Test din viden - om ugen der gak.

Nemlig! Jeg kan tage det helt roligt. Ingen grund til at stresse til tandlæge.

(Jeg var sidst til tandlæge, mens jeg ventede lillebror - som nu er 5½ år).

Nu er det jo mange år siden, at jeg gik ud af skolen for at bidrage med at holde samfundet i gang.

Så jeg kan ikke helt følge med, når studerende kaster om sig med spændende moderne udtryk. Jeg er vist blevet dum og gammel.

Hvad betyder f.eks.: "intuitivt personlig, socio-optimistisk, tekno-demokratisk" ???

Jeg véd jo ikke helt, om jeg skal blive fornærmet på egne eller andres vegne, når jeg ikke fatter hvad der står! Måske er det ligefrem noget positivt!? ;-)

Forfatterens kommentarbox er i udu, så jeg kan desværre ikke spørge eksperten selv.

Men det er vist noget med at blogfænomenet skal belyses og defineres og alt sådan noget fint. Det skal vist gøres rigtig sådan videnskabeligt og smart og trækkes i en bestemt retning.
Og så kan man jo passende skille skæg og snot ved samme lejlighed. (Efter at man selvfølgelig på ekspert-vis har defineret hhv. skæg og snot). Vistnok. Men hvad ved jeg? Jeg er jo bare hverdagsblogger (eller hvad det hedder på socio-latin?).

Nå, men hvis nogle af de kloge gider oversætte "intuitivt personlig, socio-optimistisk, tekno-demokratisk" for dumme lille mig, så vil jeg blive taknemmelig.

Anyone?

Update: Nå, nu virker ekspertens kommentarbox igen. Men nu har jeg skrevet det. Og det ville næsten være synd at slette det igen, ik'?

Host dig slank!

Humøret er i bund.
Jeg gider ikke gå på arbejde, jeg gider ikke holde fri, jeg gider ikke mørket, efteråret, vinteren, julen. Jeg gider SLET ikke julen!, Jeg gider ikke internettet, min lejlighed, mig selv.
Jeg gider ikke engang skrive om det.
Jeg er gået i stå.
Jeg må tage mig sammen!

I går, efter mødet, der varede to timer og blandt andet omhandlede juleplanen, var jeg totalt desillusioneret og udmattet. Jeg ramte en mur klokken 15, og resten af arbejdsaftenen var jeg fuldstændig smadret. Jeg kom hjem, drak en øl, røg en smøg, så på røvsygt intetsigende TV, og gik i seng og sov 12 timer.
Og jeg er stadig træt. Meget, meget træt. Og trist, meget trist.
Nu vil jeg gå i bad, og så vil jeg gå på arbejde. Og på arbejde. Og på arbejde. Og på arbejde.
Indtil på mandag, hvor jeg vil hente børnene.

Spændende nyt i mit liv:
Min sovesofa er kommet. (Nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg får den transporteret her hjem.)
Øhm ja så var der vist ikke mere...

Jeg veeed det godt! Jeg må tage mig sammen! Der er børn der sulter i Afrika, og jeg sidder bare her og drikker kaffe og beklager mig! Jeg veeed det godt!

STRICTLY DIARY

Og hvad har jeg så bedrevet i den forløbne uge?

Egentlig ikke så meget.
Børnene har været her. Stille og rolig familiehygge.

Fodboldtræningen er nu blevet indendørs, og det foregår fra kvart-i-fem til kvart-i-syv fredag aften! Meeeget familievenligt!
Men nu er jeg heldigvis ikke en kernefamilie, og det passer mig faktisk bedre end sidste vinter, hvor det var klokken ni lørdag morgen! (Det droppede vi simpethen!)
Træningen foregår i en iskold boldhal på det lokale gymnasium. Så kan jeg sidde på en taburet og klapre tænder og læse aviser og holde styr på lillebror i to kuldestive klokketimer!
Bagefter kan man så køre hjem og servere mad for ungerne, som de kan spise til Disneysjov, til deres store utilfredshed, eftersom de hellere vil have slikskål som de plejer! (Det må de så få bagefter til Cartoon).

Lørdag formiddag bliver jeg altid helt vildt rastløs på en ubehagelig måde. NU er weekenden i gang, og der skal faneme ske noget!
Vejret var blevet lovet dårligt, og jeg havde derfor egentlig planlagt et besøg i biografen lørdag og i Eksperimentariet søndag. Men nu var vejret pludselig fint. Jeg besluttede at holde fast i biograf-turen, og så desuden aflægge mine forældre i nordsjælland et overnatningsbesøg.

Vi kørte til Fisketorvet, hvor vi aldrig havde været. Der gik Sinbad i Cinemax.
Puha, jeg var 15 svedige minutter om at finde en parkeringsplads, så vi var ved at komme for sent til filmen. Men vi nåede det akkurat.
Bagefter spiste vi is på McDonalds og gik lidt rundt. Hm! Det er jo bare Scala i større målestok. Børnene begyndte at skabe sig og plage, og jeg besluttede mig for at nu havde vi set nok!
I parkeringskælderen ville bilen ikke starte. Det sker ellers yderst sjældent.
Børnene sloges på bagsædet. Jeg blev bare mere og mere irritabel. Rastløsheden fra om formiddagen ville ikke slippe mig. Jeg forsøgte igen og igen at starte bilen. Til sidst lykkedes det heldigvis, og vi kørte afsted.

Om aftenen hos forældrene så vi videofilm fra Færøerne-turen.
Søndag gik vi en dejlig tur i Gribskov.

På vej hjem igen besøgte vi nogle gode venner, som tilfældigvis ikke boede så langt fra en vis kvinde, der havde truet med at give en kop kaffe, hvis jeg en dag kom på de kanter.
Jeg efterlod børnene hos vennerne, og kørte over for at se nærmere på fænomenet...

Jeg fandt huset, men blev i tvivl om det var dér. Der hang en masse dyner til luftning...
Men det var heller ikke huset overfor. Det måtte altså være ovre ved dynerne...
Det var det. En øgle blev sendt ud efter mig. Jeg må ha' set meget rådvild ud.
Indenfor var flere øgler, et par katte, og en kvinde der så helt anderledes ud end jeg havde forestillet mig.
Vi drak kaffe og sludrede, og tiden gik alt for hurtigt! En times tid senere var jeg på vej afsted igen. Men jeg kommer helt sikkert snart igen! Så ved du det, /many! ;-)

Det blev mandag. Min fridag. Nu skulle jeg jo i byen og alt muligt!
Jeg har fundet ud af at mandag er en RIGTIG dårlig dag at holde fri på (jeg har ikke selv valgt den). Jeg har heller ikke været så god til at planlægge de sidste par mandage.
Jeg opgav tanken om at gå ud, og spurgte istedet min eks-mand, om jeg ikke nok måtte have den store en dag mere. Det måtte jeg meget gerne.
Så jeg hentede ham fra skole, og vi hyggede os og fik lavet en masse lektier og læst histore.

Og nu er det tirsdag. Jeg er alene. Jeg er stadig irriterende rastløs.
Jeg skal til aftensygeplejerskemøde klokken 13, og derefter 8½ time på arbejde, og jeg er IKKE oplagt! Men det hjælper forhåbentlig at komme i gang!...

232 mails på Outlook Express, heraf de tre personlige!

En dybfølt tak til Martin fra Tiscali Support!

Efter i dagevis at have bildt mig selv ind at jeg sagtens kunne leve uden internet, samtidig med at jeg desperat har siddet og rodet i blinde i programmer og installationer, ringede jeg simpelthen til supportlinien, hvor jeg straks kom i forbindelse med min HERO Martin, der efter 10 minutters telefonisk undersøgelse, kom frem til diagnosen "Firewall-blokering". Jeg blev sat til at finde og af-installere firewall'en, hvilket jeg nu har gjort, og NU VIRKER LORTET SGU! Jeg fik helt tårer i øjnene!! Snøft!

Nu skal jeg lige ind på Outlook Express og se hvor mange tusind spammails der ligger der...

Min computer er gået død.

Så ka' jeg måske lære at bruge min tid på noget mere konstruktivt. Har vist osse fået skrevet nok foreløbig.
I hvert fald har jeg ikke andet valg end at holde en (tiltrængt) pause.

Checker stadig mail m.m. fra arbejde.

Ovenstående hastigt nedfældet fra en anden computer.