Onsdag den 31. december stod vi op og spiste morgenmad, og jeg pakkede til Jyllandsturen, mens børnene gloede på tegnefilm.
Vi kørte afsted i god tid, eftersom jeg gerne ville ankomme lidt før, så vi kunne få et godt værelse på højskolen.
Det viste sig, at vi var i rigtig god tid. Corolla’en kører jo meget hurtigere end Corsa’en, så vi strøg afsted på motorvejen, over broen, over Fyn til Jylland. Zooomm!
Vi var i så god tid, at jeg kørte ind på en McDonalds og købte nuggets til ungerne, som de grådige sad og guffede på bagsædet resten af vejen.

Vi ankom klokken 14.30. En halv time før tid.
Der var allerede kommet et par stykker, og Christian stod på parkeringspladsen, idet han modtog sine svigerforældre, der lige var ankommet.
Vi steg jublende ud af bilen. Hej og knus!
Vi fik et godt værelse i nærheden af festsalen, hvor der skulle være live-band fra kl. 22.

Dernæst gik vi op i spisesalen og hjalp til med at dække borde til kaffe og kage.
Kl. 16 var alle ankommet og havde fået kaffe, og arrangementet gik i gang. Chistian forklarede med hjælp fra en overhead-projektor hvad der skulle ske i løbet af aftenen.
Vi blev tildelt forskellige opgaver. Et større madhold skulle tilberede maden, nogle skulle dække bord, andre skulle forberede underholdning m.m.m. Jeg holdt en lav profil, idet jeg ikke kendte så mange af de andre gæster, og der var rigelige tilmeldte til alting. Desuden skulle jeg tage mig af mine børn. Kvinder over 40 skulle vaske op efter desserten, så dér havde jeg jo en opgave. Desuden kunne jeg jo bare gå til hånde rundt omkring i det omfang jeg havde tid...

Nu var der afrikansk trommedans for børnene. Det foregik i gymnastiksalen. Et par der havde boet i Afrika stod for arrangementet. Vi hoppede løs til bongotrommer på bedste afrikansk stamme-manér!...

Bagefter gik jeg og ungerne over på værelset og klædte om.
Børnene fik deres fine tøj på. Sorte bukser, hvide skjorter, nålestribet vest og rødt slips. De var SÅ fine! Det var det tøj de havde haft på til deres fars bryllup i sommer.
Jeg havde en figursyet sort, ærmeløs kjole på til over knæet, beige nylonstrømper og sorte boxerstøvler.
Vi var meeget flotte!...

Klokken lidt i 18 gik vi hen til det lokale, hvor dronningens nytårstale skulle vises på TV. Udenfor lokalet stod et bord med velkomstdrinks. Saft til børnene og moussernde vin i smukke glas til de voksne.
Efter talen skålede vi og gik ind i spisesalen og til bords.
Christian holdt en velkomsttale og forklarede menuen, der var japansk, idet han har boet i Japan.
Der var pizza til børnene.

Miso-suppe til forret og SUSHI (!) til hovedret. Det var bare SÅ lækkert! Et kæmpe-overdådigt bord med sushi! Vi åd og åd og åd! Undervejs var der taler, sange, lysbilledshow og optræden af forskellig slags.
Der var 40 børn i alt, så der var bestemt ikke stille! Deltagerne var meget farvestrålende, og der var en overvægt af lærerere og udøvende kunstnere. Der var en god, varm stemning. Men også meget bevægende, idet der jo lissom manglede en meget vigtig person: Christians kone og moren til hans lille dreng. Hun blev dræbt ved en færdselsulykke i sommer. Mange af talerne og sangene var tilegnet hende. Det var meget stærkt!..

Jeg konverserede med forskellige mennekser mens jeg drak af min rødvin og spiste og spiste og spiste. Jeg var den sidste der blev færdig med at spise!
Jeg tog min opvasker-tørn efter desserten og hjalp til med at rydde spisesalen, og vi havde travlt med at blive færdige, for bandet var allerede gået i gang med at spille ovre i festsalen! Ungerne havde været der flere gange og hive fat i mig for at få mig med derover...

Nu når jeg ikke mere i dag. Skal jo på arbejde.
En del af forhistorien om Christian kan læses i mit arkiv her.

Kære Dagbog.

Jeg vågnede i morges med alt mit tøj på.
Inde i stuen stod en halv Classic Hvede, og fjernsynet kørte med norsk tegnefilm.
Jeg husker svagt noget med, at jeg lige skulle ligge ned et øjeblik...

Jeg havde så mange besøg i går, omkring 20 i alt!
Der var to jeg ikke nåede. Nogle øjendrypninger. Og så måtte jeg aflyse to sårskift i en naboby. På det tidspunkt var vejene som is-baner, og jeg nægtede at risikere liv og lemmer for to sårskift!

Ellers synes jeg folk kørte fornuftigt i går. Der kom lige en enkelt ”Brian” ræsende, men ellers kørte folk overraskende pænt.
På et tidspunkt kørte jeg bag to teenagepiger på cykel. De kørte side om side og snakkede, uden tanke for den fare de herved udsatte sig selv for. Den ene havde sågar ikke lys på cyklen.
Et sted var en dreng stået af cyklen, fordi han ikke kunne cykle på isen. Han krydsede vejen på gåben, men med alt for lille afstand til de kommende biler, der aldrig ville kunne nå at bremse, hvis han var faldet..!

I mandags afleverede jeg ungerne i skole og børnehave.
Storebrors klasselærer er indlagt efter blindtarmsbetændelse. Det er selvfølgelig synd for hende, men det er faneme osse synd for ungerne, for det er tredie gang i år hun er væk i længere tid! Første gang var et par uger inde i skolestarten, hvor hun var 14 dage på bibliotekar-kursus. Senere fik hun influenza. Og nu blindtarmsbetændelse. Ærgeligt, når børnene har så meget brug for stabilietet i denne skolestarts-periode. Nu skal de igen have skiftende vikarer!

Faktisk skulle faren have hentet begge børn mandag, men jeg spurgte om jeg måtte beholde den store en dag mere, så vi kunne hygge os med nogle lektier, i fred for lillebror. Det måtte jeg gerne. Faren synes jo osse det er dejligt en gang imellem at have lillebror alene.
Jeg hentede drengen fra skole kl. 14, og vi kørte ned i en sportsbutik og købte skibukser til ham. Han er vokset ud af flyverdragten, og i øvrigt vil han ikke gå med flyverdragt. Han synes det er for småbørn. Så der røg lige 300 kr. Og 200 kr. til noget pisselækkert termo-undertøj til ham. Og 100 kr. til skibriller (nu proppen alligvel var af!). Han tabte de andre skibriller i Østrig sidste år.

Bagefter kørte vi på McDonalds og brugte nogle flere penge!
Således mætte og glade, kørte vi ned til den lokale skøjtebane, og afprøvede de nye skøjter, han havde fået i julegave. Det gik bare meget bedre med at skøjte nu hvor han havde nogle ordentlige skøjter på! Udlejningsskøjterne er simpelthen bare ikke gode nok. Ikke desto mindre var jeg nødt til selv at leje skøjter. Men jeg kan også godt løbe på skøjter i forvejen, så det gør ikke så meget. Men jeg skal ud og købe et par på et tidspunkt, det skal jeg da. Jeg kan bare ikke lige overskue, hvor pengene skal komme fra. Jeg har allerede brugt alt for mange!
Vi skøjtede i næsten to timer. Efter klokken fem tyndede det godt ud, og vi havde skøjtebanen næsten for os selv den sidste time. Det var nemlig fidusen med at spise tidligt. Alle de andre skulle hjem og spise, men vi havde jo allerede spist. :-)

Således mætte og glade og rødkindede kørte vi hjem og læste lektier...

Har lige modtaget en mail:

Maersk Air ønsker alle et rigtig godt nytår. Vi skyder det nye år ind med to rigtig gode tilbud:
Barcelona 1.195,- t/r
Færøerne 1.860,- t/r

Tror du på skæbnen?..

Jeg er så skidebange for den snestorm og/eller isslag!
Det skulle komme til Sjælland i eftermiddag/aften, og jeg skal på arbejde og køre rundt i bil i 8½ time. No fun!

De gange hvor jeg har kørt i rigtigt dårligt føre, har jeg været irriteret over, hvor mange der faktisk kører rundt. Hvad laver de mennesker?! Er de allesammen ude på livsvigtige, uopsættelige missioner?! Næppe!
Når vejret er så dårligt, så skal folk sgu ikke køre til kaffe hos tante Erna! Så skal de sgu blive hjemme! De skal overlade vejene til os der SKAL køre, og ikke gøre situationen farligere end den er i forvejen!

Det værste er cyklisterne! De slingrer afsted i siden af sneglatte veje. Det hænder at en af dem vælter i den glatte sne, og mit hjerte springer flere slag over, mens jeg prøver at undvige!

Det allerværste er når det er børn, der kører rundt. Jeg fatter ikke at forældrene tør sende deres børn afsted på cykel i den slags vejr! Jeg fatter det sgu ikke!
Fatter det ikke!

Husk at betragte din bil som en motorbåd, når du kører i glat føre. Bløøøøde sving. Stoore laaangsomme bevægelser. Bremse ned i god tid ved hjælp af gearene (aldrig træde på bremsen!). Betragt rattet som om det er lavet af rådne æg, altså ikke rykke hårdt i det, bare forsiiigtigt dreje...

Kør nu forsigtigt derude!
Og bliv hjemme, hvis ikke du SKAL ud! Man dør ikke af at pjække fra sport eller spise frysermad eller undvære mælken. Men man kan sgu dø af at køre galt i glat føre!

UPDATE: Udsendt af DMI, den 6. januar 2004 9:17 lokal dansk tid

Der er varsel om sne og snefygning for Bornholm.
Snevejret starter på Bornholm i aften og vil fortsætte hele natten. Forventet snemængde 5 til 10 cm. På grund af kraftig vind vil sneen være ledsaget af snefygning.

Der er ikke længere varsel om snestorm i Nordøstjylland, samt for Sjælland, og Lolland/Falster.

Pyha!
Nå, men kør forsigtigt alligevel, ikke!? ;-)

UPDATE-UPDATE: Det er kun snestormen der er afblæst. Isslaget kommer stadig!

Søndag var bil-bytte-dag. Snøft!
Nu havde jeg lige vænnet mig til at være den tjekkede frøken smart i den metallic-grønne Toyota Corolla. Men min mor ville godt ha' sin bil tilbage, og nu havde jeg som ekstra bonus fået lov til at låne den nytåret over, så jeg kunne føre mig frem ovre i Jylland!..

Så vi aftalte at mødes i Experimentariet. Jeg havde lovet ungerne, at vi skulle derhen, og min mor havde aldrig været der.
Det blev til 4 timer der fløj afsted. Ungerne elsker simpelthen det sted!

Og nu er jeg så igen bare den enlige mor i den gamle rustne Corsa...

Havde en samtale med børnenes far i går, hvor vi var rørende enige om, at lillebror skal blive et år mere i børnehaven, selvom han aldersmæssigt burde starte i skole til sommer.
Og børnehaven støtter heldigvis beslutningen.
Han er simpelthen ikke klar. Kognitivt fejler hovedet ikke noget, men han er stadig ikke i stand til at følge en opfordring. Han gør præcis hvad der passer ham, og går fuldstændig bananas, når der stilles krav til ham. Jeg har selvfølgelig lært at takle de mange daglige konflikter, og i børnehaven fungerer det også godt p.g.a. dygtige pædagoger, og han er tryg og glad. Men i en kommuneskole-klasse med 25 børn er det simpelthen dømt til at gå galt!

Nu får han et år mere. Hvor er det dog en lettelse! Det går jo fremad for ham, og på 1½ år kan det nå at gå rigtig meget fremad!
En sidegevinst er, at han slipper for at skifte institution to gange. Han duer nemlig slet ikke til skift, han bli'r helt kuldret! Den folkeskole han skal på, skal nemlig flytte. Den er nedslidt, så i 2005 står en helt spritny skole klar til børnene! Den kommer til at ligge smukt op ad skoven, og der er cykelsti direkte fra vores dør og dertil, i modsætning til den nuværende, der ligger midt i et trafikalt kaos!

En sten er faldet fra mit hjerte!

Fik et brev fra Rigspolitichefen.

"Hvad har jeg nu gjort?!", var min første tanke.

Og så var det såmænd bare en sød lille reminder, om at mit pas udløber den 3. marts i år, og en ansøgningsblanket til et nyt pas.

Jamen tak for oplysningen! Nu skal jeg ud og have taget pas-billede igen.

Underligt at det er 10 år siden jeg sidst fik nyt pas.
Jeg var meget vemodig, da det forrige pas blev annulleret. Det var spækket med stempler og visumer, og jeg kunne nummeret udenad.
Det nuværende (snart forrige) er der ikke meget sjov ved. Der er tre stempler i det; et fra Zagreb jan 95 og to fra Tyrkiet okt 95. Ikke særligt ophidsende.

Mit nytårsfortsæt må være: Jeg skal have flere stempler i mit nye pas!

Babes Against Bush

(via BT)