Men det er under ombygning.
I aften er lokalerne tilsyneladende lånt ud til den lokale Harley Davidson klub. Et skilt i vinduet viser HD/FO. Indenfor vinduerne er der mørkt, og et oplyst lærred viser en amerikansk motorcykel-film. Jeg kan stå på trappen og følge med i filmen. Foran huset står parkeret et par store flotte skinnende Harley'er. Folk der går forbi stopper op og ser på vidunderne. Enkelte kan ikke dy sig og må lige op og prøve at sidde på dyret.

Der er stille i gaden. Folk på Færøerne går sent i byen. Først efter midnat. Det er et levn fra dengang der var alkohol-forbud (som først ophørte for 10 år siden). Man sad hjemme og drak hjemmebrændt og fik sig en brandert på, hvorefter man kunne gå i byen og danse og score...

En bil standser foran trappen. Det er drengens mor. Min eks-mands eks-kone. Vi stiger ind i bilen og kører til Hoyvík, op til huset med den smukke udsigt ud over havet og Nolsoy.

Scene fra Kastrup:

I kiosken i lufthavnen er der et mylder af mennesker. Jeg er der med min søn for at købe den fjerde Harry Potter bog til storebror der blev 14 år forleden. De tre forrige har han også fået i gave af os til jul og fødselsdage.

En oplyst væg er dækket af magasiner fra gulv til loft. Et par meter af væggen er kun med "mande-blade". Række efter række af blade, hvis forsider prydes af nøgne storbrystede blondiner.
Foran disse rækker står 4-5 forretningsmænd og bladrer i bladene. Det er nydelige mænd i 40'erne, iklædt dyre jakkesæt. De står afslappede og upåvirkede og udvælger deres godnatlæsning.

Jeg kaster et sidste måbende blik på mændene, betaler for Harry Potter, ta'r min dreng ved hånden og går ud til gate A9.

Der sidder en flok trækfugle på nabohusets tag.
Det er ikke danske fugle. Jeg har aldrig set den slags før. De er grå og hvide og gule. Større end gråspurve, mindre end solsort. De er nok på vej fra Sverige til Afrika.
De sidder og pudser fjer. Med ½ minuts mellemrum letter de allesammen og ta'r en hurtig runde over huset. Måske for at samle bagtroppere op...

Har været ovre på sønnens skole for at vise børnene videofilm fra Færøerne. Men skolens lorte-udstyr virkede ikke. Så vi må gøre det en anden gang.

Var totalt smadret i går aftes efter arbejde. Så jeg gik på hovedet i seng og læste ½ side i min bog, før jeg gik ud som et lys.
Så jeg har stadig ikke savnet hverken øl eller cigaretter. I dag er det en uge siden jeg har røget.

Fik ringet til min onkel og tante i Tórshavn og bedt dem sende lommekalenderen. Føler mig ret lost uden den.

Droppede ind hos latinoen i går aftes, mellem to sygebesøg.
Jeg havde købt en brasiliansk fodbold-t-shirt til ham på tilbud i Tórshavn. Det er den 2. t-shirt jeg giver ham. Sidst var det en Real Madrid t-shirt.
Han blev selvfølgelig enormt glad for den.
Han snakkede en del om sin eks-kone. Hun har nærmest fået en depression med psykotisk islæt, efter at hun er blevet dumpet af sin seneste kæreste, en gift overlæge.
Hun er sygemeldt fra arbejde, ligger kun i sengen, og har sågar spurgt latinoen, om han ikke nok vil opsøge overlægen og give ham bank! Og hun har sendt e-mails til overlæges kone, hvori hun detaljeret har fortalt om deres seksuelle forhold. Med andre ord, hun er kammet fuldstændig over. Det næste bliver vel, at hun koger deres kanin!

I dag fylder mine børns far 49 år.
Og en anden af mine eks-kærester bliver 39 år i dag.

Nedtur at have afleveret ungerne, og nu sidde her og vente på at skulle på arbejde seks aftener i træk.

Men det er godt vejr, og jeg er i færd med at tage tilløb til en sundere livsstil.
Men det skræmmer mig.
Det skræmmer mig, at jeg ikke mere skal drikke øl og ryge smøger om natten. Men jeg ved, det er nødvendigt.
Ikke at jeg drikker så mange øl (1-2 pr. aften), eller ryger så mange smøger (4-5 pr. aften), men det er blevet en dårlig vane, og er medvirkende til at jeg først kommer i seng langt over midnat, og derved får langt mindre ud af den følgende dag.

Jeg har ellers købt toldfrie cigaretter. Så nu har jeg to hele kartoner liggende på hylden. Men der ligger de jo meget godt.
Jeg havde tænkt mig at pakke kartonerne ind i papir med billeder af børn og blomster og vikle bånd omkring. Så ville jeg skulle være meget desperat for at rive blomsterne og børnene itu for at få fat i en cigaret.

Jeg har osse overvejet at prøve et fitness-center igen. Det gik jo ikke sidste gang. Var der fem gange, og så gad jeg ikke det lort mere. Det er jo røv-kedeligt!
Men nu hvor jeg har besluttet mig for at tage på skiferie igen til februar, så er motivationen måske lidt større. Jeg husker nemlig tydeligt, hvor hårdt det var sidst, at stå på ski i meget dårlig form!
Jeg prøver helt sikkert et andet fitness-center denne gang.

Jeg har ikke røget siden onsdag aften.
Det har overhovedet ikke været noget problem. Men udfordringen kommer i aften, når jeg kommer hjem fra arbejde og trænger til at smide mig foran fjernsynet og drikke en iskold øl og tænde en smøg. Men jeg har med vilje INGEN øl i huset!

I torsdags afleverede jeg den store i skole og den lille i børnehave. Den lille havde en taske med med tøj, for han skulle hentes af sin mormor, som skulle passe ham i de fire dage den store og jeg skulle være væk.
Jeg skyndte mig hjem og pakkede rygsækken. Desuden pakkede jeg en stor weekendtaske fuld af tøj der var blevet for småt til børnene. Det skulle min eks-svigerdatter (i Tórshavn) have til sine to mindste drenge.
Klokken 12.30 hentede jeg den store fra skole og vi kørte i bil til lufthavnen. Efter det nylige strømsvigt havde jeg ikke vildt meget lyst til at tage toget. Desuden er det meget hurtigere med bil. Der er motorvej hele vejen. Det tager 45 minutter.
Jeg skulle parkere i P1, men der var alt optaget. Der kom en parkeringsvagt og gav os et kort, og sagde at vi kunne parkere til samme takst i P7 under Hilton. Det gjorde vi så. Jeg må indrømme at jeg næsten syntes det var pinligt at komme kørende i den gamle rustne beskidte bil mellem BMW’er og Mercedes’er. Men det var dejlig tæt på terminalen.
Flyveturen gik problemfrit. Sønnen var ude og kigge i cockpittet. Jeg spurgte piloterne om Niels Egelund. Jo ham kendte de skam da godt. Flink fyr! (Blev de ikke lidt mindre i sæderne? Her sad de og troede de var så seje, og så kommer der sådan en kælling og minder dem om, at der er én der bare er meget sejere..!)
Vejret på Vagar var fint og landingen forløb uden problemer.
Vi tog bussen til Kollefjord, hvor min morbror hentede os og kørte os til Vestmanna.

I Vestmanna overnattede vi hos min bedstemor, der næste måned fylder 87. Men af sind er hun en ung kvinde med et skarpt analytisk blik og en fast mening om samfund og politik. Det er bare knæene der i årevis har voldt hende problemer. Det er slidgigt. Men hun tør ikke lade sig operere.
Om aftenen gik vi en tur over og besøgte min fætter og hans australske kone. De bor i et ombygget bådehus, direkte til vandet. De har to små børn.

Næste morgen gik vi tur igen. Først gik vi ind mod bygden.
På vejen ligger det lille kraftværk. Når man kigger ind ad de store vinduer, kan man se turbinerne hvorigennem tonsvis af vand fosser fra rørene der løber ned langs fjeldsiden fra dæmningen og ind i værket. Der hvor vandet løber ud i fjorden, efter at det har været en tur gennem turbinerne, samles laksene, og der står ofte nogle mænd eller drenge og fisker. Således også denne dag. Og min søn var ikke til at hive væk fra de fiskende mænd. Der stod en stor laks nede i vandet. Men den nægtede at bide på krogen.
Nede på havnen var nogle mænd i færd med at ordne trawl. Det kiggede vi lidt på, hvorefter vi gik op på kirkegården til oldefars grav.
Det begyndte at regne, og vi blev heldigvis samlet op af min morbror, der var på vej hjem fra filet-fabrikken for at spise middagsmad.

Efter frokosten gik vi en tur op i dalen til dæmningen.
Min søn gik ud på dæmningen, der er ca. en meter bred, som jeg også altid gjorde det som barn. Der er rækværk for, så man falder ikke ned, bare rolig. Jeg ved ikke lige hvor høj den er, men mon ikke den er ca. 30 meter..?
Senere var vi oppe og besøge min moster og onkel. Vi så den videofilm jeg optog sidst jeg var der.

Lørdag morgen legede min søn med min fætters dreng. Dernæst var vi oppe og besøge min anden moster.
Fætterens australske kone kørte os til Tórshavn. Hun skulle alligevel handle. Vi ankom til Tórshavn ved middagstid og spiste frokost på den nye Burger King i storcenteret. Hun havde sin søn med, så de to legede, mens vi gik rundt og kiggede på butikker og snakkede.
Ved tre-tiden satte hun os af hos min onkel og tante, hvor vi skulle overnatte.
Resten af dagen tilbragte vi sammen med min søns 14-årige storebror nede i byen. Der var lang lørdag, så der var masser af liv i byen. Desuden var vejret godt. Koldt men solskin.
Om aftenen spiste vi på restaurant, bare os tre.
Storebrorens mor kom og hentede os. Og vi tilbragte et par timer hjemme hos dem, hvor vi spillede kort. Det var egentlig meningen at min søn skulle have overnattet hos sin storebror, men han turde ikke alligevel, så vi blev begge kørt hjem til min onkel og tante.

Næste dag (søndag) tilbragte vi hele dagen hos min søns ældste storebror (der snart fylder 30) og hans kone og fire børn. Den 14-årige storebror var osse med. Børnene, som min søn er onkel til (!), er hhv. 12, 8, 3 og knapt 1 år. Børnene legede ude det meste af dagen. Vi voksne sad indenfor, eftersom både den 3-årige og hans far var syge. Men det var vældig hyggeligt, og de blev glade for tøjet jeg havde med. Jeg viste dem filmen jeg havde taget sidst, da den mindste kun var 4 måneder.
Han er i øvrigt en rigtig dejlig unge!

For de af jer, der har fulgt med i min blog længe, kan jeg sige, at min søns ældste storebror først for nylig er flyttet tilbage til Færøerne. Hans kone var flyttet fra ham for 1½ år siden (tilbage til Færøerne), og har indtil for nylig boet alene med de fire børn i en kælderlejlighed hos sine forældre. Han er far til alle fire børn. Nu er de så blevet forsonet (igen), og han er flyttet derop. Og de er lige blevet gift, så man må formode, at de mener det alvorligt denne gang. Det kan være det hjælper, at han er holdt op med at ryge hash.

Vi spiste sen aftensmad hos min onkel og tante, og mandag morgen kørte min onkel os til bus-terminalen, hvorfra vi tog bussen til lufthavnen.
Vores fly gik i luften planmæssigt klokken 11, på den eneste regnvejrsdag på vores tur.
Jeg slog op i Berlingske Tidende, og dér var en artikel af Niels Egelund om hans syn på skoleelevernes geografi-kundskaber. Jeg prikkede stewardessen på numsen. ”Kender du ham”, spurgte jeg, og pegede på billedet af professor-piloten. ”Jaah, dét gør jeg! Han flyver vores fly om sommeren!”
I flyveren opdagede jeg, at jeg havde glemt min lommekalender hos min onkel og tante. Jeg kan aldeles ikke undvære min lommekalender. Alle mine aftaler og telefonnumre står i den. Og hvad værre var; parkeringsbilleten til lufthavnen lå i den!
Nå, men der findes heldigvis søde parkeringsvagter, og jeg kunne jo også bevise, hvor længe jeg havde været bortrejst. Så vi fik en ny billet til samme pris.

Vi var hjemme før klokken halv fire, og min mor kom med den lille klokken halv fem, og så tog vi alle med til fodboldtræning, hvorefter vi gik ud og spiste på restaurant.

Guud, jeg glemte at fortælle, at min søn fik hul i øret på Færøerne!
Det er faktisk noget han har gået og plaget om i en måneds tid. Og så har jeg sagt ok. Og da vi var i storcenteret i Tórshavn, spurgte han igen om han ikke måtte. Så han fik sat en fin guld-ørestik i. Han sagde ikke et ord, da den blev skudt i. Han er meeeget stolt af sin ørering!

Ja, det var så dén tur. En kort men fin tur. Og jeg har sovet SÅ godt deroppe!
Jeg tager så nok derop til marts/april med den lille, afhængig af hvornår der er tilbud.

Nu sidder jeg så her med mine intentioner om sundhed og bedre form. Er jeg motiveret nok denne gang?
Jeg har i hvert fald været i Kvickly på vej hjem fra børnehaven og købt masser af grøntsager. Og jeg har anskaffet mig flere romaner, så jeg har noget at læse i sengen om aftenen, istedet for at sidde foran fjernsynet og blive fristet til at ryge. Faldt faktisk i søvn til en bog i aftes. Allerede ved 23-tiden!