Ungerne sidder og ser Piger i Trøjen. De er helt opslugte!

Hørt ude i byen:

"...Teorien er, at øl indeholder kvindelige hormoner (hops phytoestrogens) og ved at drikke nok øl, vil mænd blive til kvinder!
For at afprøve teorien blev 100 mænd sat til at drikke 15 øl inden for en time. Det blev observeret, at 100% af testpersonerne:
blev tykkere
talte meget uden at give mening
blev ekstremt kærlige
ikke kunne køre
ikke kunne tænke rationelt
skændtes over ingenting
blev nødt til at sidde ned og tisse
nægtede at undskylde, selv om de tydeligvis tog fejl..."

Hm! Naturligvis noget vrøvl! Jeg har drukket flere øl end de fleste, og render stadig rundt med en A-minus-skål og en drengerøv!
At mænd er dumme, når de har drukket øl, betyder jo ikke, at de IKKE var det INDEN de drak øl, vel?!
Vel?!

Nu har drengen ikke kastet op i over tolv timer. 7-9-13-15-17...
Skoene er pudsede. Tøjet lagt frem. Gaverne pakket ind. Fyrværkeri indkøbt.
Jeg satser simpelthen på at vi kommer til Jylland i morgen!

Jeg drøner nok rundt og barberer ben og serverer morgenmad i morgen formiddag, så jeg vil allerede nu hermed ønske jer alle et glædeligt nytår!

Ellers vil jeg henvise til min beretning om nytårsaften 1978,
min beretning om nytårsaften 1988,
eller min beretning om nytårsaften 1994,

Mandag havde jeg dagvagt.
Og for ikke at køre en gentagelse af forrige uges søvnløshedsproblem, tog jeg en sjælden sovepille. Og den virkede forbavsende godt. Jeg sov hele natten, og vågnede frisk og udhvilet. Madpakkerne var smurt aftenen i forvejen, og det tegnede til at blive en god dag.

I SFO’en mødte storebror op i mennesketomme lokaler, hvor der blot sad en enkelt pædagog. Der skulle komme et par børn mere, men først lidt senere.
I børnehaven skulle lillebror have selskab af en lille pige og en pædagog. De skulle kun være de to børn.

På arbejde gik alt som smurt. Der var en sygemelding, endnu en influenzaramt sygeplejerske, så der blev lidt ekstra travlhed, men ikke mere end at vi kunne klare det.
Jeg havde en del medicindoseringer, hvilket passede mig fint. Jeg kan faktisk ret godt lide at dosere medicin og smalltalke med de ældre mennesker.

Klokken halv ti ringede min mobil. Det var pædagogen fra skolen. Min søn havde kastet op og ville gerne hjem!
Jeg havde i forvejen en aftale med min veninde (lægen med de fire børn), om at hun skulle hente børnene tidligt. Hun havde nemlig fri.
Jeg ringede til hende og spurgte om hun kunne/ville hente drengen. Hun skulle bare sige nej, hvis hun mente at smittefaren ville være for stor. Jeg ville sagtens kunne forstå det. Men hun sagde, at hun gerne ville hente ham.

Jeg kørte videre. Foretog et par sårskift.
Og så gik jeg ind til damen fra juleaften. Hun var død aftenen før, og datteren var der nu. Lægen skulle komme og skrive døds-attest. Hun lå så fredeligt og så ud som om hun sov. Det havde været et godt forløb, ingen smerter. Hun var sovet lige så stille ind med familien omkring sig.
Jeg sludrede lidt med datteren. Lægen kom og lavede de sædvanlige undersøgelser for at fastslå at konen nu var død.
Jeg samlede sygepleje-tingene sammen, og forlod stedet med to poser med kateterposer, doseringsæsker, forbind-sager, gummihandsker, borger-mappe, bleer o.s.v.

En af mine kolleger var bagud, så jeg tog et par besøg for hende.
Tilbage på kontoret skyndte jeg mig at skrive rapport, hvorefter jeg tillod mig at køre afsted til tiden (der arbejdes nemlig ellers altid over).

Kørte i Netto. (Jeg skulle ikke nyde noget af at have en syg dreng med). Så kørte jeg over til veninden. Nu havde min søn det fint. Begge drenge legede med hendes børn. Jeg blev hængende et par timer til kaffe og snak, hvorefter vi kørte hjem og spiste rester fra aftensmaden dagen før.

Lillebror havde forøvrigt været på restaurant og spist frokost med pigen og pædagogen. Der er nogen der kan!
Som han så smukt formulerede det: "Ja, vi droppede madpakkerne!"

Blev siddende oppe alt for længe. Klokken var to, inden jeg gik i seng. Hyggede mig foran fjernsynet med et par smøger og en Bjørnebryg.
Klokken fire blev jeg vækket af min ældste søn, der grædende fortalte at han havde skidt i bukserne! Det skal jeg lige love for, at han havde! Både nattøj og seng var smurt ind i tyndskid!
En halv time senere puttede jeg ham i en ren seng.
Klokken seks blev jeg endnu engang vækket. Denne gang havde han overbrækket det hele!

Er jeg glad i dag? Neeej!
Er jeg frisk i dag? Neeej!

Vi SKAL til Jylland i morgen! Vi SKAL! Vi SKAL! Vi SKAL!!
Det er længe siden jeg har glædet mig så meget til en fest, som jeg glæder mig til den her!
Der kommer 115 sjove, interessante og festlige mennesker! Festen holdes på en højskole, hvor vi osse skal overnatte. Og jeg véd det bliver en kanon-fest!

Please! Lad min søn blive rask i en fart!
Og please! Lad ikke os andre være blevet smittet!
Please!...

"MOAAR!?!
Lillebror si'r han har været oppe i Eifeltårnet med børnehaven! Er det rigtigt!?"

Først var jeg i Miami med fly, hvor vi landede i Orlando (hedder lufthavnen i Miami Orlando?), og det var snevejr!?...
Min plan var at udforske det cubanske miljø i Miami. (Jeg så DR2's temalørdag om Cuba i går)

Så var jeg i Dyrehaven ved søen, der hvor der er white picnic i juni, men nu var det vinter, og alt så så bart og anderledes men stadig meget smukt ud.
Jeg var til hest og havde en golden retriever med. Jeg mødte en foged iklædt jagt-tøj. Jeg var på vej til Eremitagen...

Til sidst, inden min yngste søn var så fræk at vække mig, var jeg i Barcelona.
Jeg havde baggage på slæb og en lang liste med ting jeg skulle huske at købe. Ikke mindst en fodbold-trøje med nr. 23 til min søn (selvom Beckham spiller for Real Madrid - det havde jeg åbenbart ikke styr på i drømmen). Der var mange butikker med lækkert tøj, og jeg havde lyst til at købe en masse!
På banegården gik gamle damer rundt med t-skeer og skrabede spildte flødeskumskager op fra gulvet...

Nej, man keder sig ikke hjemme i min seng! ;-)