Robert Palmer er død, finder jeg først ud af nu, ved læsning af et to uger gammelt indlæg hos Brandbuiler.

Manden med den sexede maskuline stemme. Manden med den kølige checkede autoritære stil. Manden der dannede den fede fusion Power Station sammen med Duran Duran.

Dét er jeg sgu ked af at høre.
Han blev kun 54 år.

Svært ved at placere ham?
Så tænk på numrene "Addicted to Love" og "Simply Irrestistible".

robertpalmer.com

I går var vi til den årlige fødselsdagsfest på sønnens skole. Temaet var ”gamle dage”.
Alle klasser havde lavet forskellige aktiviteter eller udstillinger. Vi startede hos en 3.klasse (tror jeg det var), hvor de havde indrettet et gammedags klasseværelse med skrivepulte, og nogle af eleverne medvirkede i et lille rollespil, hvor de spillede elever og læreren spillede gammeldags ”frøken” med knold i nakken. Og så blev de ellers hejlet igennem stavningen, og de ”flinke” elever kom op og sidde helt foran, og de ”dumme” røg ned bagi. Eleven der skrev med venstre hånd blev skældt ud. Det samme gjorde ham der ikke kunne 68-tabellen (ham kunne frøken ikke lide, så det var en fryd at få lov at nedgøre ham). Der blev brugt skammelkrog og spanskrør. Mine unger stod og kiggede med åben mund og polypper.
Der blev leget udendørs-lege, og vi spiste gammeldags hønsekødsuppe, som børnene selv havde lavet.
De store elever havde lavet en stor 80’er udstilling (tænk, det er ”gamle dage”!), med frisørsalon, hvor man kunne få højt hår, og café. Mine børn gik fuldstændig amok, da de opdagede en Michael Jackson udstilling i et hjørne, med Billie Jean ud af højtalerne, en væg fyldt med Michael Jackson billeder, og to store billedbøger om manden. De var ikke til at hive væk derfra igen! Og de store piger der stod for udstillingen var lykkelige over at der endelig var nogen der interesserede sig for deres hjørne.
Aftenen sluttede med et kæmpe festfyrværkeri.
Sidste år syntes jeg skolefesten var kedelig. I år hyggede jeg mig faktisk ret meget. Måske osse fordi man lissom har lært de andre forældre lidt bedre at kende, og derfor hele tiden møder nogen man lige skal veksle et ord med.

I eftermiddag går vi en tur i skoven.
I aften skal vi i biografen og se Møgunger.
(I tirsdags var vi forresten også i biografen hvor vi så Grislings Store Eventyr.)

I morgen ta’r vi til en tur til Jylland og besøger Christian og søn.

Dagen i går startede på fantastisk vis klokken halv seks med at vækkeuret ringede, netop som jeg var faldet i søvn (sådan føltes det i hvert fald!).
Jeg havde været for længe oppe aftenen før (for at se et interview med David Bowie i fjernsynet), og da jeg gik i seng, opdagede jeg, at den lille, som altid sover sammen med mig, havde tisset i sengen. Fedt nok! Jeg havde lige haft ham i bad!. Nu var han sjaskvåd af tis, og det samme var dobbeltsengens lagen, rullemadras og madras! Jeg fik ham op og ud på badeværelset, hvor jeg skyllede ham fra brystet og ned med varmt vand, hvilket han ikke syntes var spor sjovt klokken 12 om natten! Herefter fik han en ble og rent nattøj på og blev lagt i sofaen, hvor han faldt i søvn. Jeg gik så ellers i gang med madrassen og sengetøjet, hvorefter jeg omsider kunne komme i seng. Den lille lod jeg ligge i sofaen i stuen. Han snorksov.

Jeg gik ud i køkkenet og satte vand over til kaffe, hvorefter jeg satte mig hen ved siden af den lille, og kiggede på hans sovende ansigt. Børn der sover er bare så dejlige at se på...
Men hvad var nu dét? Var sofaen våd?! Jeg hev dynen af ungen og så, at der var en stor våd plet på sofaen! Han havde faneme tisset igen, simpelthen gennem bleen! Op og skylles igen, og rent tøj på. Han skulle fotograferes i børnehaven, så han skulle jo være fin! Sofaen blev skrubbet med våde sæbeklude, ligesom madrassen om natten var blevet det.
Vække den store. Nu var min tidsplan allerede ved at skride. Sure, trætte børn. Lave morgenmad, smøre madpakker, gå i bad, stress, stress..!
Klokken lidt over syv, ud af døren i en fart. Afsted i bil til skole, derefter børnehaven i den anden ende af byen, derefter til arbejde i den første ende af byen igen. Jeg kom kun 10 minutter for sent, men det er da flovt allligevel.

En lang arbejdsdag senere: Hentede den lille i børnehaven klokken 16 og derefter den store i skolen. Hurtigt hjem for at klæde om til fodboldtøj. Jeg fortrød imidlertid det med fodboldtræningen, idet regnen stod ned i stænger, og dét gad jeg bare ikke! Ringede til min far på hans mobil, og bad ham møde os hjemme, istedet for på stadion. Han ville egentlig have set den store træne fodbold (han er selv bidt af en gal fodbold), men det må blive en anden god gang. Jeg indførte min far i mine ommøbleringsplaner, og eftersom han har en Toyota Previa, så tænkte jeg at han kunne hjælpe med at transportere futon-sovesofaen her hjem. Så vi kørte til Kvickly, hvor der dagen i forvejen havde været tre futoner tilbage. Men nu var de udsolgt. Hvor åndsvagt! Dumt af mig ikke at have købt den dagen før! Nå, men jeg fik at vide, at jeg kunne bestille den på NETtorvet, til levering i min lokale butik. (Så det har jeg gjort nu).
Derefter kørte vi på den lokale børnevenlige restaurant, hvor der er en hel lille afdeling beregnet til børnefamilier, med et legehjørne med udklædningstøj, legetøj, farver o.s.v. Her spiste vi i et par timer, hvorefter vi kørte hjem hver for sig. En hyggelig aften. Og børnene opførte sig eksemplarisk, selvom de var overtrætte.

Min far var flygtet fra kronprinseforlovelse og kuffertpakning. De fløj til Spanien i morges.

I dag har jeg så afleveret dem igen. Den lille skulle igen i skoven, hvor de i dag skal lave bål og riste pølser (så jeg slap for at smøre madpakke til ham), og den store fortsætter i emneugen om gamle dage. I aften er der fest på skolen i anledning af skolens fødselsdag. Man kan osse købe mad. Fedt nok, så slipper jeg igen for at lave aftensmad!

Og nu tror jeg jeg vil snuppe mig en lille lur...arh!

KAMMERTONEN: KAMMERTONEN mener at der stadig er tid til at lade EU-forfatningen omskrive, så Europa anvender Californien som sit primære forbillede. "Når det kommer til østrigere," tænker vi, "hvorfor skal USA så have Arnold Schwarzenegger og Europa nøjes med Kurt Waldheim?" Kan vi ikke omgående få Det Konservative Folkepartis tilslutning til det synspunkt, at EU's fælles forsvars- og udenrigspolitik kun kan vinde ny styrke hvis vi snarest muligt indsætter Schwarzenegger på kommissærposten?

HM: Jeg synes at det er en meget konstruktiv ide, at indsætte Schwarzenegger på kommissærposten, med mindre da Sylvester Stallone (Rambo) er ledig på markedet... han er jo også ganske effektiv.

Interview med Helge Adam Møller (vores allesammens fædrelandets beskytter i evig kamp mod det venstreorientede kaos der truer allevegne fra!) til Ræsons lille legehjørne Kammertonen, hvori han desuden udtrykker sin henrykkelse over journalistens forslag om at anvende overflødige F16-fly til overvågning af Christiania, og hvori han forklarer, hvorfor det vil betyde uendelig meget for en kommunalreform, hvis De Vestindiske Øer blev genoptaget i Rigsfællesskabet...

Altid noget at manden har fået en lille smule humoristisk sans.
Men måske er det tanken om, at hans 30 år gamle drøm om nedrivning af Christiania nu endelig har en chance for at blive til virkelighed, der har hjulpet på humøret.

My Bloginality is INFP!!!

(via Liselotte)

Nu vi snakker om idioter på hjul (gør vi det?), så anmeldte jeg en spritbilist forleden.
Ja, jeg formoder da kraftigt, at vedkommende, hvis han ikke lige havde fået et slagtilfælde, var plørefuld, for han kørte ca. 20 km/t og slingrede helt op på fortovet. Jeg noterede bilmærket og nummerpladen, bed mærke i hvad vej han kørte (hvis man ellers kan kalde det at køre), nappede mobilen (godt man har så'n en) og ringede til politiet. De ville straks sende en vogn afsted, og jeg tror bestemt de har fået fat i ham, for politistationen lå lige i nærheden.
Goooodbye kørekort!

Rejseminder, rejseminder:

Europa:

Sverige (mange gange), Norge (én gang, bortset fra en mellemlanding i Bergen), Færøerne (mange, mange gange), Polen (tre gange), Tjekkiet (to gange), Østrig (to gange), Schweiz (blot et flyskift, hvilket minder mig om en sjov historie, den må jeg fortælle en anden gang), Kroatien (under balkankrigen endda!), Israel (tre uger i en kibbutz ved den libanesiske grænse), England (to gange), Frankrig (tre gange øh), Holland (fire-fem gange), Tyskland (på gennemrejse flere gange, på besøg hos en ven én gang), Øst-tyskland (i 1979), Spanien (sydkysten tre-fire gange, kanarieøerne seks-syv gange), Portugal (Madeira én gang), Grækenland (to gange), Tyrkiet (én gang), Italien (blot en mellemlanding), Finland (blot et flyskift).

Ambitioner: Jeg vil helt sikkert til Grønland, Island, Skotland og Irland. Og så ved jeg godt, at det er en total mangel i min opdragelse, at jeg ikke har været i Italien. Det har mine børn til gengæld. Tæller det? Bare lidt?

Asien og Australien:

Thailand (tre måneder sammenlagt), Malaysia (en månedstid sammenlagt), Indonesien (Sumatra en måned), Singapore (én uge – mere end rigeligt!), Australien (syv uger), New Zealand (én måned – alt for lidt!).

Ambitioner: Jeg MÅ og SKAL bare tilbage til New Zealand. Det er verdens fedeste land med verdens dejligste mennesker! Bare ærgeligt der er så langt (og der er så dyrt)!
Og så vil jeg gerne til Vietnam. Egentlig ville jeg ha’ været til Vietnam for lang tid siden, men jeg håber stadig at komme dertil inden det bliver alt for overrendt – hvis det ikke allerede er ved at være for sent. Indien ku’ jeg osse godt tænke mig. Men så syns jeg man skal ha’ god tid – mindst et halvt år. Og jeg har lidt svært ved at se, hvornår det lige ku’ blive. Og så er det ikke noget for børn.

Nordamerika:

USA (L.A. tre gange, den ene gang et helt år), Hawaii (en uge).

Ambitioner: Jeg skal da selvfølgelig lige et smut til L.A. og hilse på folk jeg kender. Sidst jeg var der, var til mit 10 års high school reunion party i 1991, så det er ved at være noget siden.
Og New York skal jeg selvfølgelig osse til. Det gør jeg osse lige pludselig.

Afrika:

Marokko, Kenya, Zanzibar.

Ambitioner: Afrika er bare fedt! Der skal jeg osse bare ned igen. Jeg har en god ven i syd-Afrika. Skal bare lige ha’ skrabet nogle penge sammen. Hm.

Flere Ambitioner: Jeg mangler jo at komme til sydamerika. Jeg har et stort ønske om at lære spansk. Og jeg vil meget gerne til Colombia, Equador, Peru, ja jeg ku’ remse alle landene op. Jeg håber jeg lever længe (og pludselig arver en rig onkel), for jeg har mange steder jeg gerne vil se!...

For helvede hvor er jeg træt i dag!

Tirsdag er min ”mandag”, for jeg kommer altid for sent i seng mandag aften, fordi jeg har sovet for længe mandag formiddag efter en lang arbejdsuge. Og så skal jeg jo op halv syv tirsdag og ha’ børnene afsted, og det kan mærkes. Jeg har forsøgt at lægge mig og sove til middag, men jeg kan ikke falde i søvn. Tusind tanker kører rundt i mit hoved.
Og jeg har siddet for meget foran computeren i går, kan jeg mærke. Jeg er helt skeløjet af at glo på den skærm. Må hellere skære lidt ned de næste dage. Kommer helt af sig selv. Jeg har mange små ting på programmet, så der bli’r heldigvis ikke tid til at hænge her og sumpe.

Den stores skole har emneuge i anledning af skolens forestående 100 års jubilæum. Emnet er selvfølgelig ”skolen i gamle dage”, og i morges skulle de små elever så stille op i to rækker, en pigerække og en drengerække. Og så blev der ellers skældt ud, når de ikke kunne stå stille! Først når de stod helt stille og lige, kunne de marchere ind i skolebygningen. Og lærerne skal selvfølgelig tiltales med hr eller fru.

Den lilles børnehavegruppe har ”skovdage” i denne uge. De skal i skoven hele ugen. Heldigvis har det endnu ikke regnet her i dagtimerne, så det blev ikke så vådt for dem, som jeg havde frygtet.
Vi krydser fingre for, at det holder nogenlunde tørt de næste par dage også.

Jeg er ved at planlægge at ommøblere her i lejligheden. Men hos mig rider man ikke samme dag som man sadler. Så jeg er stadig, efter flere måneder, i planlægningsfasen. Men en af detaljerne består i, at jeg skal have en sovesofa. For dobbeltsengen skal ud, og ungerne skal have det store soveværelse med den køjeseng jeg har købt for lang tid siden, men ikke fået samlet, fordi jeg ikke kan finde ud af at spørge nogen om de vil hjælpe mig. Men faktisk skal der osse først tæppe på, og der skal males. Ja, det er virkelig et projekt for sådan en upraktisk person som mig. Men altså sovesofaen, den skal så erstatte min dobbeltseng og skal ind på det lille værelse der fungerer som børnenes legeværelse, d.v.s. legetøjs-opbevarings-værelse, for de leger over hele lejligheden.
OG lige nu har Kvickly en futon-sovesofa til halv pris (medlemstilbud), og den tror jeg rent faktisk jeg har tænkt mig at købe. Til at starte med kommer den ind og fungerer som sofa i stuen, istedet for den gamle, grimme, hullede beskidte, topersoners ILVA-arvesofa. Når værelse-omrokeringen så har fundet sted (om ½ år eller sådan noget...), og jeg sover på futonen på det lille værelse, så kan jeg begynde at overveje at købe en helt ny sofa til stuen.
En anden grund til at jeg vil have sovesofaen nu, er at jeg i starten af november får besøg af min veninde fra Lolland (hende der har et barn med muskelsvind). Hun skal deltage i et kursus af nogle dages varighed her i byen, og skal bo hos mig. Og hun skal i hvert fald ligge godt! Jeg glæder mig til hun kommer. Det bli’r hyggeligt. Desværre er det min arbejdsuge (på nær mandagen), så det er begrænset hvor meget vi kommer til at se til hinanden, når hun skal på kursus om dagen, og jeg skal på arbejde om aftenen. Men pyt, vi kan da lige drikke en øl sammen, når jeg kommer hjem fra arbejde. Det bli’r hyggeligt alligevel, ja det gør så. Det ku’ være jeg sku’ tage en omsorgsdag i den uge...(omsorg for mig og hende) ;-)

"..skarp i replikken og engageret...og lyser af begavelse...skarpe spørgsmål...skarpt interview...bla, bla, bla..."

OG-OG-OG: Bedst af ALT: Han er ikke en kvinde! HAN ER EN MAND! EN MAND! EN MAND!!!
Endda en mand der kan sætte kvinder på plads!
For den letsindige er det bedre end porno!

How many copywriters does it take to change a lightbulb?

I vores tid med internet, jumbojet og atomraket kan det religiøse menneske ikke længere ustraffet lade børneeventyr og chauvinisme spærre for indsigt og udsyn. Men, hvis man seriøst prøver ikke at være fundamentalistisk, at åbne for indsigt og udsyn, så kan alverdens børneeventyr, mestre, myter og sange til gengæld rumme guldkorn af stor nådevirkning.

Gæt hvem jeg lige har haft besøg af.

En udsending fra Danmarks Radios licenskontor!

Så min karriere som sortseer er lige sluttet.

Han var nu ellers meget flink.

"Hvor længe har du så haft dit fjernsyn?"

"Øh æh i tre år." (Jeg kan ikke lide at lyve, så jeg nøjedes med at lyve en lille smule. I virkeligheden har jeg haft fjernsyn i 20 år uden at betale licens!)

"Nej, det ska' du faneme ikke sige! Jeg er jo ikke ude på at flå dig! Du mener vel, at du lige har fået det, ikke?!"

"Øh, jo..."

"Jamen, så skriver vi den første i tiende her..."

Endelig søndag.

Jeg har overlevet en arbejdsuge uden at ryge. Det holdt hårdt torsdag og fredag, hvor jeg havde knoklet specielt meget, og jeg havde sindsygt meget lyst til en smøg i lænestolen, da jeg kom hjem.
Men jeg har hver aften været gået lige i seng med min bog (der i øvrigt er røvsyg og derfor får mig til at falde i søvn i løbet af 10 minutter).
I går sad jeg dog lige oppe i en times tid, indtil ved 01.30-tiden, mens jeg sippede lidt Baileys med isterninger. Det var jo lørdag aften lissom.

I går ringede jeg igen til min gamle ven Christian. Jeg ville konfirmere vores aftale næste weekend. Vi snakkede rigtig godt sammen igen, og jeg glæder mig meget til at se ham. Det bliver ret mærkeligt at se hinanden efter næsten 15 år.
Og jeg er ikke bange for at forholde mig til hans kones død og de følelser der er forbundet med det. Det er jo så nyt, at det er umuligt at forudsige hvor i sorgprocessen han befinder sig. Jeg må bare komme, se, lytte og mærke. Jeg er heldigvis vant til at håndtere stærke følelser omkring sygdom og død og den slags. Så det skræmmer mig overhovedet ikke.

Men der er ingen garantier. Jeg har haft en fiasko-oplevelse engang med en veninde.

Hun boede i en periode i Paris, og mens hun var dernede, døde hendes kæreste hjemme i Danmark. Han var heroin-bruger, og døde af en overdosis hjemme i sin lejlighed. Da han blev fundet, havde han ligget 6 dage i sin varme vandseng, og alt i lejligheden stank. Møblerne måtte kasseres, fordi lugten sad i dem. Min veninde kom hjem til Danmark og var med til at tømme hans lejlighed. Hun beholdt en lille bronze-buddha-figur. Og selv dén lugtede. Ligemeget hvor meget hun pudsede den, så blev den ved med at lugte af død.

Efter en måneds tid tilbød jeg at komme ned og besøge hende i Paris. Jeg havde nogle fridage. Det ville hun meget gerne have.

Men jeg var uforberedt på hendes psykiske tilstand. Jeg havde forestillet mig, at hun var stille i sin sorg, og havde brug for at snakke. Men det var ikke tilfældet. Hun var fuldstændig overgearet og meget aggressiv og insisterende i sin fremfærd. Hun slæbte mig rundt i Paris, fra det ene museum til det andet, mens hun snakkede uafbrudt om alt andet end kæresten. Når hun endelig, hjemme i Pariser-lejligheden, kom ind på dødsfaldet, så råbte hun nærmest tingene ud i hovedet på mig. Hun var rastløs og manisk, og kunne ikke sove om natten.

Hun havde det selvfølgelig frygteligt, men jeg havde utrolig svært ved at håndtere hendes adfærd, og jeg kunne ikke hjælpe hende. Faktisk var det en enorm lettelse at sidde i flyet på vej tilbage til Danmark. Jeg var udmattet både fysisk og psykisk!

Hallo! Hvorfor har jeg svigtet denne blog i månedvis?!

Læs bl.a. hans entry af 25/8, og tænk lidt over det.