Forleden kom lillebror slæbende hjem med en skolekammerat af 'anden etnisk herkomst'. Han stod længe i entréen iført sin jakke før han, hårdt presset, turde bevæge sig længere ind i lejligheden. Takkede nej til mad og drikke, men satte sig i et hjørne af sofaen, mens lillebror satte 50-cents DVD'en på.
Da filmen havde kørt et stykke tid, og lillebror lå i den ene ende af sofaen, og vennen sad i den anden ende, stadig iført jakke, spurgte jeg om filmen var for voldsom (biografi om 50 cents - ret voldelig til tider), og han svarede: "Nej, jeg er vant til det".
Jeg spurgte i spøg, mens jeg pegede på fjernsyns-skærmen, der nu viste endnu en volds-scene, om det da var sådan det var hjemme hos ham, ha,ha.!
Jeg tænkte, at han var vant til voldelige film, og idet jeg tænkte det, svarede han: "Ja, nogengange.."
Øh..