Still alive and kickin'..!

fredag, november 16, 2007

Er det weekend? Nå.
Jeg er midt i en stribe nattevagter, så jeg er bare mere eller mindre gået under jorden.
Det er en barsk omgang, for der er mange meget syge patienter, og jeg løber rundt hele natten. Så jeg hiver stikket ud og slukker mobilen, når jeg er hjemme. For det drejer sig kun om at få sovet så meget, at jeg er sikker på at jeg kan klare næste nat.
Selvom jeg har fået sovet en del i løbet af dagen, så er jeg stadig meget træt.
Det værste er alle de forskellige drop-mediciner, der skal gives ved 6-tiden. Alskens antibiotika og forskellig anden medicin, som patienterne skal have i droppet. Dér skal hjernen være nogenlunde klar. Jeg er nødt til at starte med at blande medicinen klokken fire, for der er p.t. omkring 10 patienter der skal have medicin i drop, og flere af dem skal have både to og tre forskellige slags medicin. Og når man har drønet rundt hele natten, så er man altså fysisk og mentalt træt, når man skal stå med det allermest koncentrations-krævende arbejde. Puha, jeg orker det næsten ikke! Men sådan er det bare. Jeg skal.

Argh! Der er Vild med Dans! Skynder mig at zappe videre.. Argh! Der er håndbold!
Ender på en eller anden tilsyneladende kedelig krimi på DR2.. Måske sku jeg bare slukke fjernsynet..